Kredskontoret
På kredskontoret arbejder kredsformanden samt en sagsbehandler
Formand: Tina Kofoed Menzel
Kort præsentation af kredsformand Tina Kofoed Menzel
Før jeg blev valgt som kredsformand, har jeg været valgt i kredsbestyrelsen på Bornholm igennem en årrække og har qva min post som kreds kasserer fået et indblik i Socialpædagogernes Landsforbund på tværs af forbund og kredse. Vi har vores kreds på Bornholm, men vi er også en del af noget større.
Jeg er uddannet i 2006 fra Hillerød Pædagog Seminarium og flyttede til Bornholm i 2007.
I mit arbejdsliv på Bornholm har jeg generelt bevæget mig i Handicap og Psykiatridelen – vores meget udsatte handicappede og psykisk syge er et område, jeg fagligt er meget optaget af.
Det er et arbejdsområde, der har været i konstant forandring. Der har været forskellige kommunale strukturændringer, forskellige regeringsudspil med ændringer i lovgivningen under vejs, men jeg har været så privilegeret, at jeg i arbejdet med at støtte vores mest udsatte borgere, har mødt og samarbejdet med et utal af fagligt dygtige socialpædagoger, der leverede et fagligt godt arbejde, men hvor arbejdsvilkår og muligheder nogle gange gør arbejdet stærkt udfordrende.
Og det er med de fagligt dygtige kollegaer i tankerne, at jeg med glæde er blevet valgt til formandsposten i Kreds Bornholm.
Sagsbehandler: Cecilie Thøgersen
Kort præsentation af sagsbehandler
Jeg hedder Cecilie Thøgersen og er uddannet cand.public ved Aarhus Universitet og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2018. Jeg har tidligere arbejdet i fagbevægelsen for Dansk Magisterforening. Jeg har desuden haft ansættelse på Christiansborg ved Folketingsvalget i 2019. fra 2019-2021 arbejdede jeg som projektleder i et IT-virksomhed i København.
Jeg flyttede til Bornholm i 2021, hvor jeg blev ansat i Socialpædagogerne kort efter min ankomst. Jeg er meget optaget af at arbejde med mennesker og de vilkår, som former vores arbejdsliv. Jeg har også en stor interesse for fagbevægelsen som politisk organisation, og understøtter både kredsformanden og kredsbestyrelsens arbejde.
Som et lille kredskontor nyder jeg at være tæt på vores medlemmer. Det er både telefonisk, på kredskontoret, til vores arrangementer i kredsen og på arbejdspladserne. Som faglig sagsbehandler understøtter jeg både medlemmerne i den daglige rådgivning ift. overenskomst og vilkår i tæt samarbejde med forbundets jurister og kredsbestyrelsens politiske arbejde. Jeg varetager også kredsens administration, understøttende samarbejde med kredsens tillidsvalgte, de lokale TR-uddannelsesmoduler, arrangementer, kommunikation, IT, økonomi og drift.