Gå til indhold
Tilbage til Nordjylland

Rambøll har undersøgt trivsel, jobdeltagelse, indlæggelser og genindlæggelser blandt borgere på botilbud med en større andel uddannede socialpædagoger og på botilbud med en mindre andel uddannede socialpædagoger. Blandt analysens hovedkonklusioner er:

BORGERE PÅ BOTILBUD:

Borgere med handicap trives bedre på botilbud, hvor der er en stor andel af socialpædagoger.

På botilbud med en lavere andel socialpædagoger er det 45,6 procent af borgerne, som i høj grad trives. For borgere på bosteder med en højere andel socialpædagoger er det tal på 54,9 procent.

Det svarer til en forskel på over 20 procent.

 

Borgere med handicap kommer oftere i job, når der er en stor andel af socialpædagoger.

På botilbud med lavere andel socialpædagoger kommer 11,2 procent. af borgere i job, mens det gælder for 16,7 procent. af borgerne på botilbud med flere socialpædagoger.

Det svarer til en forskel på 49 procent.

Borgere på botilbud, hvor andelen af socialpædagoger er lavere, har i gennemsnit 5,4 lønnede arbejdstimer om måneden, mens det er 7,3 lønnede arbejdstimer om måneden for borgere på bosteder med flere socialpædagoger.

Det er en forskel på 37 procent.

 

Borgere med handicap, der bor i botilbud med mange socialpædagoger, har færre psykiatriske indlæggelser.

Blandt borgere, der er på botilbud med en lavere andel socialpædagoger, oplever 11,2 procent. en psykiatrisk indlæggelse inden for et halvt år.

Det gælder kun for 3,7 procent. af borgerne på et bosted med en større andel af socialpædagoger.

Altså tre gange så mange indlæggelser for borgere på tilbud med lavest andel socialpædagoger.

Ser man på genindlæggelser i psykiatrien er tallene også markante. Her har 4,4 procent. af borgerne på tilbud med en lavere andel socialpædagoger en genindlæggelse mod blot 1,3 procent. på tilbud med en højere andel socialpædagoger.

Det er dermed mere end tre gange så mange genindlæggelser for borgere på tilbud med lavest andel socialpædagoger.

 

Borgere med handicap, der bor i botilbud med mange socialpædagoger, har færre indlæggelser på sygehus.

For borgere på botilbud med en lavere andel socialpædagoger oplever 16,2 procent. en somatisk indlæggelse inden for et halvt år, mens det gælder for 11,2 procent af borgerne på bosteder med højere andel af socialpædagoger. Det svarer til en forskel på 31 procent.

Læs hele Rambølls undersøgelse her:

https://sl.dk/udgivelser/det-specialiserede-socialomraade/uddannede-socialpaedagoger-paa-det-specialiserede-socialomraade-2023/

Rambøll har undersøgt sammenhæng mellem anbragte børns trivsel, fravær, karakterer og gennemførsel af folkeskolens afgangsprøve og andelen af uddannede socialpædagoger i kommunen. Blandt analysens hovedkonklusioner er:

SÅRBARE BØRN OG UNGE:

I kommuner med høj andel af socialpædagoger består flere sårbare børn og unge folkeskolens afgangseksamen.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af pædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og sandsynligheden for at barnet gennemfører folkeskolens afgangsprøve før eller i sit 16. leveår.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte er 0,5 procentpoint mere sandsynlig til at gennemføre FSA rettidigt (før eller i sit 16. leveår).

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger får sårbare børn og unge højere karakterer i skolen.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af pædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og barnets karakterer i dansk.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte scorer i gennemsnit 0.25 karakterpoint højere i dansk til folkeskolens afgangseksamen.

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har sårbare børn og unge lavere fravær i skolen.

Andelen af socialpædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune har en positiv indflydelse på, hvor højt et fravær barnet har i skolen.

Et barn som bor i en kommune med ti procentpoint højere andel af pædagogisk uddannet ansatte har i gennemsnit ca. 0,6 dages mindre fravær om året.

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har sårbare børn og unge en bedre trivsel.

Der er en positiv sammenhæng mellem andelen af socialpædagogisk uddannet personale i den enkelte kommune og barnets trivsel.

Et barn, som bor i en kommune med en højere andel af pædagogisk uddannet ansatte, har i gennemsnit en højere trivsel end et barn, som bor i en kommune med færre socialpædagoger. 

 

I kommuner med høj andel af socialpædagoger har medarbejderne generelt et lavere fravær.

Antallet af fraværsdage for socialpædagoger er generelt lavere, når andelen af ens kollegaer har en socialpædagogisk uddannelse.

For den gennemsnitlige socialpædagog vil en stigning på ti procentpoint i andelen af uddannede kollegaer medføre en reduktion på 0,34 fraværsdage om året.

For en arbejdsplads med ti ansatte vil det betyde en årlig forskel på ca. 3 fraværsdage om året.

 

Kommuner med høj andel af socialpædagoger har nemmere ved at fastholde medarbejderne.

Socialpædagoger har generelt mindre sandsynlighed for at skifte job, når andelen af ens kollegaer har en socialpædagogisk uddannelse.

For den gennemsnitlige socialpædagog vil en stigning på ti procentpoint i andelen af uddannede kollegaer medføre en 0,7 procentpoint lavere sandsynligheden for at skifte job næste år.

 

Læs hele Rambølls undersøgelse her:

https://sl.dk/udgivelser/det-specialiserede-socialomraade/uddannede-socialpaedagoger-paa-socialomraadet-2021/
Bliv medlem
Bliv medlem