Gå til indhold

Om kredsen

Socialpædagogerne Nordjylland er en politisk og faglig organisation, som varetager interessen for ca. 5.300 medlemmer fordelt i 11 kommuner og i Region Nordjylland.

Tilbage til Nordjylland

Kredskontoret

Få et overblik over alle de ansatte i Kreds Nordjylland her

Generalforsamling

Find referater fra tidligere generalforsamlinger her

Kredsbestyrelsen

Find listen over besyrelsesmedlemmerne i din kreds her

Socialpædagogerne organiserer:

  • Uddannede pædagoger
  • Håndværksfaglært personale
  • Ikke pædagogisk uddannede
  • Enkeltpersoner, der har fået dispensation fra uddannelseskravene.

Arbejdsområde

Arbejdsområdet er meget bredt orienteret, men de største arbejdsfelter er utilpassede børn og unge, børn/unge og voksne med funktionsnedsættelser, sindslidende, samt familier med behov for særlig støtte. Det er kun enkelte af arbejdsområderne, men vores medlemmer arbejder inden for en række andre områder, hvor der er behov for ansatte, der kan arbejde ud fra en helhed om brugernes hverdagsliv.

Geografisk område 

Kredsen dækker over Nordjyllands region og har medlemmer, der arbejder hos region Nordjylland, i de 11 kommuner, i privat/fondsejede opholdssteder, samt som familieplejere.Region Nordjylland

Kontoret

Til at varetage medlemmernes interesser som fagforening, er vi 11 personer på kredskontoret. Fire som er politisk valgt på generalforsamlingen og syv ansatte. Derudover består kontoret også af en jobkonsulent som er ansat i A-kassen, hvis opgave er at administrerer kredsens jobformidling og varetager kontakt til ledige medlemmer.

Øverste myndighed

Øverste myndighed for Socialpædagogerne Nordjylland er generalforsamlingen, som afholdes hvert år. På Generalforsamlingen vælges bestyrelsen som er på 15 personer. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for Socialpædagogerne Nordjyllands daglige drift og virke. De fire politisk valgte har det daglige ansvar i Socialpædagogerne Nordjylland.

Værdigrundlag

Værdigrundlaget indeholder værdier og mål for Socialpædagogerne Nordjylland. Det danner det idémæssige grundlag for kredsens virke, i det daglige arbejde såvel som i udviklingen af organisationen. 
Værdigrundlaget er også et holdningsgrundlag, som alle der arbejder fagpolitisk i Socialpædagogerne Nordjylland bør anvende som forudsætninger for deres virke.

Bliv medlem
Bliv medlem