PRM: Socialpædagogerne Storstrøm og Midtsjælland: Gode takter i regeringens uddannelsesudspil, men flere ubesvarede spørgsmål skaber bekymring
Regeringens uddannelsesudspil har gode takter, men vi står desværre også tilbage med en række meget vigtige og fortsat ubesvarede spørgsmål, lyder reaktionen fra Socialpædagogerne kreds Storstrøm og kreds Midtsjælland.
Tirsdag formiddag præsenterede regeringen sit udspil til en reform af ungdomsuddannelserne og de professions- og erhvervsrettede uddannelser, herunder pædagoguddannelsen.
Der er flere gode takter i udspillet, men også områder, som giver bekymrede miner hos Lene Kümpel og Lisbeth Schou, kredsformænd hos Socialpædagogerne Midtsjælland og Socialpædagogerne Storstrøm, som samlet repræsenterer knapt 7.000 socialpædagoger på Lolland-Falster og Sjælland.
”Det er godt at se, at udspillet har fokus på at styrke kvaliteten i pædagoguddannelsen. Det er så vigtigt. Uddannelsen har brug for en ny start, da den har alt for længe har kæmpet både med faldende ansøgertal og stort frafald. Det har vi set både lokalt og på landsplan. Samtidig har både studerende og arbejdsgivere efterlyst en uddannelse, der klæder de studerende bedre på til den virkelighed, de møder,” siger Lisbeth Schou, Socialpædagogerne Storstrøm.
Lene Kümpel, Socialpædagogerne Midtsjælland, supplerer:
"Jeg noterer mig blandt andet, at man øger antallet af undervisningstimer og dropper modulopbygningen af fagene for i stedet at lave en semesterstruktur med fag, og at der bliver mere plads til vejledning og bedre praktik. Samtidig er jeg glad for, at man decideret taler om at sætte fokus på kernefagligheden og gøre uddannelsen mere praksisrettet.”
Men der er også en række spørgsmål, der står ubesvarede tilbage efter regeringens præsentation, understreger kredsformændene.
”Der er dele af udspillet, hvor jeg bliver særdeles bekymret. Det er positivt, at man decideret taler om at sætte fokus på kernefagligheden i uddannelsen, men spørgsmålet er så bare - hvilken kernefaglighed? Jeg ser fx ikke socialpædagogikken blive nævnt som fag. Jeg savner et klart bud fra regeringen på, hvordan den vil sikre en styrket socialpædagogisk retning på pædagoguddannelsen, som der er så massivt behov for,” siger Lene Kümpel.
Det undrer også kredsformændene, at man fra regeringens side mener, at adgangskravene til pædagoguddannelsen skal være lavere end på andre professionsuddannelser.
”Det kræver kun to år på den nye EPX-uddannelse at komme ind på pædagoguddannelsen, men tre år for at komme ind og læse til fx lærer eller sygeplejerske. Det er mildt sagt uforståeligt, at man mener, at det kræver færre kompetencer at læse en pædagoguddannelse end andre uddannelser. Det hjælper ikke på anerkendelsen af faget, så det venter jeg spændt på at få et svar fra ministeren på,” siger Lisbeth Schou.
Der er altså gode takter, men også flere områder, hvor kredsformændene mangler svar.
”Nu starter arbejdet med at lande en endelig aftale om pædagoguddannelsen. Der skal være fokus på at styrke den socialpædagogiske retning og socialpædagogikken, for der er behov for at sikre de kommende socialpædagoger en ordentlig uddannelse med en kvalitet, der gør, at de bliver klædt ordentligt på til opgaven. Det er ikke tilfældet i dag. Nu har man chancen for at gøre det ordentligt. Det er nu, man sætter retningen for fremtidens velfærdssamfund,” fastslår Lene Kümpel og Lisbeth Schou.
Pressemeddelelse udsendt 9. oktober 2024