Karsten Stegmanns 1. maj-tale 2025 i Ringsted
1. maj-tale – Karsten Stegmann
DET TALTE ORD GÆLDER
Kære alle sammen
Tusind tak for at få lov at komme her i dag og fejre 1. maj med jer.
Jeg hedder Karsten Stegmann og er kredsformand for Socialpædagogerne Midtsjælland som faktisk har kredskontor netop her i Ringsted.
Og hvis der skulle sidde en enkelt og tænke – hvad er det lige socialpædagoger laver? …
Så kan jeg helt kort fortælle at den væsentligste opgave for en socialpædagog er at støtte mennesker med handicap eller psykiske lidelser og hjælpe udsatte børn, unge og voksne til et godt liv.
---------------------------------------------------------------
Men tilbage til dagen i dag – for vi dag er vi samlet for at fejre fællesskab og sammenhold.
Det er nemlig det 1. maj - Arbejdernes Internationale Kampdag – står for.
Fællesskab. Sammenhold.
---------------------------------------------------------------
Jeg ved godt at der er nogen der siger at der ikke er mere at kæmpe for.
At arbejdskampen er ovre.
Jeg kunne ikke være mere UENIG!
Der er stadig masser at kæmpe for.
Der er stadig behov for at lønmodtagerne står sammen.
---------------------------------------------------------------
Jeg er med på at det nok er nogle lidt andre paroler, der lyder i dag, end for 100 år siden.
Men det er jo netop et bevis på styrken i vores fællesskab.
Vi har stået sammen. Vi har kæmpet sammen.
Ofte har det været svært. Men vi er lykkedes.
Det skal vi også gøre fremadrettet, for der er masser at tage fat på.
---------------------------------------------------------------
Vi skal fortsat kæmpe for bedre løn- og arbejdsvilkår.
For et sikkert arbejdsmiljø.
For et styrket velfærdssamfund.
For bedre uddannelsesmuligheder.
For større ligestilling.
For stærkere faglighed.
Kort sagt – for en positiv udvikling på vores arbejdsmarked …
Og det kan vi kun gøre hvis vi står sammen.
---------------------------------------------------------------
Arbejdsmiljøet er desværre et af de steder hvor der fortsat er behov for et skarpt fokus.
Alt for mange arbejdspladser har et arbejdsmiljø, som er alt for hårdt – både fysisk og psykisk.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har i en ny analyse kigget på det psykiske arbejdsmiljø.
Her lyder konklusionen at 300.000 danske lønmodtagere har et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Og særligt slemt er det for de medarbejdere der arbejder for alle os andre … ansatte på velfærdsområderne.
---------------------------------------------------------------
Ikke mindst er det område jeg repræsenterer – det socialpædagogiske område – voldsomt udfordret på arbejdsmiljøet.
Fire ud af 10 socialpædagoger oplever et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Det er mere end dobbelt så mange som i andre faggrupper.
Det er alt alt for mange.
Det kan ikke diskuteres.
Og det skal ikke accepteres.
Vores medlemmer passer deres arbejde – men der bliver ikke passet på dem!
Det skal der laves om på.
Vi skal ikke acceptere at de medarbejdere der arbejder i Velfærdsdanmark skal betale med deres helbred.
------------------------------------------
For det er jo sådan at hvis vi ikke passer på de medarbejdere der passer på borgerne – så passer vi ikke på vores allesammens velfærdssamfund.
Det, som sikrer, at vi kan gå til læge, komme på sygehus eller plejehjem, at vores børn kan gå i skole og vi kan få hjælp og støtte hvis livet slår kolbøtter.
Kort sagt – fundamentet i vores land.
Det skal vi passe på.
Og så skal vi også passe på dem, der hver eneste dag sørger for at der ikke kommer huller i det sikkerhedsnet.
------------------------------------------
Netop fordi de er grundlaget, er det også bekymrende at søgningen til velfærdsuddannelserne i Danmark er under pres.
Ansøgertallene til pædagog-, sygeplejerske- og socialrådgiveruddannelsen har været faldende de seneste år.
Det er dybt bekymrende!
Alene på pædagoguddannelsen var der sidste år et fald på 19 procent i forhold til året før. 19 procent.
Det er altså de mennesker som passer vores børn i vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger.
Som sikrer at psykisk syge, handicappede, misbrugere og anbragte børn får de bedst mulige livsbetingelser.
------------------------------------------
Det er samfundsvigtige opgaver. Men vi har ikke været gode nok til at sikre at det er attraktivt.
Nu er der kommet en reform af professionsuddannelserne – ikke mindst af pædagoguddannelsen.
Det tegner godt – ikke mindst for socialområdet.
Jeg krydser fingre for forandringer. For velfærden.
For vi skal jo huske at når vi investerer i uddannelse og faglighed, investerer vi mennesker.
------------------------------------------
Hele vores samfund er bygget op om at vi alle bidrager i det omfang vi kan.
Og at vi hjælper dem som har det svært.
Det er grundlæggende. Heldigvis.
Det bygger på fællesskab. På sammenhold. På samspil.
Det samme gælder for vores arbejdsmarked og de aftaler der bliver indgået.
Alle skal bidrage. Alle skal levere til fælles bedste.
For vi er stærkere når vi står sammen.
Derfor bliver jeg trist når vi gang på gang kan se at færre melder sig ind i de rigtige fagforeninger.
Dem som i årevis har kæmpet for ordentlige løn- og arbejdsvilkår – og som fortsat gør det.
Det duer simpelthen ikke.
------------------------------------------
De vilkår vi i dag arbejder under, er ikke kommet af sig selv.
Det gør de heller ikke i fremtiden.
Derfor skal vi have flere til at bakke op om fællesskabet.
Dels skal vi blive langt bedre til at vise hvad det er fagbevægelsen kæmper for og leverer på.
Men vi skal også turde sige – ”Stop. Hertil og ikke længere” til dem, der ikke vil være en del af vores fællesskab.
I dag er det sådan at uanset om man er med en fagforening eller ej så opnår man alle de tilkæmpede vilkår.
En slags fribillet.
Det er vi nødt til at forholde os til.
------------------------------------------
Jeg håber at vi ved de kommende overenskomstforhandlinger på både det offentlige og private område tør tale om hvordan vi kan sikre at ALLE er med til at bidrage til fællesskabet.
Også dem der i dag nyder, men ikke yder.
Vi har en helt unik samfundsmodel i Danmark. Den danske model.
Men den kommer under pres hvis vi ikke står sammen i et fællesskab.
Det er vi nødt til at tage alvorligt. For ellers vil det gå ud over de vilkår vi har på arbejdspladserne.
------------------------------------------
En krumtap på de danske arbejdspladser i øvrigt vores tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter.
Vi kalder dem hos Socialpædagogerne ofte for hverdagens helte.
De er i dialog med ledelsen i hverdagen og de finder løsninger og kompromisser før problemerne vokser sig store.
Ikke mindst på grund af dem viser den danske model dagligt sit værd og skaber resultater på landets arbejdspladser.
Så i dag på 1. maj vil jeg gerne sende en helt særlig hilsen til tillidsrepræsentanter, fællestillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter. Tak for jeres indsats.
-----------------------------------------
Jeg er ved at nærme mig afslutningen i dag – og jeg vil bare sige … som jeg startede med.
Skulle I møde nogen der ikke mener at der er mere at kæmpe for.
Så fortæl dem, at kampen ikke er ovre.
Vi skal fortsætte med at arbejde.
For vores fag og faglighed.
For vores vilkår.
For fremtidens velfærd.
– og vi gør det allerbedst sammen …
Tak for ordet – fortsat god 1. maj!
---------------------------------------------------------------