Vi troede, vi vidste bedst
Efter et påbud fik dokumentationsarbejdet på botilbuddet Harebakken en rusketur. I spidsen for det arbejde stod socialpædagog Bianka Bach Møller. Nu bliver al dokumentation lavet sammen med borgerne. Og antallet af magtanvendelser og indlæggelser er faldet. Men omlægningen har ikke været uden udfordringer
’Jeg fortalte Ida, at det ikke var Hanne, der skulle være sammen med hende i dag. Hun blev meget vred og endte ud i selvskadende handlinger. Pas på med at gå ind i det emne i morgen.’
Sådan kunne et dagbogsnotat på botilbuddet Harebakken have lydt for fire år siden.
Men måske handlede det for Ida ikke om at være sammen med Hanne, men om frustrationen over, at der havde været fire forskellige socialpædagoger omkring hende dagen før? Eller om frygten for at miste Hanne, som da hun på et tidligere bosted skiftede kontaktperson? Og måske kunne selvskaden og den magtanvendelse, der fulgte med, have været undgået, hvis hun ikke var blevet misforstået?
Svaret findes bedst ved at tale med Ida om det og sammen med hende lave dagbogsnotatet, mener socialpædagog Bianka Bach Møller.
– Når vi laver dokumentationsarbejdet sammen med borgeren, betyder det, at begge parter stiller sig i en sårbar position, hvor vi bliver nødt til at tale om dét, vi ellers bare kunne flygte fra eller skabe en faglig samtale om inde på kontoret. Vi skal turde give kontrollen tilbage til borgerne, selvom de er rigtig sårbare, siger hun.
