Neuroaffektiv tilgang: Sådan arbejder vi

– For mig handler den neuroaffektive tilgang om at se bag den unges adfærd og forstå, hvorfor den unge gør, som han eller hun gør. Det handler også om at forstå, at den unge følelsesmæssigt kan være på et helt andet udviklingstrin end det, der er alderssvarende, og at det derfor ikke nytter noget at reagere på samme måde, som man måske ville gøre over for andre på samme alder, siger socialpædagog Stine Borg.

Hun og kollegaen Lasse Berghof arbejder begge som ungekonsulenter i Ungehuset på Bornholm, der de sidste par år har brugt den neuroaffektive tilgang i det socialpædagogiske arbejde med udsatte unge.

Kort fortalt handler tilgangen bl.a. om at kombinere arbejdet med det kropslige og det følelsesmæssige – og om at inddrage viden om nerver og nervesystem, herunder viden om sammenhængen mellem omsorgssvigt og hjernens udvikling.

– Den neuroaffektive tilgang er langt hen ad vejen det samme, som andre kalder neuroaffektiv udviklingspsykologi, men for mig er det meget vigtigt, at vi netop taler om en tilgang. Det er ikke en højtragende teori. Det handler om den måde, vi i praksis helt konkret går til det socialpædagogiske arbejde, siger Lasse Berghof.

BLIV KLOGERE på teorien bag neuroaffektiv udviklingspsykologi i Socialpædagogernes podcast

Ser bag adfærden

For at forklare, hvordan han og kollegaerne ser bag adfærden, nævner han et anonymiseret eksempel, hvor 16-årige Magnus fremstod voldsomt irriteret.

– Det var næsten, så han dirrede af vrede. Da jeg sagde, at det ikke virkede som om, han havde det så godt, forklarede han, at det var 'den fucking lortevabel'. Den gjorde 'fucking forbandet ondt', og han havde bare lyst til 'at smadre et eller andet’. I den situation brugte jeg den neuroaffektive tilgang til at forstå, hvorfor han blev så vred over noget, der bare ville være en lille ting for andre, fortæller Lasse Berghof.
Han vidste nemlig, at Magnus som barn havde været udsat for omsorgssvigt, så han mange gange havde gået rundt med en ble, der ikke blev skiftet, og derfor gnavede og lavede sår.

– Og når Magnus igen oplever smerten ved et kropsligt ubehag, genoplever han også frustrationen fra dengang, hvor han ikke fik opfyldt sine basale behov. Og det kan vække en voldsom vrede, siger Lasse Berghof.

Uregulerede følelser

Stine Borg forklarer, at den neuroaffektive tilgang giver indsigt i, at unge som Magnus ikke har lært at regulere deres følelser på samme måde som de fleste af deres jævnaldrende. Bl.a. fordi de som små børn ikke altid er blevet beroliget, når de har været vrede og derfor ikke har lært at berolige sig selv.

– I den situation, hvor Magnus er vred, hjælper det ikke at bruge en helt masse ord. Han har brug for at komme ned i arousal. Derfor kan det fx hjælpe at køre en tur, fordi bilens bevægelser beroliger nervesystemet - lidt som når man beroliger et mindre barn ved at vugge det frem og tilbage, fortæller hun.

I den konkrete situation beroligede Lasse Berghof Magnus ved selv at være helt i ro, så hans eget rolige nervesystem smittede af på Magnus'.

Målrettet samspil

I den neuroaffektive tilgang er det en vigtig pointe, at følelsesmæssig udvikling sker i samspil med andre mennesker. Hvis man som barn ikke får nok positivt samspil, kan hjernen tage skade af manglende stimuli, men det er aldrig for sent at udvikle hjernen gennem gentagen positiv stimuli.

Derfor arbejder ungekonsulenterne i Ungehuset målrettet på at have et positivt samspil med de unge – ofte et helt fysisk samspil, hvor de fx går i takt eller trækker vejret i den samme rytme.

– Det kan også ske, når en ung fx er urolig og sidder og trommer på bordet, og jeg så begynder at tromme i samme takt, siger Stine Borg og understreger, at samspillet andre gange bare handler om at have nogle glædesfyldte oplevelser sammen og fx spille et spil eller tage på en tur.

LÆS OGSÅ: Traumer og svigt sætter sig i hjernen

Større selvindsigt

Ungekonsulenterne fortæller også de unge om teorien i den neuroaffektive tilgang.

– Det handler meget om timing, så vi taler med den unge, når han eller hun er modtagelig. Ikke når de fx er vrede, siger Lasse Berghof.

I Magnus´ tilfælde gjorde det en stor forskel.

– Jeg forklarede ham, hvordan jeg mente, at der kunne være en sammenhæng mellem hans vrede over vablen og hans tidlige oplevelser, og det fik virkelig nogle brikker til at falde på plads for ham, men der er altså ikke tale om noget quick-fix. Der er brug for gentagelse på gentagelse på gentagelse. Magnus har både brug for flere gange at vende tilbage til den samme selvrefleksion, så vi mange gange taler om, hvorfor han bliver så vred – og han har også brug for mange, mange gange at få hjælp til at blive beroliget, så han på langt sigt kan blive bedre til at berolige sig selv, siger Lasse Berghof.

Stine Borg pointerer, at den neuroaffektive tilgang er rigtig god i arbejdet med udsatte unge, fordi den giver dem en forståelse for, at det ikke er dem som personer, der er noget galt med.

– Mange af vores unge er blevet skældt helt utrolig meget ud, og det giver et lavt selvværd. Men de unge er ikke nogen ’onde’ eller forkerte mennesker. Der er en grund til, at de reagerer, som de gør. Og når de forstår det, kan det være en stor lettelse!

PODCAST: Hjælp børn og unge til at få en ny livsfortælling gennem narrativ praksis

Kom godt i gang med den neuroaffektive tilgang:

Overvejer du/I at bruge den neuroaffektive tilgang på arbejdspladsen? Så har Lasse Berghof og Stine Borg tre råd til at komme i gang:

1. Læs fagbogen ’Drengen, der voksede op som hund’ 
’Drengen der voksede op som hund’ er intet mindre end fantastisk til at give indsigt i de alvorlige konsekvenser af traumer og omsorgssvigt hos børn.'

Sådan skriver psykolog og ph.d. Susan Hart i forordet til denne bog, der bærer undertitlen: ’Hvad vi kan lære af traumatiserede børn om tilknytning, tab og heling.’ Den er skrevet af den amerikanske psykiater Bruce D. Perry og videnskabsjournalisten Maia Szalavitz, og på Ungehuset på Bornholm bliver alle nye medarbejdere bedt om at læse den som en introduktion til den neuroaffektive tilgang.

Læs mere om bogen i artiklen: ’Omsorgssvigt og hjernen - I kan gøre en kæmpe forskel’

2. Hold en eller flere temadage om emnet
I Ungehuset på Bornholm er medarbejderne blevet klædt på til at bruge den neuroaffektive tilgang gennem flere temadage med eksterne oplægsholdere, og Lasse Berghof og Stine Borg anbefaler andre at gøre det samme. De har selv gode erfaringer med psykolog Jesper Birch og psykolog Knud Hellborn.

3. Få løbende supervision
Stine Borg og Lasse Berghof mener ikke, at den neuroaffektive tilgang kan læres en gang for alle – den skal holdes ved lige løbende, og anvendes på forskellige måder i forskellige socialpædagogiske sammenhænge. Derfor er det vigtigt, at man gennem supervision løbende reflekterer over, hvad man kan gøre i konkrete situationer overfor konkrete unge.