KRONIK: Metakognitiv pædagogik
Hvordan arbejder vi med mennesker mistrivsel? I kronikken her bliver du præsenteret for Metakognitiv pædagogik, som er en tilgang og metode, der udspringer af den psykologiske behandlingsmetode Metakognitiv terapi
Kronikken er udtryk for skribenternes egne erfaringer og holdninger.
Fortæl mig alt, hvad du tænkte i går…
Den metakognitive pædagogik (herefter omtalt som MKP) har vi udviklet på gennem det sidste års tid. Det er en pædagogisk tilgang og metode, som er vokset ud af arbejdet med Metakognitiv terapi, der er en nyere evidensbaseret og transdiagnostisk behandlingsmetode. Den anvendes således på tværs af de forskellige psykiske diagnoser. Metoden er udviklet af Professor Adrian Wells, University of Manchester.
Grundtanken er, at vores psyke, ligesom vores krop, heler sig selv, hvis den får fred til det. Vi har gennem mange år troet, at bearbejdning af div. ubehagelige eller ligefrem traumatiske oplevelser, bedst fandt sted ved at tale om det igen og igen, men vi ved nu at dette kan føre til retraumatisering [1].
Som læser kan du starte med at svare på indledningen til denne kronik: 'Fortæl mig alt, hvad du tænkte i går…'.
Kan du det? Sikkert ikke. Grunden til, at det er en umulig opgave, er, at vores tanker kommer og går i et væk; det kan vi ikke styre. Indholdet af tankerne kan vi heller ikke styre. De fleste af vores tanker flyver blot ind i vores bevidsthed og ud igen uden at blive tildelt særlig opmærksomhed – 'hmm..Bente har vist fået nye bukser', 'den dør binder da lidt', 'av..mit knæ sagde knæk' osv. Tanker kommer og går.
Men nogle tanker bliver siddende, det gør de, fordi vi tildeler dem særlig opmærksomhed, og det er typisk disse tanker, som gør os bekymrede, nervøse, triste mm.
Nogle mennesker bruger det meste af døgnet til at gruble og bekymre sig. Det løser dog ikke deres problemer, grublerierne skaber derimod flere problemer i form af stress, angst mv. og mistrivslen øges – disse mennesker er i den tilstand som man i Metakognitiv terapi kalder CAS [2] (Cognitive Attentional Syndrome).
Antallet af børn, unge og voksne mennesker som er i psykisk mistrivsel, er eksploderet de seneste år og mange ender i en tilstand, hvor de ikke længere kan fungere i en almindelig dagligdag. En stor del får også en psykisk diagnose, fordi mistrivslen er accelereret og har udviklet sig til en egentlig psykisk lidelse. Denne udvikling har vi som samfund og enkeltindivider brug for at få bremset.
Hvad har alt dette så med pædagogik at gøre?
Gennem vores arbejde med udredning, rådgivning og terapi såvel som tilrettelæggelse af pædagogiske indsatser, møder vi alt for ofte mennesker som befinder sig i en tilstand af CAS. Samtidig ved vi hvor effektiv den metakognitive terapi er, i forhold til at vende mistrivsel til trivsel. Dette forudsætter dog typisk, at man skal igennem et kostbart metakognitivt terapiforløb. Ja, faktisk er det blevet kutyme at vende sig mod psykologer, når mistrivslen presser sig på.
Det har sat gang i refleksioner over, hvordan man kan transformere metakognitive principper, teknikker og metoder til de forskellige pædagogiske indsatser og til en egentlig MKP. Metoden kalder næsten på transformationen fra en psykologisk terapiform til en pædagogik, fordi den i sin grundform er særdeles øvelses- og praksisrettet.
