Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Mennesket først

Skuldrene er røget ned, og pædagogerne er blevet modigere og mere eksperimenterende i det daglige arbejde med børnene i Møllehuset i Thisted. En treårig KRAP-uddannelse har givet dem et fælles fundament at arbejde ud fra og værktøjer til at flytte på sig selv, mål og diagnoser for bedre at kunne møde børnene, der hvor de er

02. aug 2013

En nattevagt, der leger med togbane klokken fem om morgenen med en autistisk dreng, ville ikke have været et velkomment syn i Møllehuset for fire år siden. Men da pædagog Jane Torp forleden morgen kom på arbejde og fandt dem der, var hendes umiddelbare melding til sin kollega: Hvor var det dog fantastisk, du fik det til at fungere.

– Det var ikke lige det, jeg selv ville have fundet på, men måden, vi møder hinandens forskellighed på, er så afgørende, forklarer Jane Torp.

For tingene skal fungere i Møllehuset. Det gjorde de også for fire år siden, men stemningen mellem kollegaerne var en anden.

– Tænk, at hun turde gøre det. Hvis det havde været dengang, vi svor til autistpædagogikken, havde der været rav i hele huset, når Jane var kommet. Sådan er det ikke i dag. Nu får man opbakning og ikke kritik. Alle gør deres bedste. Men vi spørger nysgerrigt ind til hinandens praksis, fortæller Nina Overgaard Nielsen, forstander i Møllehuset.

Det er en samarbejdskultur, der er vokset frem i Møllehuset i takt med, at KRAP, kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik, er blevet det fælles fundament for pædagogikken. Og det var netop behovet for en fælles referenceramme, der fik Nina Overgaard Nielsen for fire år siden til at investere i en treårig KRAP-uddannelse til alle medarbejdere.

Hun oplevede en tendens til, at medarbejderne i Møllehuset lukkede sig om deres egne projekter, efterhånden som de specialiserede sig i forskellige pædagogiske koncepter ud fra de enkelte børns behov. Der var mange superbrugere, men ingen fælles forståelsesramme. Alle kæmpede for ‘mig og mit barn’, og børnene blev så afhængige af deres nærmeste pædagoger, at det var svært for andre at passe dem. De trivedes ikke, når de nærmeste pædagoger havde fri.