Gå til indhold

Plejefamiliernes Dag – på en lidt ny måde

1. september er der som altid Plejefamiliernes Dag, men i år bliver dagen en smule anderledes end normalt.

Tilbage til Storstrøm

Hvert år den 1. september holdes der Plejefamiliernes Dag i alle landets ti kredse. 

Samme dag bliver der holdt årsmøde, hvor der vælges repræsentanter til de lokale styregrupper og til Landsudvalget for Familieplejere.

I kreds Storstrøm har vi tradition for at indlede dagen med årsmødet og herefter lytte til et fagligt oplæg, der er målrettet plejefamilier.

Men ... i år gør vi det en smule anderledes.

Datoen er stadig den 1. september. Mødet holdes stadig på kredskontoret i Nørre Alslev, og der vil også som altid være et fagligt oplæg.

Men der vil ikke være noget årsmøde.

Analyse i gang

Når det bliver lidt anderledes i år, skyldes det, at Socialpædagogerne er i gang med en analyse af hele plejefamilieområdet. Resultatet af den analyse ventes først færdig i efteråret 2025, hvorefter hovedbestyrelsen skal drøfte den fremtidige organisering af området.

Hovedbestyrelsen og kredsbestyrelsen har derfor besluttet, at de nuværende repræsentanter i lokale og centrale udvalg fortsætter deres arbejde ind i 2026.

Heldigvis har vores ildsjæle i det lokale udvalg også lovet at fortsætte, indtil en ny struktur er på plads.

Kender jeg typen?

Og det faglige oplæg skal vi som sagt heller ikke gå glip af.

Gitte Jørgensen har også tidligere lagt vejen forbi kredskontoret og gjort os klogere på personlighedstyperne.

Gitte Jørgensen har også tidligere været forbi kreds Storstrøm og fortalt om personlighedstyper.

Vi får besøg af psykolog Gitte Jørgensen, der kommer med et oplæg under overskriften: ”Jeg kender typen – eller gør jeg?”

Du kan læse mere om Plejefamiliernes Dag og melde dig til lige her: Plejefamiliernes Dag 

Bliv medlem