September 2024
Her kan du læse nyhedsbrevet fra september 2024
Læs hele nyhedsbrevet HER (link)
September 2024
Sensommeren har vist sig fra sin gavmilde side i år, og med de mange solskinstimer, som august og september indtil nu har forkælet os med, kan det næsten være svært at forstå, at vi er på vej ind i efteråret og dermed nogle begivenhedsrige måneder for Socialpædagogerne Kreds Lillebælt.
Om ganske kort tid afholdes der generalforsamling i Danmarksgade, hvor vi håber at se mange af jer medlemmer. Det bliver en aften, hvor vi skal forholde os til både de indre og ydre linjer i vores organisation. Vi skal blandt andet tale om årets kongres, hvor vi fra Kreds Lillebælt deltager med 23 delegerede. En kongres, hvor det, der formentlig kommer til at fylde allermest, er afstemningen om, hvorvidt 10 lokalkredse skal reduceres til seks. Vedtages forslaget, vil det som bekendt betyde, at Kreds Lillebælt fusionerer med Kreds Sydjylland.
Til kongressen skal vi også vælge et nyt forretningsudvalg, og så medbringer vi fra Kreds Lillebælt hele to forslag til afstemning. De handler om henholdsvis kønsneutrale titler til de politisk valgte og om graduerede medlemskaber af Socialpædagogerne. Vi er stolte over at have så engagerede medlemmer her i vores kreds, der gerne vil være med til at udvikle vores organisation. Du kan læse mere om forslagene og dem, der står bag, længere nede i nyhedsbrevet.
Til generalforsamlingen vil vi også fortælle om det arbejde, som kredsbestyrelsen har udført i det forgangne år. Blandt andet har vi sat gang i en proces, der betyder, at vi bevæger os væk fra at afholde så mange arrangementer målrettet specifikke medlemsgrupper i vores kreds. I stedet vil vi fremover søge henimod at tilbyde møder og oplæg, som alle medlemmer kan deltage i. Det imødekommer den medlemsudvikling, som vi kan se, venter lige rundt om hjørnet, ligesom det vil bidrage til, at vi socialpædagoger fremadrettet i endnu højere grad end nu kan se os selv som én stærk faglig gruppe - også i mødet med andre medlemsretninger end lige den, vi selv arbejder indenfor.
At skabe en organisation, som vi alle kan se os selv i, når vi går til fællesarrangementer, kræver naturligvis øvelse. Men vi tror på, at det er den rigtige vej at gå, og vi har stor tillid til, at vi ved at gå side om side til faglige arrangementer kan finde sammen i faglig stolthed over at, vi er socialpædagogerne, der med vores faglighed hver dag er med til at forandre liv.
På gensyn til generalforsamlingen den 24. september.
Socialpædagogerne i fremtiden 2024-2034
September 2024
Når Socialpædagogernes kongres afholdes fra den 12. til 14. november er det med emner på dagsordenen, som har stor betydning for Kreds Lillebælt. Mulige fusioner blandt organisationens kredse er et af dem.
Det bliver under temaet ”Socialpædagogerne i fremtiden 2024-2034”, at årets kongres løber af stablen i Nyborg om et par måneder. Bag den overskrift ligger en ambitiøs målsætning og et ønske om at skabe en stærk og bæredygtig organisation til gavn for alle både nuværende og kommende medlemmer. Det bliver en kongres, hvor der skal ses indad og sættes en retning for vores fagforening, så den er gearet til de kommende generationer.
Mulige fusioner
Det er næppe overraskende, at det emne, der formentlig kommer til at fylde allermest på kongressen, er de potentielle sammenlægninger af kredse. Som det ser ud nu, er Socialpædagogernes delt op i 10 kredse, der tager afsæt i geografi. På kongressen stilles et forslag om at sammenlægge nogle af kredsene, så der i stedet for 10 kredse bliver i alt seks fremadrettet. Vedtages forslaget, vil det for Kreds Lillebælt betyde en fusion med Kreds Sydjylland.
Allerede på nuværende tidspunkt har Kreds Lillebælt, som vi tidligere har skrevet om (link), taget hul på et tættere samarbejde med Kreds Sydjylland om blandt andet telefonordning og fælles kontorledelse. Vedtages sammenlægningen af kredse, vil det være med virkning fra 1. januar 2026.
Færre kongresser og valg til forretningsudvalget
I Hovedbestyrelsen har man de sidste to år løbende diskuteret, hvordan man kan tilpasse sig den aktuelle medlemsudvikling og samtidig styrke organisationen. Her er man blandt andet komme frem til, at det vil være gavnligt at ændre på, hvor ofte der afholdes kongres. Der vil således til årets kongres blive stillet forslag om, at der fremtidigt afholdes kongres hvert fjerde år og ikke som nu hvert andet år.
Et tredje og ligeledes vigtigt punkt på kongressens dagsorden er valg af et nyt forretningsudvalg. To genopstiller, mens to har valgt at stoppe. Det er nuværende 1. forbundsnæstformand, Marie Sonne samt 2. forbundsnæstformand, Verne Pedersen, der takker af for denne gang. I det sidste nummer af Socialpædagogen (Link) kan man møde de kandidater, der stiller op til forretningsudvalget.
Nyt ledernetværk kan koste indflydelse
September 2024
Socialpædagogerne har ønsket at styrke indsatsen over for foreningens ledere. Det betyder nye tiltag. Et af dem er nedlæggelsen af de lokale ledersektioner, som erstattes af såkaldte ledernetværk. Netop denne nye, løsere struktur bekymrer leder og medlem Holger Torp.
Et nyt tiltag har set dagens lys hos Socialpædagogerne. Ledernetværk hedder tiltaget, som afløser de nu nedlagte lokale ledersektioner, der har eksisteret siden oprettelsen i 2007. Med de nye ledernetværk er det hensigten at skabe en løsere struktur. Blandt andet skal der ikke vælges en bestyrelse, som det var tilfældet med de lokale ledersektioner.
Der vil blive afholdt færre møder i ledernetværket i Kreds Lillebælt, end der blev det i ledersektionen. Til gengæld vil møderne i netværket være åbne for alle ledere i kredsen. På dagsordenen vil der være højaktuelle emner, som skal diskuteres af de fremmødte.
Hensigten med denne nye mødeform er, at man som leder kan deltage så ofte, man kan og har lyst, hvilket blandt andet åbner for, at man kan nøjes med at deltage på møder, hvor indholdet synes særligt relevant for den enkelte. Målet er at få en endnu større kreds af ledere til at engagere sig i det fagpolitiske arbejde, ligesom det er tanken, at fagligheden på møderne øges yderligere, når flere har mulighed for at deltage.
Det første møde i Kreds Lillebælts ledernetværk er planlagt til afholdelse den 20. september. Her vil der være fokus på, hvad den nyeste forskning siger om den socialpædagogiske faglighed og udviklingen på området og samtidig på, hvordan ledere kan integrere disse indsigter i den daglige ledelse. Alle ledere i kredsen har fået sendt invitation og program.
Mindre forpligtende – mindre engagement?
Holger Torp, der er mangeårig leder af ledersektionen i Socialpædagogerne Kreds Lillebælt, fortsætter sit engagement i det nye ledernetværk. På trods af sit tilsagn om at være aktiv i netværket er han ikke på nuværende tidspunkt udelukkende positiv over nedlæggelsen af ledersektionerne.
”Der er selvfølgelig en mulighed for, at der tiltrækkes nye og gode kræfter, nu hvor det er mindre bindende, og når alle ledere kan deltage. Men jeg ser også en risiko for, at det modsatte sker. At fordi, det bliver mindre forpligtende, så vil færre dukke op til møder, og engagementet vil dermed falde. Man skal huske på, at det er frivilligt arbejde, som vi laver, når vi har fri,” siger han.
Derudover er der endnu et aspekt ved de nye ledernetværk, som Holger Torp finder bekymrende. Det handler om det mandat, som ledersektionens medlemmer gennem en valgprocedure havde erhvervet sig til brug for varetagelsen af deres lederkollegaers interesser.
”Der kommer større afstand til de politisk valgte i organisationen, idet vi ikke længere er valgt til at repræsentere lederne som gruppe i Socialpædagogerne. Det vil, forudser jeg, resultere i, at vi kommer til at miste indflydelse og ikke får mulighed for at påvirke de beslutninger, der tages fra øverste sted,” siger
Formanden takker den tidligere ledersektion
Socialpædagogerne Lillebælt har siden stiftelsen i 2007 haft en engageret og velfungerende ledersektion, hvor en gruppe af ledere har påtaget sig ansvaret for at repræsentere deres lederkollegaer i kredsen. Igennem flere år har der været gennemgående ledere, der også har engageret sig i kredsen generelt. Det har vi været glade for.
Socialpædagogerne Lillebælt anerkender og takker gruppen af ledere for deres engagement og for den tid, de har brugt i ledersektionen. En særlig tak skal der lyde til Holger Torp, der har været ledersektionsformand siden 2008. Holger Torp har været en god sparringspartner for organisationen på ledergruppens vegne ved et positivt, men også kritisk konstruktivt engagement, når dette har været nødvendigt.
September 2024
I august mødtes repræsentanter fra Kreds Lillebælts Plejeudvalg med formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Martin Sikær Kristensen (S) til en snak om arbejdsforhold og mulige forbedringer for plejefamilierne. Mødet var sat i stand af kredsen, som ønsker at sætte mere fokus på plejefamilieområdet.
Plejefamilier er en eftertragtet ’vare’. Overalt i landet – også i kommunerne under Kreds Lillebælt – søges der efter nye familier, der vil påtage sig det vigtige arbejde som plejefamilie for udsatte børn. Det kunne Martin Sikær Kristensen, der udover at være formand for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune også er viceborgmester, bekræfte, da han på Kreds Lillebælts opfordring mødtes med to medlemmer fra kredsens plejefamilieudvalg i august måned.
”Det er svært for os at rekruttere plejefamilier. Men det er også en opgave, som er svær at definere. Forhåbentlig er det det hele værd, men det er jo ens eget liv, man bringer i spil, og som forandres, når man bliver plejefamilie,” sagde Martin Sikær Kristensen.
Overfor den socialdemokratiske lokalpolitiker sad henholdsvis Ulla Birgitte Nielsen, der er formand for Plejefamilieudvalget i Kreds Lillebælt og plejemor gennem næsten 25 år samt medlem af Plejefamilieudvalget Susanne Cort med næsten 30 års erfaring som plejemor. De understregede begge glæden ved deres job, men pointerede samtidig, at der bør skrues på nogle knapper, hvis det fremadrettet skal være lettere at tiltrække nye plejefamilier.
Helt overordnet og øverst på ønskesedlen står en overenskomst.
"Vi har vidt forskellige retningslinjer som plejefamilier, alt efter hvilken kommune vi bor i. Det er ikke optimalt, og vi drømmer om, at SL og kommunerne kan sørge for en overenskomst og dermed blandt andet også et fælles lønsystem," sagde Ulla Birgitte Nielsen.
Bedre efterværn tak
Både Ulla Birgitte Nielsen og Susanne Cort pegede de på, at det efterværn, der findes i dag, ofte er utilstrækkeligt, og at gode løsninger bør prioriteres højere i kommunerne.
”Jeg har f.eks. et 19-årigt plejebarn boende for egen regning hos mig i dag. Jeg har lagt et kæmpe stykke arbejde i at få hende til det sted, hvor hun er i dag. Men jeg føler faktisk ikke, at jeg er blevet belønnet ordentligt for mit arbejde med hende. Hun kan altså ikke bare slippes, selvom hun er fyldt 18 år. Det er hun slet ikke klar til. Gør man det, risikerer alt at være spildt,” sagde Susanne Cort.
Martin Sikær Kristensen havde forståelse for problematikken, som ikke var ny for ham. Han gik så langt som til at sige, at han faktisk ikke mente, at økonomi altid er en lovlig undskyldning for ikke at tilbyde ordentlige efterværnsløsninger. Slet ikke i Vejle, der går for at være Danmarks billigst drevne kommune.
”Den lokale medbestemmelse er ret stor – så stor, at vi ikke altid bare kan bruge økonomien som en undskyldning. I Vejle Kommune belønnes vi for at holde vores budgetter. Det er jeg ikke nødvendigvis stolt over. Men der er foranstaltninger, der er langt dyrere end plejeforældre - institutionerne f.eks. Som kommune er vi privilegerede, og jeg kunne godt tænke mig, at man i stedet for besparelser gik efter en nulsum, sådan at det, man sparer på gyngerne, det bruger man i stedet på karrusellerne,” sagde han.
Godt og grundigt tilsyn
Martin Sikær Kristensen var nysgerrig efter at høre, om de to erfarne plejemødre mente, at tilsynet med plejefamilier er noget, der kan skræmme potentielle fremtidige plejefamilier væk. Men selvom det kan være lidt grænseoverskridende at blive vurderet for sit arbejde i eget hjem, mente de begge, at tilsynet først og fremmest er en positiv nødvendighed.
”Jeg synes, at vi har fået det gode tilsyn. Det har betydet, at der er blevet rettet op og ryddet ud i plejefamilier, der ikke var så egnede til det. Derfor er det også fint med uanmeldte besøg, synes jeg,” sagde Ulla Birgitte Nielsen.
Susanne Cort var enig med sin kollega, men medgav, at det selvfølgelig for nogle kan føles som at være til eksamen, når tilsynet kommer på besøg.
”Det er jo meget privat, fordi det arbejde, jeg laver, foregår i mit hjem. Og der kommer mange forskellige tilsyn, og de er måske ikke altid enige. En synes, det vidner om liv og aktivitet, hvis det roder lidt, mens andre spørger mere ind til det. Der er da også plejefamilier, som siger, de synes, at tilsynet er for kritisk – men vi skal jo huske på, at vi ikke ved, om der er en grund til, at tilsynet forholder sig kritisk,” sagde hun.
Plejefamilier ønsker aflastning
Under mødet fik Martin Sikær Kristensen på et tidspunkt sagt, at det at blive plejefamilie naturligvis ikke må gå ud over familiens egne biologiske børn. Den sætning fik de to plejemødre til samtidigt at udbryde: ”Jamen, det gør det”.
Det gav anledning til en snak om, hvad der eventuelt kan gøres for at skabe forbedringer på det felt. Her ytrede Ulla Birgitte Nielsen ønske om en institution, hvor plejebørn kunne komme i aflastning, så plejefamilier én gang om året kunne få mulighed for at holde en uges ferie med ægtefælle og eventuelt biologiske børn.
”Der, hvor man har et meget belastet barn, vil det være godt, hvis plejefamilien kunne få en uges aflastning, mens plejebarnet opholder sig et godt og trygt sted. Jeg havde selv en kollega, der var blevet lovet en uges ferie uden plejebarn, da hun tog imod et stærkt belastet barn. Da det kom til stykket, kunne det ikke lade sig gøre, fordi der ikke kunne findes en familie, der kunne tage barnet. Hun sagde op lige før sommer, fordi hun ikke kunne få blot én enkelt uge med sine bio-børn uden plejebarnet,” sagde Susanne Cort.
Martin Sikær Kristensen forstod problematikken og var åben for at tænke i løsninger. Dog pointerede han, hvor vigtigt det var at italesætte dette på en god måde over for berørte plejebørn.
”Ord skaber jo virkelighed, så et barn, der i forvejen har det svært, skal naturligvis ikke høre, at det skal i aflastning. Så vil det for alvor føle sig som en belastning,” sagde han.
Afsluttende efterlyste Martin Sikær Kristensen konkrete ændringsforslag, som man på kommunalt plan har mulighed for at forfølge for at gøre det bedre og mere attraktivt at blive plejefamilie. Han foreslog, at man i kreds Lillebælt tog initiativ til i samarbejde med plejefamilierne at udarbejde konkrete løsningsforslag, som derefter kunne tages op på et fælles møde med børn- og familieforvaltningen i Vejle. Dette forslag er Kreds Lillebælt nu ved at arbejde videre med.
Mod til at tale om det faglige relationsarbejde
September 2024
Socialpædagoger er eminente til relationsarbejde. Men der er behov for at udvikle sprog og metoder til den kollegiale samtale om det faglig relationsarbejde, som er helt nødvendig. Det mener sociolog og VISO-specialist Marie Louise Stochholm, der holder oplæg til generalforsamlingen i Kreds Lillebælt.
Hvis der er noget, socialpædagoger er dygtige til, så er det relationsarbejde. Hvis der er noget, som socialpædagoger måske har lidt sværere ved, så er det den kollegiale samtale om det faglige relationsarbejde, de hver dag udfører på arbejdspladserne. Det mener Marie Louise Stochholm, der er sociolog, VISO-specialist samt partner i konsulentvirksomheden SOPRA.
”Socialpædagoger er generelt vildt dygtige til relationsarbejdet og til at målrette relationen. Men der, hvor det bliver svært, er, når vi skal tale med hinanden om, hvad det er, vi gør. Udfordringen er til dels, at der mangler et fagligt sprog på området – den sproglige værktøjskasse er meget lille. Men også, at det kan blive konfliktfyldt, når vi går ind på noget, som kan opleves meget sårbart af den enkelte. For når vi taler om, hvordan vi arbejder relationelt, kommer det rigtig tæt på os selv, og vi risikerer at opfatte det som personlig kritik, hvis der f.eks. bliver stillet spørgsmålstegn ved vores relationelle tilgang til en borger,” siger Marie Louise Stochholm.
Det handler om samspillet - IKKE om dig
Ifølge Marie Louise Stochholm er der risiko for, at den faglige samtale om det konkrete relationsarbejde aldrig for alvor bliver taget, fordi det kan opleves som svært og sårbart. Eller der er risiko for, at samtalen bliver konfliktfyldt, fordi man kommer til at gå i forsvarsposition og bliver hård, når der bliver sagt noget, der kan føles som personlig kritik. Men det er der råd for, understreger Marie Louise Stochholm.
”Jeg gør meget for at italesætte, at det ikke handler om os, men om borgerne. Vi skal ikke tale om MIN relation til borgerne, men tale om, hvilke relationelle samspil det virker til, at den enkelte borger trives godt i. Altså at vi arbejder med faglige hypoteser om samspillets karakter i forhold til netop denne borger. Og her er det afgørende, at vi inddrager borgerne og de pårørende i overvejelserne,” forklarer Marie Louise Stochholm.
Hun ved, at man nogle steder gør brug af de tre p’er (professionel, personlig og privat), når man taler om relationsarbejde, men grænserne mellem de tre kan være svære at definere. Derfor anbefaler hun, at man bliver endnu mere praksisnær ude på arbejdspladserne og taler om, hvad den enkelte borger har det bedst med.
”Der skal være et fagligt greb. F.eks. kan vi sige: ’Det ligner, at Peter har det godt, når der er en meget lidt legende tilgang til ham’ eller ’Det ligner, at Børge trives bedst, når vi er lidt mere rammesættende, da det virker trygt for ham’. På den måde kan vi også bypasse angsten for kritikken mod os selv – fordi vores fokus er på samspillet” siger Marie Louise Stochholm.
”Måske er Børge bare ikke lige til gak og løjer”
Når Marie Louise Stochholm ser på målsætninger og værdisæt fra socialpædagogiske arbejdspladser, oplever hun ofte sætninger som: ”Det er afgørende, at borgeren trives i trygge relationer”. Det kan man næppe være uenig i, men det er alligevel ikke tilstrækkeligt, at man som medarbejder går på arbejde alene med det pejlemærke. For hvordan ser en ”en tryg relation” overhovedet ud?
”Vi er nødt til at tale om, hvad den trygge relation består af for den enkelte borger. I forhold til borgere, der har et sprog, bør vi i langt højere grad spørge dem: ’Hvornår er det egentligt bøvlet at være sammen med mig eller med os?’ Og så skal vi have tilstrækkeligt brede skuldre til at bære det, uanset hvad borgeren svarer,” siger Marie Louise Stochholm og fortsætter:
”Jeg møder nogle gange, hvad man lidt frækt kunne kalde ’showstoppere’, der siger, at de altså ikke ønsker at spille teater, og at det er vigtigt for dem at være autentiske. Hvis en medarbejder siger: ’Jamen, jeg er altså som person bare jokertypen’, så skal man som kollega kunne sige: ’Ja, men hvad nu hvis Børge ikke foretrækker gak og løjer?’ Men det kræver, at man som kolleger har givet hinanden fagligt håndslag på, at man altid taler om det i et fagligt øjemed, og at det ikke handler om personlig kritik,” siger hun.
Vi skal være modige
Til årets generalforsamling i Socialpædagogerne Kreds Lillebælt vil Marie Louise Stochholm holde et oplæg om netop relationsarbejde. Hun vil give bud på, hvordan man sprogligt kan nærme sig den kollegiale samtale om relationsarbejde, ligesom hun har praksisnære eksempler med, hvor hun som fagperson med hendes egne ord selv har oplevet at ”træde i spinaten”.
”Socialpædagoger skal være stolte af det arbejde, de fagligt er så dygtige til, når det handler om relationer. Men det må aldrig blive en badebillet. Vi skal være modige, og vi skal have den kollegiale samtale om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det – og turde spørge: ’Gør vi det rigtige for netop den her borger, og hvad siger borgeren selv?’” siger Marie Louise Stochholm.
September 2024
Sarah Baagøe Petersen tager til årets kongres med et forslag om at afskaffe kønnede titler. Denne gang er det et modforslag til Hovedbestyrelsens forslag om at fastholde valgfrie kønnede titler.
Egentlig havde Sarah Baagøe Petersen tænkt, at der var så mange andre vigtige ting på tapetet til årets kongres, at det ikke var i år, at hun for tredje gang ville stå i spidsen for et forslag om afskaffelsen af kønnede titler i Socialpædagogerne. Men fordi det har vist sig, at der fra Hovedbestyrelsen kommer et forslag om at bevare frit valg af kønnede titler, anser hun det for nødvendigt og vigtigt at stille et modforslag.
”Jeg havde tænkt, at fordi der var så mange andre vigtige ting på programmet, bl.a. i forhold til sammenlægninger denne gang, så behøvede vi ikke at være så progressive i denne omgang. Men når der nu kommer et forslag, som går stik imod vores, så synes jeg, at vi er nødt til at stille et modforslag,” siger Sarah Baagøe Petersen.
Ikke et helt nyt forslag
Det var allerede i 2020, at Sarah Baagøe Petersen sammen med andre første gang stillede forslaget om ukønnede titler til de politisk valgte i Socialpædagogerne. Dengang blev man imidlertid enige om ikke at stille forslaget til kongressen, men i første omgang arbejde videre med det i Vedtægtsudvalget og Ligestillingsudvalget frem mod kongressen i 2022.
Udvalgsarbejdet endte imidlertid med, at Hovedbestyrelsen stillede et forslag om, at det skulle være frivilligt fra kreds til kreds, om man ønskede at bruge -person, -mand eller -kvinde ved benævnelsen af titler. Det resultat fandt Sarah Baagøe Petersen og andre medstillere af forslaget utilfredsstillende, og de stillede derfor deres oprindelige forslag om at gøre alle titler til politisk valgte kønsneutrale. I 2022 blev resultatet af kongresafstemningen således: 94 stemte for, 97 stemte imod, mens fire undlod at stemme.
Er tredje gang lykkens gang?
Nu forsøger Sarah Baagøe Petersen og hendes medstillere så for tredje gang at få forslaget om kønsneutrale titler til politisk valgte igennem.
”Med vores forslag fastholder vi at, titlerne skal være ukønnede – dvs. at det f.eks. skal hedde forperson. Det gør vi, fordi vi synes, at det er mest mangfoldigt og mest omfavnende. Vi er ikke alle mænd og ikke alle kvinder, men vi er alle personer,” siger Sarah Baagøe Petersen.
Om det lykkes at få overbevist flertallet af de stemmeberettigede om, at det fremadrettet skal hedde forperson i stedet for formand eller forkvinde og næstforperson i stedet for næstformand eller næstforkvinde, er svært at sige på forhånd, men håbet er der.
”Jeg håber, at det bliver ændret. Men uanset hvad er det et vigtigt signal at sende. Desværre blev vi ikke firstmovers, som vi kunne være blevet, hvis vi havde fået forslaget stemt igennem tilbage i 2020. Men som faggruppe, der arbejder med en bred og mangfoldig brugergruppe, kan jeg ikke andet end synes, at det vil give mening at være så inkluderende som muligt i vores titler,” siger Sarah Baagøe Petersen.
Hun fastslår, at forslaget ikke handler om kønskamp og ligestilling.
”Hvis man lige løfter det en hat højere op, så handler det her om titel og ikke køn og ligestilling. Dermed ikke sagt, at der ikke er ligestillingskampe, der skal kæmpes. Det er der i den grad, og bliver det valgfrit med titler, kunne jeg godt frygte, at mange kvinder kom til at gå med flowet og brugte formand frem for forkvinde eller forperson eksempelvis,” siger hun.
Kongresforslag om flere slags SL-medlemskaber
September 2024
Anita Thuesen, tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant i Svendborg Kommune, stiller til årets kongres et forslag om at indføre graduerede medlemskaber af Socialpædagogerne. Det skal gøre det lettere at beholde og rekruttere medlemmer.
Som TR og FTR har Anita Thuesen længe kunnet se, at det halter med den faglige organisering, og at det langt fra er en selvfølgelighed, at man som nyuddannet melder sig ind i Socialpædagogerne.
”Da jeg startede som socialpædagog for 20 år siden, kan jeg huske, at der var en kollega, der sagde: ’Nu er du vel blevet medlem af fagforeningen, ikke?’ Sådan var det dengang – det var ligesom forventningen, at selvfølgelig var man medlem af SL. Men sådan er det slet ikke længere,” siger hun.
Anita Thuesen fornemmer, at de unge socialpædagoger faktisk gerne vil fællesskabet, men altså ikke fagforeningen.
”De siger, at hvis de skal i fagforening, så skal den ændre sig. De siger bl.a., at man jo nærmest er nødt til at tage en fridag, hvis man skal tale med sin fagforening, for den kun er tilgængelig i arbejdstiden. Her prøver jeg så at sige, at det er derfor, de har en tillidsrepræsentant. Men jeg oplever også kollegaer, der melder sig ud, fordi de ikke har en økonomi, der tillader medlemskab. Derfor tror jeg, at det kunne være en idé at se på, om vi kunne indføre graduerede medlemskaber i SL,” siger hun.
Et alternativt medlemskab på linje med de gule fagforeninger
Det var under en snak om faglig organisering, som Anita Thuesen havde ved middagsbordet med sin mand, at hun fik idéen om, at graduerede medlemskaber måske kunne få flere til at melde sig ind i Socialpædagogerne.
"Vi ved, at de gule forretninger har kronede dage. De tilbyder “det samme” for mindre. Deres kontingent svarer til, hvad vores medlemmer betaler til A-kassen. Alligevel får medlemmerne bisidder med til samtaler med ledelse eller jobcenter. Når der er lønforhandlinger, får deres medlemmer et skema, de kan udfylde, som de kan sende til lederen og dermed komme med i puljen. Derfor foreslår jeg, at vi i Socialpædagogerne kunne tænke i at tilbyde flere grader af medlemskaber," siger hun.
Anita Thuesen forklarer, at hun forestiller sig, at der fortsat skal være et medlemskab, som det ser ud nu – hvor jurister kender til socialpædagogernes overenskomst, hvor det er muligt at tage sager i arbejdsretten, hvor der er lønsikring, og hvor der ikke mindst er tillidsrepræsentanter på de lokale arbejdspladser. Ved siden af skal der så være et alternativt medlemskab, hvor man får bistand på samme niveau som hos de gule fagforeninger – men hvor der ikke er adgang til webinarer og ej heller juridisk bistand til overenskomstmæssige anliggender.
”Det ville give mulighed for at være medlem på lidt billigere betingelser. Jeg forestiller mig, at man med det alternative medlemskab skal kunne købe sig til nogle tilvalg som f.eks. webinarer, hvis man ønsker det. Finder man med tiden ud af, at man ønsker det fulde medlemskab, kan man hurtigt skifte. Det samme den anden vej rundt, men så måske kun én gang årligt,” siger hun.
Fagbevægelsen skal nytænke sig selv
Helt overordnet tror Anita Thuesen, at man som fagforening er nødt til at forny sig, hvis det fremadrettet skal lykkes at rekruttere medlemmer. Folk skal vide, hvad de får for deres medlemspenge, og de skal være klar over, hvilket stykke arbejde f.eks. tillidsrepræsentanter som hun selv udfører i hverdagen for medlemmernes skyld. Ligeledes skal de kende til de potentielle konsekvenser af ikke at have en fagbevægelse. Men det er en stor skude at vende, og Anita Thuesen tror derfor heller ikke nødvendigvis, at hendes forslag om graduerede fagforeningsmedlemskaber bliver vedtaget til kongressen.
"Det her forslag er næppe et, der uden videre modtages af et stort bifald. Og jeg ser det nok også først og fremmest som et oplæg til debat, hvor vi kan se på, om der er noget, vi kan arbejde videre med og bruge til at tænke medlemskaber anderledes i fremtiden,” siger Anita Thuesen
Farvel og goddag
September 2024
Ny servicemedarbejder på kredskontoret
Farvel til Sonja Haugaard Lynge
Vi har sagt farvel til Sonja Haugaard Lynge, der har søgt nye udfordringer i Odense kommune, efter at have været hos os på kredskontoret i otte år. Vi takker hende for hendes engagement og initiativrighed som servicemedarbejder og HK-kontorhjælp. Vi ønsker Sonja held og lykke fremover.
Velkommen til Linda Rosenly
Inden sommerferien ansatte vi Linda Rosenly som servicemedarbejder. Hun skal være hos os på Kreds Lillebælt-kontoret frem til sommeren 2025. Vi glæder os til samarbejdet og byder Linda et varmt velkommen hos Socialpædagogerne Kreds Lillebælt.
Farvel til Gitte Primdahl Walter - goddag til Anne-Dorthe Borum
Farvel til Gitte Primdahl Walther
Før sommerferien tog vi på Kreds Lillebælt-kontoret afsked med vores kontorleder Gitte Primdahl Walther, der var ansat hos os i 18 år. Gitte er uddannet socialpædagog og arbejdede inden sin ansættelse i Kreds Lillebælt som afdelingsleder i det daværende Vejle Amt. De første to år på kredskontoret arbejdede hun som faglig konsulent, hvorefter hun blev kontorleder. Gitte har med stort engagement og indlevelsesevne udgjort et vigtigt kit i vores organisation. Hun har blandt spillet en vigtig rolle i forhold til at sikre, at den hang sammen på tværs af kredsens 12 meget forskellige kommuner. Hun har været sekretær for bestyrelsen og med sin politiske bevidsthed været med til at understøtte kongresdelegationen og den politiske organisation. Vi sender en stor tak til Gitte for et godt samarbejde og ønsker hende alt godt fremover.
Velkommen til Anne-Dorthe Borum
Anne-Dorthe Borum er ny kontorleder hos Socialpædagogerne Kreds Lillebælt. En jobfunktion, hun samtidig med også varetager i nabokredsen, Kreds Sydjylland.
Anne-Dorthe har mange års erfaring fra fagbevægelsen. Hun har været kontorleder i Kreds Sydjylland i 11 år og arbejdede forinden som faglig konsulent i DSR. Hun er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har, da hun arbejdede i sygeplejefaget, været både tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsentant. Gennem de sidste to år har Anne-Dorthe haft en bærende rolle i etableringen af et administrativt samarbejde mellem kredsene Lillebælt og Sydjylland. Hun kommer til at fordele sin arbejdstid ligeligt mellem de to kredse, hvor opgaveporteføljen blandt andet vil være daglig ledelse af de ansatte på kontorene, drift af de to kredskontorer samt understøttelse af de politiske ledelser. Vi byder Anne-Dorthe velkommen til og glæder os til samarbejdet.
2024
Generalforsamling i Kreds Lillebælt 24. september
Socialpædagogerne Lillebælt afholder ordinær Generalforsamling tirsdag den 24. september 2024 kl.16:00. Indskrivning finder sted fra kl. 15:30.
Dagsorden
1. Velkomst
2. Hilsen fra forretningsudvalget v/ Forbundsformand Benny Andersen
3. Formalia
4. Kredsformanden har ordet
5. Temapunkt: Vi sætter ord på den socialpædagogiske faglighed
6. Kredsens regnskab 2023
7. Indkommende forslag
8. Budget 2025
9. Kongres 2024
a. Valg af suppleanter til KB
b. Valg af ekstra suppleanter til kongresdelegationen.
10. eventuelt
Vedr. punkt 7: Indkommende forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være kredsen i hænde senest 10 dage før og være forsynet med medlemsnummer. (cpr.nr.) og underskrift