April 2024

April 2024

Formanden har ordet

Første maj venter lige rundt om hjørnet. En festdag, hvor vi skulder ved skulder og med hvert vores næb vil synge med på Oskar Hansens ”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Sådan som vi har gjort det så mange gange før, når vi har fejret Arbejdernes Internationale Kampdag.

Men 1. maj må gerne være mere end en historisk dag til fejring af tidligere tiders sejre. 1. maj er også en oplagt lejlighed til at opmuntre til handling og engagement – en lejlighed til sammen at se fremad og tage fat på de udfordringer, der ligger og venter på os som socialpædagoger.

For lad os bare være ærlige. Der ER udfordringer for os og for vores fag. Også her i vores kreds. Mangel på uddannede kollegaer, arbejdsmiljøer, der er set bedre og pressede budgetter på det specialiserede socialområde i kommuner og regioner. Bare for at nævne nogle få.

Disse udfordringer kan vi ikke sidde overhørig. Vi må handle. Og vi er allerede i gang hos Socialpædagogerne Lillebælt. Sammen med vores politiske konsulent er vi i disse måneder på en såkaldt borgmesterrunde til kredsens kommuner. Her gør vi en indsats for proaktivt at åbne politikernes øjne for, at løsningen på mange af de udfordringer, som både de og vi står i, er en helhjertet satsning på øget socialpædagogisk faglighed. Flere unge skal vælge at blive pædagog – flere ufaglærte skal tage en merituddannelse. Det er investeringer i vores fag – men sandelig også vigtige elementer i en langsigtet og holdbar strategi, der kan være med til at sikre kommunerne en bedre økonomi.

Samtidig med at vi arbejder i korridorerne i kredsens kommuner, ser vi også med spænding frem til at få nogle pejlemærker for vores fags fremtid. Det får vi formentlig inden længe med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger samt evalueringen af pædagoguddannelsen. Disse vil kunne guide os i strategisk henseende samt være med til at sikre, at vores fag forbliver relevant i mødet med fremtidens udfordringer på det specialiserede socialområde.

Vi socialpædagoger er med vores faglighed helt uundværlige i et samfund, hvor også de svageste borgere har ret til et godt og meningsfuldt liv. Vi ved - om nogen - at faglighed forandrer liv. Lad 1. maj være en anledning for os til at huske på dette, og lad os i fællesskab fatte mod og finde engagement til at blive ved at kæmpe for vores fag.

Glædelig kampdag.

Hanne Ellegaard
Formand for Socialpædagogerne Lillebælt

Foto: Hanne Ellegaard

April 2024

På borgmesterrunde i faglighedens navn

Økonomien er presset, og fagligheden, arbejdsmiljøet og rekrutteringen på det specialiserede socialområde har brug for et gevaldigt løft. Derfor er kredsformand og kredsnæstformand i disse måneder på rundtur til kredsens kommuner som en del af en politisk strategi, ”Faglige løsninger til faglige problemer”.

Løbske budgetter på det specialiserede socialområde og en faglighed i frit fald. Det er to af de helt store udfordringer, som socialpædagoger over hele landet - og således også hos Socialpædagogerne Lillebælt – har stået ansigt til ansigt med de senere år – og stadig gør det.

Nu har Socialpædagogerne Lillebælt udarbejdet en politisk strategi, ”Faglige løsninger til faglige udfordringer”, som har til formål proaktivt at få gjort politikerne opmærksomme på, hvad Socialpædagogerne Lillebælt mener, at der skal til for at løse de alvorlige problemer, som også er en del af den politiske hverdag ude i kommunerne.

Få nu øje på de løsninger, der ligger i fagligheden
Allerede i november måned sidste år indledte Socialpædagogerne Lillebælt således en såkaldt borgmesterrunde, hvor formand Hanne Ellegaard og næstformand Lotte Kirk Hansen sammen med politisk konsulent Pierre Guldborg inviterer sig selv på besøg hos borgmestrene i kredsens kommuner - og de er stadig i gang. Med en proaktiv ”politisk pubcrawl” rundt til borgmesterkontorene ønsker man i Kreds Lillebælt, at kommunerne for alvor får øje på og kommer til at forstå, at det er den socialpædagogiske faglighed, der udgør kernen i svaret på de store udfordringer, som de ved selvsyn kan se, at de står med.

I en analyse fra 2021 af 21 kommuners økonomi kunne man se, at udgifterne på det specialiserede socialområde især stiger som følge af borgere med meget komplekse sager. Det er typisk borgere, der modtager de dyreste tilbud på landets bosteder. Og antallet af komplekse tilfælde ser ud til at stige – uden der samtidig er fulgt penge med fra Christiansborg. Det presser kommunerne til at dække de høje udgifter ved at tage fra andre velfærdsområder. Det er uholdbart i længden, og det er her, Socialpædagogerne Lillebælt ønsker at komme med nogle vigtige indspark til kredsens borgmestre.

”Det er bydende nødvendigt, at faglighed indgår i løsningerne på det specialiserede område, hvis ikke kvaliteten og særligt økonomien skal blive ved at bumle afsted. Med mere faglighed bedres arbejdsmiljøet, fordi vi får socialpædagoger, der føler, de gør en forskel. Rekrutteringen vil blive nemmere, når der er attraktive arbejdspladser med fagligheden i højsædet samt tilbud, som arbejder forebyggende og får borgerne i bedre trivsel i en meningsfuld hverdag,” siger formand for Socialpædagogerne Lillebælt, Hanne Ellegaard.

Flere på fuld tid - flere på merituddannelsen
Et af de konkrete forslag, som Socialpædagogerne Lillebælt har med på turen rundt til borgmestrene i kredsen, handler om i højere grad, end det er tilfældet nu, at få uuddannet arbejdskraft på de socialpædagogiske arbejdspladser til at tage en merituddannelse. I dag er det i gennemsnit på de socialpædagogiske tilbud i Kreds Lillebælt kun hver anden, der er uddannet socialpædagog, mens hver femte slet ingen relevant uddannelse har.

En anden konkret opfordring til kredsens kommuner er at få flere socialpædagoger til at arbejde på fuld tid. Undersøgelser viser, at det langt fra er alle socialpædagoger, der arbejder på deltid, som ønsker det. Alene i Kreds Lillebælt arbejder 1200 socialpædagoger ud af 2400 på deltid.

Ifølge politisk konsulent i Socialpædagogerne Lillebælt, Pierre Guldborg, er der al mulig god grund til at få vendt en udvikling, hvor det opleves, at socialpædagoger på de socialpædagogiske arbejdspladser i stigende grad erstattes af ufaglært arbejdskraft, sundhedspersonale, ergoterapeuter og socialrådgivere.

”Socialpædagogernes faglighed er ikke blot en 'krumtap', men snarere fundamentet for livskvalitet, udvikling og selvstændighed. Det bekræftes af de to seneste Rambøll-undersøgelser, vi har fået udarbejdet. Heri dokumenteres, at en højere andel af socialpædagoger bidrager til øget trivsel, færre psykiatriske gen- og indlæggelser og større chance for beskæftigelse for borgerne, ligesom det betyder færre sygefraværsdage og en lavere personaleomsætning,” siger han.

Borgmesterrunden er som sagt allerede godt i gang, og ifølge Hanne Ellegaard har det indtil nu været en positiv oplevelse.

"På den her måde får vi lov at gøre opmærksom på, hvad det er, vi som socialpædagoger kan og dermed også sætte en tyk streg under, hvorfor vores faglighed er så afgørende ude på de socialpædagogiske arbejdspladser. Heldigvis oplever vi også, at politikerne gerne vil dialogen og diskutere fastholdelse og rekruttering - for de står jo med nogle af de samme problematikker som os. Men selvfølgelig er det også en vedvarende, omend naturlig udfordring, at vi og de betragter situationen med forskellige interesser for øje," siger Hanne Ellegaard

April 2024

Ny strategi skal lokke 40 socialpædagoger til splinternyt bosted

Mentorordninger, fleksible arbejdstider og muligheden for at være med til at bygge et nyt sted op fra bunden. Sådan lyder noget af opskriften, når der inden længe skal rekrutteres 40 socialpædagoger til et helt nyt botilbud i Fredericia under Autismecenter Syddanmark.

Det er ingen hemmelighed, at uddannede socialpædagoger er særdeles eftertragtet arbejdskraft på socialpædagogiske arbejdspladser rundt om i landet. Således også på det nye botilbud ”Nymarksvej” i Fredericia, der åbner senere på året og kommer til at høre under Autismecenter Syddanmark. Botilbuddet, der retter sig mod borgere med §107- og §108-bevillinger, får brug for i omegnen af 40 socialpædagoger og står dermed overfor en omfattende rekrutteringsproces.

Mette Sand, der er tillidsrepræsentant på Teglgårdsparken i Middelfart, som også er en afdeling under Autismecenter Syddanmark, ved, hvor vigtigt det er at skabe attraktive arbejdsforhold, når man skal rekruttere og fastholde uddannet socialpædagogisk personale. Her fortæller hun om nogle af de tiltag, der skal få socialpædagoger til at søge job på Nymarksvej og forhåbentlig også få dem til at blive der.

Fordi der endnu ikke er ansat personale på Nymarksvej, skal du som tillidsrepræsentant deltage i ansættelsessamtalerne, når der inden længe skal ansættes socialpædagoger. Hvilke tanker gør du dig om det?
Det bliver selvfølgelig rigtig spændende at se, om vi kan generere så mange socialpædagoger, som vi gerne vil. For vi ved godt, at det er svært, når der generelt er mangel på os. Men nu er der lavet en fastholdelsesstrategi for Autismecenter Syddanmark og det sociale område i Region Syddanmark, som vi tror på kan være med til at tiltrække socialpædagoger. Og så er det også altid en spændende opgave at få lov til at være med til at starte noget nyt op – det i sig selv tror jeg også vil kunne tiltrække ansøgere.

Hvad går den nye fastholdelsesstrategi ud på?
Den består af mange elementer. Et af dem, som vi ved er vigtige for mange socialpædagoger, er, at der er lagt en strategi for arbejdstidstilrettelæggelse og -fleksibilitet. For et år siden blev det med overenskomsten muligt for arbejdsgivere at benytte fire ugers rul. Men på nogle afdelinger i Autismecenter Syd har man valgt at have otte ugers rul, så man kender sin arbejdstid længere ud i fremtiden. På min egen afdeling har afdelingslederen spurgt om, der er nogen, der gerne vil nøjes med at arbejde tre weekender i stedet for fire i vores otte ugers rul – mod selvfølgelig at skulle arbejde de timer på et andet tidspunkt. Vi ved, at særligt nogle af vores unge kollegaer ikke er så glade for weekendarbejde, og at fleksibilitet på nogle områder faktisk er vigtigere for dem end løn. Så det er noget af det, vi prøver at komme i møde med denne slags tiltag. I Autismecenter Syd gøres der i det hele taget meget for at imødekomme vores ønsker – også i forhold til f.eks. ferieplanlægning. Det betyder, at vi også selv bliver mere fleksible. Når man oplever selv at blive mødt i sine ønsker, vil man gerne give igen.

Hvilke andre vigtige elementer indgår ellers i Autismecenter Syds fastholdelsesstrategi?
Der er bl.a. også blevet vedtaget en mentorordning, hvor alle nye medarbejdere bliver tilknyttet en mentor det første år, de er ansat. Det handler først og fremmest om at sørge for at skabe psykologisk tryghed hos nye kollegaer. Det kræver meget at arbejde med vores borgergruppe, og man skal have ro i maven for at kunne være i det. Det skal mentoren hjælpe med, ligesom han eller hun skal bidrage til den faglige integration på arbejdspladsen og give råd og vejledning.
På min egen afdeling har vi allerede i nogle år gjort brug af mentorordningen, og jeg synes, den fungerer rigtig godt.
Derudover er det også en del af den nye fastholdelsesstrategi, at man ikke går alene på sine første vagter. Man har tre vagter, hvor man er ”føl” og går sammen med en erfaren kollega, så man bliver introduceret for stedets rytme og struktur, inden man skal ud på egen hånd.

Har fastholdelsesstrategien også fokus på fagligheden – og hvordan?
Ja, fagligheden er også i fokus. En gang årligt skal der f.eks. udarbejdes er en kompetenceplan. Som tillidsrepræsentant sidder jeg med min leder og arbejdsmiljørepræsentanten i trio og udarbejder den. Her ser vi på, hvilke kollegaer vi allerede har, og hvilke vi har brug for i forhold til at få dækket alle nødvendige kompetencer ind.
Derudover har Autismecenter Syd sin egen autismeuddannelse, som blev skabt for nogle år siden, fordi vi er et højt specialiseret tilbud. Den uddannelse sørger vi for, at nye kollegaer kommer på så hurtigt som muligt. Vores borgere er meget forskellige, og det er vigtigt at vide, hvilke pædagogiske tilgange man kan og skal bruge til de enkelte.

Hvordan bliver det at være socialpædagog på et helt nyoprettet sted?
Der bliver selvfølgelig mange bolde at holde i luften det første år, fordi alt er nyt. Men det kan også være sjovt og interessant at få lov at være med til at præge et nyt sted. Jeg har selv for mange år siden været med til at starte et nyt bosted op for udsatte borgere, og det var i hvert fald spændende. Det er også hårdt arbejde, og man skal tage sin diplomatiske hue på, for det er klart, at der på et helt nyt sted skal tages rigtig mange beslutninger. Og man kan jo ikke i evighed diskutere, hvilken farve gardinerne skal have, selvom det selvfølgelig kan være vigtigt nok – især med en borgergruppe som vores. Og så skal man være klar på, at der vil komme masser af justeringer den første tid – ikke mindst fordi, man hele tiden skal have borgerne for øje, så de beslutninger, der tages, tages med udgangspunkt i, hvad de profiterer bedst af.

Kunne du selv forestille dig at skulle arbejde på Nymarksvej?
Nu er jeg rigtig glad for at være, hvor jeg er, så jeg går ikke i tanker om jobskifte. Men jeg synes bestemt, at det lyder som en spændende arbejdsplads. Og jeg må sige, at jeg blev lidt misundelig, da jeg så de rammer, som man kommer til at arbejde i på Nymarksvej. Man kan se, at der har været nogle inde over, som har noget viden om, hvordan man skaber et godt sted for netop mennesker med autisme. Der er gjort noget ud af æstetikken, og så er det hele lækkert og nyt – det betyder også noget for ens arbejdsglæde. Så jeg håber, at mange får lyst til at søge stillingerne, når de slås op i sommeren 2024.

Nymarksvej åbner 1. oktober 2024.

Foto: Mette Sand, TR på Teglgårdsparken i Middelfart