Reception
Socialpædagogerne Hovedstaden inviterede til åbningsreception
I anledning af at Socialpædagogerne Storkøbenhavn og Nordsjælland nu er samlet i én fælles kreds, inviterede Kreds Hovedstaden onsdag d. 15. april medlemmer, medarbejdere, kollegaer i andre kredse og forbund, samarbejdspartnere, politikere m.fl. til reception på det nye kredskontor i Ballerup.
Sammenlægningen markerer starten på et nyt kapitel, hvor Socialpædagogerne står endnu stærkere i arbejdet med at skabe gode rammer for medlemmer og arbejdspladser i hele kredsens område, der inkluderer 28 kommuner, den private sektor, regionen og staten.
Tak til alle fremmødte der tog sig tid til at komme og lykønske den politiske ledelse!