Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Peer-støttens resultater

Håb, øget selvværd og handlekraft er blot nogle af de resultater, peer-støtte formår at skabe hos borgere med psykiske vanskeligheder. Det påpeger en erfaringsopsamling fra satspuljeprojektet 'Peer-støtte i Region Hovedstaden'.

Gry Krath Johansen

24. maj 2018

Indhold

Rapportens hovedfokus er at belyse, hvordan peer-støtte kan understøtte personlig recovery. En peer-støttemedarbejder er en lønnet person med personlige erfaringer med psykiske vanskeligheder, der har til formål at støtte op om andres recovery. Effekterne ses ved at kigge på borgernes forbundethed, håb, optimisme, identitet og empowerment igennem et peer-støtte-forløb. Projektet er udarbejdet i et partnerskab mellem bl.a. Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne København, Helsingør og Rudersdal. Projektet har haft som mål at undersøge, hvorvidt peer-støtte skaber resultater, der undstøtter recovery og forbedrer livsmuligheder hos borgere.

Metode

Rapporten baserer sig på interviews med 11 borgere og patienter fra de kommunale psykosociale indsatser og den ambulante behandlingspsykiatri.

Konklusion

Overordnet konkluderer rapporten, at peer-relationer ikke altid fungerer og skaber de ønskede resultater. På den anden side kan peer-støtte bidrage til markante forandringer i borgernes liv, hvis relationen fungerer godt. Herudover påpeger rapporten, at typen af tilbud er irrelevant for resultaterne.

Download PDF
Projekt peer-støtte i Region Hovedstaden, 45 sider