Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Tilsyn for generelt godkendte plejefamilier

Socialtilsynet har pligt til at føre tilsyn med jer som plejefamilie. Det er til for at sikre at både familieplejeren og plejebarnet har de rette forudsætninger for at lykkedes. Læs mere om tilsynet her.

Plejefamilien som del af et professionelt team

De parter, der omgiver et plejebarn, udfører hver deres rolle i forhold til plejebarnet. Som familieplejer skal du opfattes som en ligeværdig samarbejdspartner i dette team, hvilket vil sige, at dine iagttagelser og vurdering omkring barnet skal tages alvorligt og indgå i kommunens overvejelser og beslutninger. Som modstykke til dette har du som familieplejer den opgave at formidle dine iagttagelser og betragtninger professionelt og nøgternt – husk at jo større grad af skriftlighed, jo bedre.

 

Tilsynet for generelt godkendte plejefamilier

Det driftsorienterede tilsyn
Det Socialtilsyn, der har givet jer en generel godkendelse som plejefamilie, har pligt til at føre det driftsorienterede tilsyn, det vil sige føre tilsyn med, at I stadig lever op til de krav, I opfyldte, da godkendelsen blev givet.

Tilsynet har både en kontrol og kvalitetsudviklingsperspektiv. Formålet med det driftsorienterede tilsyn er dels at føre kontrol med forholdene i plejefamilien dels at indgå i dialog med familien med henblik på at fastholde og udvikle kvaliteten i plejefamiliens arbejde.

Socialtilsynet skal bl.a. sikre sig, at I ikke har flere plejebørn eller mere belastede plejebørn, end godkendelsen dækker, og at forholdene i jeres familie ikke har ændret sig, så det ændrer på forudsætningerne for godkendelsen.

Ved tilsynet skal kvalitetsmodellen anvendes.

Kvalitetsmodellen skal give et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes kvalitet.

Et grundlæggende udgangspunkt er, at kvaliteten af en plejefamilie skal være kendetegnet ved, i hvor høj grad formålet med indsatsen jf. serviceloven realiseres og bidrager til, at barnet eller børnene i plejefamilien trives.

Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kvalitetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn.

Temaerne er; uddannelse/beskæftigelse, selvstændighed og relationer, målgrupper, metoder og resultater, sundhed og trivsel, familiestruktur og dynamik, kompetencer og fysiske rammer.

Hvis en plejefamilie er godkendt til flere børn og/eller unge, skal kvalitetsvurderingen foretages i forhold til alle børnene og/eller de unge, der er anbragt i plejefamilien.

Vurderingen af en plejefamilies kvalitet sker ud fra en samlet, faglig vurdering inden for rammerne af temaerne under hensyn til plejefamiliens karakter og målgruppe. Kriterierne og indikatorerne under hvert tema angiver forhold, som socialtilsynet skal bedømme kvaliteten i plejefamilien ud fra. Bedømmelsen af indikatorer og kriterier skal understøtte socialtilsynets samlede vurdering af, om plejefamilien har fornøden kvalitet.

Socialtilsynet kan inddrage andre forhold, i kvalitetsvurderingen, som vurderes at være relevante for kvaliteten inden for rammerne af temaerne.

Du kan læse mere om kvalitetsmodellen under afsnittet om godkendelse.

Det fremgår af lov om socialtilsyn, at der skal aflægges både anmeldte og uanmeldte besøg.

Socialtilsynet skal minimum aflægge et tilsynsbesøg om året. Det årlige tilsynsbesøg er et minimumskrav. Det enkelte socialtilsyn vurderer generelt i forhold til den enkelte plejefamilie, hvornår og hvor mange tilsynsbesøg, der skal aflægges og hvorvidt disse skal være anmeldte eller uanmeldte.

Tilsynsbesøgene skal tilrettelægges således, at der både er mulighed for at få den nødvendige indsigt i og kontrol med forholdene i plejefamilien, men også så der vises hensyn til familiens privatsfære.

Socialtilsynene afgør selv, ud fra en konkret vurdering i forhold til den enkelte plejefamilie, hvordan tilsynsbesøget konkret gennemføres. Socialtilsynet skal ved varetagelsen af tilsynsopgaven indhente relevant information, herunder fra kommunerne, de anbragte børn hos plejefamilien, plejefamilien og andre relevante personer.

Et mere intensivt tilsyn med en plejefamilie kan f.eks. være i forbindelse med at familiens vilkår og kapacitet har ændret sig siden godkendelsen, som f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller død i familien.

Et mindre intensivt tilsyn kan f.eks. være relevant i en plejefamilie, som ikke aktuelt har børn anbragt i familien. Det skal bemærkes, at en plejefamilies godkendelse bortfalder, hvis der ikke har været anbragt børn i familien i en sammenhængende periode på tre år.

Skærpet tilsyn og påbud
Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forholdene i plejefamilien tilsiger det. Det fremgår af Socialtilsynslovens forarbejder, at afgørelser om skærpet tilsyn er reserveret til de tilfælde, hvor socialtilsynet, er så bekymret for indsatsen i tilbuddet (plejefamilien), at der samtidig træffes afgørelse om påbud. Der kan som udgangspunkt kun iværksættes skærpet tilsyn efter forudgående dialog med plejefamilien om de forhold, der begrunder overvejelserne om skærpet tilsyn.

En afgørelse om skærpet tilsyn træffes for tre måneder af gangen. Når de tre måneder er gået bortfalder det skærpede tilsyn med mindre der bliver truffet afgørelse om forlængelse.

Det vil fremgå på Tilbudsportalen, at der er iværksat skærpet tilsyn. Socialtilsynet skal samtidig orientere de kommuner, der har børn anbragt i plejefamilien om at der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn.

Samtidig med at Socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn, skal der træffes afgørelse om påbud. Der kan også træffes afgørelse om påbud uden at der er truffet afgørelse om skærpet tilsyn.

Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan identificeres tiltag i plejefamilien, som, hvis de gennemføres, kan gøre det acceptabelt, at plejefamilien fortsat er godkendt til målgruppen. Et påbud kan fx omhandle deltagelse i kursus og efteruddannelse.

Påbuddet skal ledsages af en frist for overholdelse, så det er klart for plejefamilien, hvornår de risikerer at miste godkendelsen. Fristen for, hvor længe plejefamilien har til at efterleve et påbud, skal fastsættes ud fra de konkrete forhold, som har givet anledning til påbuddet.

Udstedelse af påbud, og hvad det består i, bliver offentliggjort på Tilbudsportalen og oplyst til kommunen, der har ansvaret for barnets ophold i plejefamilien. Da et påbud kan have store konsekvenser for plejefamiliens muligheder for at tage imod plejebørn, bør plejefamilien som udgangspunkt have haft mulighed for at rette op på forholdene, før der udstedes påbud.

Et påbud skal have en karakter, som gør det muligt at efterkomme det. Hvis det ikke er muligt, bør det i stedet overvejes, om der skal træffes afgørelse om ophør af godkendelse. Bliver et påbud ikke overholdt, kan det fx føre til ophør af godkendelse eller ændring af målgruppen, så godkendelsen er i overensstemmelse med de faktiske forhold i plejefamilien. En plejefamilie kan klage til Ankestyrelsen over Socialtilsynets afgørelser om skærpet tilsyn og påbud.

Som medlem af Socialpædagogerne kan du få hjælp i din kreds til at lave en sådan klage.

 

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse. 

 

Fakta: Whistleblower

Med whistleblowerordningen kan alle henvende sig anonymt til Socialtilsynet, hvis vedkommende har oplysninger om bekymrende forhold i en plejefamilie (eller socialt tilbud). Det er lige meget, om man er plejebarn, pårørende, nabo eller noget helt fjerde.

Hvert socialtilsyn har en whistleblowerordning, som man kan henvende sig til telefonisk eller via en webformular.

Whistleblowerordningen er anonym.

Det betyder, at:

  • Man ikke behøver at fortælle, hvem man er. Hvis man alligevel fortæller det, behandler Socialtilsynet oplysningerne fortroligt.
  • Det kun er socialtilsynet, som ved, at der er kommet en underretning. Socialtilsynet må ikke fortælle det til den kommune, plejefamilie eller sociale tilbud, som henvendelsen drejer sig om.
  • Alle henvendelser undersøges nærmere og behandles fortroligt. Man har ikke ret til at få oplysninger om, hvilke tilsynsmæssige skridt, ens henvendelse fører til.