Plejebørns rettigheder under anbringelsen
Barnet eller den unge har under anbringelsen en række formelle rettigheder. Det drejer sig blandt andet om samvær, støtte, klagemuligheder og lommepenge.
Helt generelt hedder det i serviceloven, at børn og unge skal inddrages i alle beslutninger, der angår dem, og deres synspunkter skal “tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed”.
Herudover har plejebarnet nogle formelle rettigheder/klageadgange i forbindelse med en række af de afgørelser, kommunen træffer – eller ønsker at træffe.
Endelig er der regler om støtteperson og bisidder i forhold til plejebarnet.
Socialstyrelsen har udarbejdet en hjemmeside, der retter sig mod børn anbragt i familiepleje.
Børnesamtalen under anbringelsen
Når et barn er anbragt, skal anbringende kommune mindst to gange årligt under besøg på anbringelsesstedet have en samtale med det anbragte barn.
Formålet er at få et førstehåndsindtryk af barnet eller den unge, herunder barnets/ den unges egen vurdering af situationen. Som hovedregel skal samtalen foregå, uden at der er voksne fra anbringelsesstedet (plejefamilien) til stede.
Hensigten med det er, at barnet eller den unge frit skal kunne udtale sig om forholdene under anbringelsen uden at tage hensyn til eventuelle reaktioner fra de voksne på anbringelsesstedet (plejefamilien).
Der kan dog være særlige tilfælde, hvor hensynet til barnet eller den unge taler imod en samtale – så skal den ikke gennemføres.
Det er vigtigt som familieplejer ikke at føle børnesamtalen som vendt mod sig og herved indirekte komme til at stå i vejen for barnets udbytte af samtalen. Hjælp i stedet plejebarnet til at forstå, at det har lov til at fortælle kommunen om sine egne oplevelser og følelser.
Formålet med børnesamtalen er blandt andet at få plejebarnets holdning til en eventuel justering eller ændring af handleplanen. En revision af handleplanen skal så vidt muligt ske med inddragelse af barnet eller den unge.
Samvær med forældre og netværk
Et barn eller en ung, der er anbragt, har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk under anbringelsen. Og plejebarnets eller den unges behov og ønsker skal af kommunen tillægges større vægt end forældrenes.
Børn (og unge) over 12 år kan indbringe en afgørelse om samvær med deres forældre eller personer i deres netværk, til Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedsloven (hvilket betyder, at klagen ikke har opsættende virkning).
Valg af anbringelsessted/flytning fra anbringelsessted
Den generelle lovbestemmelse om, at barnet eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt, gælder selvfølgelig også, både hvis barnet eller den unge ikke føler sig tilpas i plejefamilien, eller hvis det er utilfreds med en beslutning om, at det skal flyttes fra plejefamilien. Plejebarnet har derudover nogle rettigheder i sådanne situationer.
Et plejebarn over 12 år, der er utilfreds med sit anbringelsessted, er utilfreds med, at det skal flytte fra sit aktuelle anbringelsessted, eller er utilfreds med længden af hjemgivelsesperioden, kan klage til Ankestyrelsen. Klager over kommunens valg af anbringelsessted eller kommunens afgørelse om, at en anbringelse ikke skal opretholdes, har opsættende virkning medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det betyder, at der ikke må foretages nogen ændringer, før der er truffet en afgørelse af Ankestyrelsen.
Et plejebarn over 15 år kan trække sit samtykke til en frivillig anbringelse tilbage. I så fald skal kommunen tage stilling til spørgsmålet indenfor syv dage. Kommunen har flere muligheder, hvis den ikke mener, at den unges anbringelse skal stoppe.
Et anbragt barn eller ung kan først hjemgives, efter at kommunen har truffet afgørelse om hjemgivelse og om hjemgivelsesperiodens længde.
Kommunen kan træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode på op til 6 måneder, hvor barnet skal blive på sit anbringelsessted. Hjemgivelsesperioden skal sikre, at hjemgivelsen for barnet bliver så skånsom og gradvis som mulig, at der er mulighed for at træffe beslutninger om hjælp til familien og barnet eller den unge i forbindelse med hjemgivelsen, og at kommunen får mulighed for at vurdere, om der er grundlag for en tvangsmæssig anbringelse.
En beslutning om en tvangsmæssig anbringelse (eller et tvangsmæssigt skift i anbringelsessted) træffes af Børn- og Ungeudvalget.
Hvis Børn- og Ungeudvalget træffer en afgørelse, som den unge over 12 år er utilfreds med, kan den unge med nogle få undtagelser indenfor fire uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsen. Det har normalt ikke opsættende virkning. Den unge skal tilbydes gratis advokatbistand og den unge skal have at vide, at han eller hun kan få aktindsigt og har ret til at udtale sig, inden der træffes en afgørelse.
I sidste instans kan den unge, hvis han eller hun fortsat er utilfreds med en afgørelse, indenfor fire uger kræve at få afgørelsen prøvet ved domstolene.
Bisidder
Hvis plejebarnets sag behandles af kommunen eller af Børn- og ungeudvalget, har barnet eller den unge ret til en bisidder. Kommunen har dog visse muligheder for at afvise, at en bisidder deltager i bestemte møder.
Barnet eller den unge kan klage over en sådan afgørelse til Ankestyrelsen, uden at det dog har opsættende virkning.
Lommepenge og tøjpenge
Den anbringende kommune skal udbetale lommepenge og tøjpenge til plejebarnet.
Se KL’s taksttabel for de aktuelle satser her.
For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.