Når plejeforholdet slutter

Et plejeforhold kan stoppe af mange forskellige årsager. Det kan være planlagt eller uplanlagt og det kan være mere eller mindre harmonisk set fra de involverede parters side.

Indhold på denne side

Planlagt ophør

Det skal af handleplanen (og derfor i aftalen mellem kommunen og dig samt i ansættelseskontrakten) fremgå, hvordan anbringende kommune ser på plejeforholdets tidshorisont. Handleplanen skal minimum revideres én gang hvert halve år, og det omfatter en drøftelse af, om plejebarnet fortsat skal være anbragt og skal være det i din familie.

Som nævnt tidligere er du som familieplejer ikke part i plejebarnets sag og skal derfor ikke partshøres, inden anbringende kommune, plejebarnets forældre (i en frivillig anbringelse) eller i visse tilfælde plejebarnet selv beslutter, at plejeanbringelsen skal stoppe, begrundet i børnesagen.

Men som beskrevet i afsnittet om plejeforældres høringsret ved ændring af afgørelser har kommunen pligt til at indhente en udtalelse fra jer, inden den træffer afgørelse om en hjemgivelse eller en ændring af anbringelsessted.

Hvis det hele ender med, at plejeanbringelsen skal stoppe, skal du varsles med den frist, der findes i ansættelseskontrakten.

Opsigelsen skal meddeles skriftligt – også så du lever op til reglerne for at kunne modtage dagpenge – og det skal fremgå, med hvilket varsel, du opsiges. Herudover skal opsigelsen være begrundet.

Hvis det er dig, der ønsker at stoppe plejeforholdet, skal du benytte kontraktens opsigelsesvarsel.

Uplanlagt ophør/faktisk afbrydelse

En særlig situation opstår, når afbrydelsen af plejeforholdet sker uden forudgående drøftelse og planlagt forløb. Man taler i denne forbindelse om en faktisk afbrydelse, og med det mener man, at uanset handleplaner og andre aftaler er plejeforholdet de facto stoppet, fordi plejebarnet ikke længere opholder sig i plejefamilien.

I nogle tilfælde vil den faktiske afbrydelse ske med anbringende kommunes viden. I andre tilfælde vil kommunen ikke kende til afbrydelsen.

Det er vigtigt, at du med det samme, du får kendskab til, at afbrydelsen er en realitet, kontakter kommunen og oplyser den om situationen. Også i situationer, hvor du tror, at kommunen ved besked. Det fremgår af vejledningen til KL’s standardkontrakt og er naturligt, al den stund, at kommunen både er ansættelsespart og ansvarlig i børnesagen.

Det fremgår også af vejledningen, at vederlagsretten ifølge KL ophører automatisk henholdsvis 14 dage (i de første tre måneder af plejeforløbet) eller en måned efter den faktiske afbrydelse, medmindre der foreligger en anden aftale mellem kommunen og familieplejeren. Ifølge KL’s standardkontrakt er kommunen således ved en faktisk afbrydelse ikke forpligtet til at sende en egentlig opsigelse, medmindre kommunen kontraktligt har forpligtet sig til det.

Socialpædagogerne deler ikke denne opfattelse. Socialpædagogerne mener selvfølgelig, at du har en pligt til straks telefonisk at underrette kommunen ved en faktisk afbrydelse af plejeforholdet. Også uanset, om du tror, du selv kan “reparere” på situationen. Men det er vores opfattelse, at kommunen i alle tilfælde – også der, hvor det kan virke åbenlyst, at begge parter ved, at plejeforholdet er afsluttet – skal opsige dig med de varsler, der ligger i kontrakten, også selvom du har skrevet under på standardkontrakten. Husk af hensyn til udbetaling af dagpenge at få opsigelsen skriftligt.

Det ovenstående fjerner ikke din forpligtelse til selv at forsøge at få afklaret, hvad der skal ske efter en faktisk afbrydelse, som kommunen er blevet gjort bekendt med, men hvor den ikke selv tager initiativ til en formel opsigelse. I sådanne situationer anbefaler vi, at du retter henvendelse til kommunen med henblik på en afklaring af det videre forløb. Som i andre tilfælde opfordrer Socialpædagogerne til skriftlighed af hensyn til et eventuelt videre forløb i sagen.

Ophør begrundet i forhold hos familieplejeren

I visse tilfælde begrunder kommunen en beslutning om at standse plejeanbringelsen med forhold i plejefamilien, der ifølge kommunen vil komme plejebarnet til skade. Det kan være en konflikt mellem dig og plejebarnets forældre, som kommunen ikke mener, kan løses hensigtsmæssigt, eller det kan være på grund af konflikter mellem kommunen og dig.

Du er i disse tilfælde part i sagen og du skal partshøres om opsigelsesgrundlaget inden kommunen kan træffe endelig afgørelse om opsigelse.

Kan jeg klage over en afgørelse om at plejebarnet skal flyttes?
Som familieplejer er du ikke part i plejebarnets sag og du har derfor ikke klageadgang i barnets anbringelsessag.

Du har dog altid mulighed for at underrette Ankestyrelsen og Ankestyrelsen kan tage sagen op, hvis de vurderer at der ikke er grundlag for at flytte et plejebarn.

Flytning af plejebarn skal i nogle tilfælde for Børn og Ungeudvalget
Børn og Ungeudvalget er et udvalg i kommunen. Børn og unge-udvalget består af

2 medlemmer valgt af og blandt kommunalbestyrelsens medlemmer
1 dommer
2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Børn og Ungeudvalget kan bl.a. træffe afgørelser om

tvangsmæssig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold
tvangsmæssig anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet
afbrydelse af samvær eller kontakt mellem barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver under en anbringelse
overvåget samvær under en anbringelse.

I nogle tilfælde skal en flytning af et plejebarn forelægges Børn og Ungeudvalget i kommunen. Kommunen kan altså ikke flytte barnet med mindre Børn og Ungeudvalget har truffet afgørelse herom.

Det fremgår af en principafgørelse fra Ankestyrelsen fra 25. oktober 2019, at hvis forældremyndighedsindehaver eller en ung over 12 år ikke giver samtykke til ændret anbringelsessted, så skal der kigges på årsagen til flytningen.

Hvis plejebarnet flyttes fordi det vurderes at plejefamilien ikke kan løfte opgaven, så skal sagen forelægges Børn og Ungeudvalget
Hvis plejebarnet flyttes fordi plejefamilien opsiges på grund af uenighed om vederlagene så skal sagen som udgangspunkt ikke forelægges Børn og Ungeudvalget.

Du kan læse principafgørelsen her.

For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.