Godkendelse som plejefamilie
At få jobbet som familieplejer kræver ikke en bestemt type uddannelse. Til gengæld kræver det en godkendelse fra Socialtilsynet. Læs meget mere om processen her.
Socialtilsynet og generel godkendelse som plejefamilie
Når I som familie har besluttet jer for, at I ønsker at blive generelt godkendt som plejefamilie og altså have mulighed for at få plejebørn fra flere forskellige kommuner, skal I henvende jer til Socialtilsynet.
Det er Socialtilsynet, der godkender og fører driftstilsyn med plejefamilier.
Der er udpeget 5 tilsynskommuner, der varetager opgaven med tilsynsopgaven.
Hvem der godkender jer som ny eller eksisterende plejefamilie, afhænger af hvor I bor i landet. Hvis I eksempelvis bor i Odense, er det Socialtilsyn Syd, der har kompetencen til at godkende jer.
På tilbudsportalens hjemmeside kan I finde et ansøgningsskema som skal udfyldes. I skal afgive en række oplysninger om uddannelse, erhvervserfaring, fritidsinteresser, boligforhold, helbred og økonomi. Endelig skal der udfyldes en samtykkeerklæring, så Socialtilsynet har jeres godkendelse til at indhente straffe-, og børneattest på alle i husstanden, som er 15 år eller derover. Socialtilsynene følger et fast koncept for godkendelse, som betyder, at I som ansøger skal deltage i et grundkursus (hvor begge forældre skal deltage) og to besøg i jeres hjem. Der er et besøg før opstart på grundkursus og et besøg efter gennemførslen af de to første kursusdage.
Formålet med besøgene er at kortlægge om I kan godkendes som plejefamilier bl.a. ud fra kvalitetsmodellen. Under besøgene ser socialtilsynet også på, hvordan familiedynamikken er, de skal afdække eventuelt hjemmeboende børns perspektiver og endelig kortlægge hvilke mentaliseringsressourcer, der er i familien.
Kvalitetsmodellen
Når Socialtilsynet skal vurdere om en plejefamilie kan godkendes, anvender tilsynet den såkaldte kvalitetsmodel.
Formålet med kvalitetsmodellen er at understøtte systematik, gennemsigtighed, ensartethed samt kvalitet.
Kvalitetsmodellen skal anvendes både i forbindelse med godkendelsen og ved det driftsorienterede tilsyn (alle godkendte plejefamilier skal have mindst et årligt tilsynsbesøg fra socialtilsynet).
Kvalitetsmodellen har udgangspunkt i 7 temaer, som familien skal vurderes ud fra:
- Uddannelse og beskæftigelse
- Selvstændighed og relationer
- Målgrupper, metoder og resultater
- Sundhed og trivsel
- Familiestruktur og familiedynamik
- Kompetencer
- Fysiske rammer
De 7 temaer er samlet i en kvalitetsmodel for socialtilsynet. Kvalitetsmodellen er en ramme og et redskab, som socialtilsynet anvender i vurderingen af om en plejefamilie har den fornødne kvalitet. For hvert af de 7 temaer i kvalitetsmodellen er der en række kriterier og indikatorer på kvalitet, som socialtilsynet skal anvende i bedømmelsen af den enkelte plejefamilie.
Særligt om økonomi
Vi modtager i Socialpædagogerne en del henvendelser om, hvorfor plejefamiliens økonomi skal vurderes i forbindelse med godkendelsesprocessen i socialtilsynet.
Det fremgår af socialtilsynsbekendtgørelsens § 13, at socialtilsynet skal foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliernes økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse.
Formålet med det økonomiske tilsyn med plejefamilier er at sikre, at plejefamilien har økonomiske ressourcer til at sikre en stabil anbringelse for det eller de børn og unge, der anbringes hos dem. Det kan blandt andet omfatte en vurdering af, om plejefamiliens disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår.
Socialtilsynet skal foretage en overordnet vurdering af, om den enkelte plejefamilies økonomi giver grundlag for en stabil anbringelse. Socialtilsynet skal altså tage stilling til familiens privatøkonomiske forhold.
Vurderingen tager udgangspunkt i, om familien må forventes at kunne:
- Betale sine løbende udgifter
- Opretholde sine økonomiske forpligtelser.
Vurderingen kommer dermed primært til at dreje sig om plejefamiliens rådighedsbeløb.
Socialtilsynet skal ikke, i den overordnede vurdering, forholde sig til, hvordan plejefamilien anvender sin disponible indkomst, eller hvordan plejefamilien har indrettet sin økonomi.
Det økonomiske tilsyn med plejefamilierne skal således holdes op i mod, at der er tale om privatpersoners økonomi. I forbindelse med ansøgning om godkendelse skal plejefamilien, som udgangspunkt, oplyse husstandens samlede indtægter og faste udgifter (brutto og netto) på månedsbasis og indsende de seneste årsopgørelser.
Socialtilsynet kan indhente de oplysninger, som socialtilsynet finder relevante for at kunne forholde sig til, om familiens økonomi understøtter en stabil anbringelse.
Hvis socialtilsynet vurderer, at en plejefamilie ikke har den fornødne økonomiske kvalitet, kan socialtilsynet enten:
- Undlade at godkende plejefamilien.
- Give en betinget godkendelse, der er betinget af at nogle angivne forhold bringes i orden.
Godkendelsen
Efter at I har fremsendt ansøgningsskema, og når Socialtilsynet har været i dialog med jer, vil I modtage en afgørelse fra Socialtilsynet. Afgørelsen skal være skriftlig og begrundet.
Af godkendelsen vil det bl.a. fremgå, hvilken type plejefamilie I er (almen, forstærket eller specialiseret og hvor mange børn/unge I kan have.
Når I er godkendt som plejefamilie, har Socialtilsynet pligt til at føre et generelt tilsyn med familien (se afsnittet om det generelle tilsyn).
Betinget godkendelse
I nogle tilfælde kan Socialtilsynet fastsætte vilkår for, at I kan blive godkendt som plejefamilie. Et vilkår kan eksempelvis være, at der skal etableres et værelse til plejebarn. Der kan i godkendelsen være fastsat en frist for, hvornår betingelsen skal være opfyldt.
Afslag på godkendelse – klage til Ankestyrelsen
Hvis Socialtilsynet giver jer et afslag på godkendelse, skal afslaget gives skriftligt og være sagligt begrundet. Da afslaget er en såkaldt afgørelse, er I som familie part i sagen, og I har dermed ifølge forvaltningsloven krav på partshøring, inden der træffes afgørelse.
Hvis I får afslag på godkendelse, er der mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Der er en klagefrist på 4 uger efter I har fået meddelelse om afgørelsen.
Hvordan klager man?
Der er ikke nogen formkrav til klager. Det vil sige, at man har mulighed for at klage såvel mundtligt som skriftligt. Socialpædagogerne anbefaler dog at du sender din klage skriftligt på email, da du dermed har bevis for at din klage er afsendt og at den er afsendt inden for fristen. Hvad kan der klages over? Der kan klages både over indholdet af afgørelsen (f.eks. afslag på godkendelse) og/eller den måde sagen er behandlet på (f.eks. at socialtilsynet ikke har indhentet relevante oplysninger i forbindelse med ansøgningen).
Der kan ikke klages over sagsbehandlingstiden til Ankestyrelsen. Klager over sagsbehandlingstiden eller over personalets optræden skal rettes til borgmesteren i tilsynskommunen.
Ændring/tilbagetrækning af godkendelse
Hvis en plejefamilies forhold ændres væsentligt i forhold til godkendelsesgrundlaget, kan Socialtilsynet beslutte at ændre godkendelsen, så den fx omfatter færre børn, eller helt trække den tilbage.
Du har som familieplejer selv pligt til at fortælle kommunen om større ændringer i familien – fx skilsmisse, sygdom eller graviditet – der kan påvirke din godkendelse.
En ændring af godkendelsen eller en tilbagetrækning af den er – lige som et afslag på godkendelse – en afgørelse. Det betyder, at der træder de samme regler i kraft, som gælder ved afslaget. Ændringen eller tilbagetrækningen skal være skriftlig, den skal være sagligt begrundet, og I har som plejefamilie krav på partshøring.
Endvidere har I ret til at klage til Ankestyrelsen, hvis Socialtilsynet ønsker at tilbagetrække godkendelsen.
Jeres klage til Ankestyrelsen har såkaldt opsættende virkning. Det vil sige, at jeres godkendelse ikke kan trækkes tilbage før Ankestyrelsen har behandlet klagen. I særlige tilfælde kan Socialtilsynet eller Ankestyrelsen dog træffe en afgørelse om, at den tidligere afgørelse om at godkendelsen skal ophøre, skal have virkning straks.
Bortfald af godkendelsen
Det fremgår af lov om Socialtilsyn § 5, stk. 6, at en plejefamilies godkendelse bortfalder, hvis der ikke har været anbragt børn i familien i en sammenhængende periode på 3 år.
Tilbudsportalen
Plejefamilier skal registreres på Tilbudsportalen.
Tilbudsportalen er en hjemmeside der er etableret som hjælp til de kommunale forvaltninger, når de skal finde steder til borgere, som har særlig brug for hjælp.
Socialtilsynet er ansvarligt for at registrere oplysninger om jer som plejefamilie på Tilbudsportalen. Det er jeres opgave som plejefamilie løbende at holde Tilbudsportalen opdateret fx i forhold til ledige pladser.
Som udgangspunkt vil oplysninger om plejefamilier blive offentliggjort i anonymiseret form. Der er etableret en særskilt sikker adgang for kommunens sagsbehandlere. Det giver sagsbehandlerne mulighed for at se personfølsomme oplysninger om plejefamilierne. De personfølsomme oplysninger vedrører navn, adresse, telefonnummer og privat e-mailadresse. Indberetning af oplysninger forudsætter derfor at I som plejefamilie giver samtykke.
På Tilbudsportalen har alle, der besøger hjemmesiden, mulighed for at se plejefamiliens ID-nummer, beliggenhedskommune, fysiske forhold, pladser, karakteristika og godkendelse/tilsyn, mens plejefamiliens navn og kontaktoplysninger kun kan ses af de sagsbehandlere, der har login til disse fortrolige oplysninger.
De små kommuner, fx økommuner, indgår i en nærliggende kommune for at øge plejefamiliens anonymitet.
Der er udstedt en bekendtgørelse om Tilbudsportalen og i bilag 2 til bekendtgørelsen kan du se hvilke oplysninger om dig og din familie der tilgår Tilbudsportalen.
Grundkursus
Det er en forudsætning for både generelt godkendte plejefamilier samt netværksplejefamilier, at familien gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Kurset omfatter begge plejeforældre. Grundkurset er en del af godkendelsesprocessen.
Plejefamilier og netværksplejefamilier skal kun gennemføre grundkurset i forbindelse med deres første godkendelse. Ansøger familien om en ny godkendelse efter en periode uden godkendelse, skal grundkurset således ikke gennemføres på ny. Socialtilsynet kan dog stille krav om fornyet kursus, hvis særlige forhold gør sig gældende.
Plejefamilier, der er godkendt før 1. januar 2006, er som udgangspunkt ikke omfattet af kravet om grundkursus.
Kurset skal være gennemført, inden familien modtager børn eller unge i pleje, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Hvis en familie modtager et barn eller en ung inden kurset er gennemført, skal kurset gennemføres hurtigst muligt herefter.
Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdøgn for plejefamilier, der er godkendt til døgnophold. Aflastningsfamilier skal også gennemgå grundkursus af minimum 4 dages varighed.
Grundkurset skal som minimum omfatte følgende aspekter:
- Familiens opgave med at drage omsorg for et plejebarns særlige behov og udvikling
Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om, hvad det vil sige at være plejefamilie, hvordan de kan skabe trygge og stabile rammer samt at forstå, hvilke forandringer et plejebarn vil betyde for familiestrukturen og familiedynamikken - Børns udvikling og betydningen af omsorgssvigt
Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om børns udvikling, betydningen af omsorgssvigt og udviklingstraumer, betydning af tilknytning og mentalisering, inddragelse og selvbestemmelse samt betydningen af skolegang, uddannelse og beskæftigelse - Samarbejde med plejebarnets netværk og andre relationer
Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om betydningen af at støtte barnet i at blive en del af fællesskaber og netværk i dagligdagen samt støtte barnet i kontakten til den biologiske familie og øvrige sociale relationer - Samarbejde med offentlige myndigheder og fagpersoner
Formålet er, at ansøgerne får indsigt og viden om de lovgivningsmæssige rammer for plejefamiliens arbejde, herunder rettigheder og pligter i kontakten og samarbejdet med offentlige myndigheder og fagpersoner
Det er det socialtilsyn, der har godkendt jer, som afholder udgifterne til grundkurset. Du kan læse mere om de 5 socialtilsyns grundkurser på socialtilsynenes hjemmeside.
Hvis du vil blive klogere om dine rettigheder og pligter i forhold til grundkursus, efteruddannelse og supervision så kan du læse plejefamiliebekendtgørelsen.
For at læse mere om rollen som familieplejer, kan du dykke videre ned i vores håndbog. Her kan du blandt andet læse mere om dine rettigheder før, under og efter en anbringelse.
Fakta: Partshøring
Hvis du er part i en sag, må Socialtilsynet ikke træffe afgørelse i sagen, før Socialtilsynet har hørt dig.
Partshøringsreglerne fremgår af forvaltningsloven. Der er i loven ikke fastsat såkaldte formkrav til partshøringens form. Partshøring kan således i princippet ske mundtligt. Hvis høringen sker mundtligt, er kommunen pligtig til at tage notat af de oplysninger, der høres over, og dit svar. Du kan altid kræve at give et skriftligt svar på en mundtlig partshøring. Partshøringen indebærer, at hvis kommunen er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, skal du have lejlighed til at udtale dig om oplysningerne, inden der træffes afgørelse. Du skal kun høres om oplysninger, der taler din sag imod. Endvidere skal oplysningerne være af væsentlig betydning. Kommunen skal ikke høre dig om oplysninger, som er uomtvistelige. Det gælder f.eks. adresse, fødselsdato og lignende.
Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår kommunen skal have modtaget din udtalelse. Når du laver dit høringssvar, er det vigtigt, at du forholder dig til og kommenterer de oplysninger, som kommunen har lagt til grund for den påtænkte afgørelse. Det er Socialpædagogernes opfattelse, at du blandt andet skal partshøres, hvis kommunen vil afskedige dig fra dit job som familieplejer. Det er fastslået ved dom, at du skal partshøres hvis afskedigelsen skyldes forhold, der kan tilregnes dig, det vil sige, hvis kommunen begrunder opsigelsen i samarbejdsvanskeligheder, uegnethed m.v. Hvis opsigelsen alene er begrundet i selve børnesagen, fx hvis barnet skal hjemgives, har du derimod ikke krav på en partshøring. Kommunen er altid pligtig til at inddrage plejefamilien forud for ændring af anbringelsessted. Du kan læse mere om denne udtaleret under afsnittet om plejeforældrenes rettigheder.
I sager om afslag på godkendelse og tilbagetrækning af godkendelse er der tale om en afgørelse, hvor du er part i sagen med dertil hørende forvaltningsretlige rettigheder om bl.a. partshøring. Vi anbefaler, at du tager kontakt til din lokale kreds af Socialpædagogerne for at få hjælp til at udforme dit høringssvar. Socialtilsynet kan først træffe den endelige afgørelse om eksempelvis ophør af godkendelse, når partshøringen har været gennemført.