Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

For dig, der er dimittend

Når du har fået ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, er du som udgangspunkt omfattet af de samme regler som andre ledige. Der er dog enkelte ting, der er anderledes - vi har samlet dem herunder.

Obs!

Meld dig ledig på Jobnet

Skal du have dagpenge som nyuddannet, så skal du huske at melde dig ledig på Jobnet.dk 

Husk 14 dages fristen

Senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse, skal du fortælle os, om du ønsker en dagpengeret på baggrund af din uddannelse, eller om du i stedet ønsker erhvervede rettigheder.

Giver du os ikke besked inden for fristen, kan du først modtage dagpenge, når du har været medlem af a-kassen i et år og haft en indkomst på mindst 223.428 kr. 

Er du i tvivl om, hvad der bedst kan svare sig for dig, så kontakt sagsbehandlerteamet på telefon 72486010 eller dagpenge@sl.dk. 

Dagpengesats

Har du fået ret til dagpenge på baggrund af din uddannelse, får du udbetalt dagpenge med en fast sats, som afhænger af, om du har forsørgerpligt over for et barn under 18 år eller ej. Du kan se dagpengesatserne her

Du kan læse mere om muligheden for at få en højere dagpengesats her

Ferie

Når du er nyuddannet, har du ikke ret til at få udbetalt feriedagpenge fra a-kassen. Har du optjent ret til feriegodtgørelse fra en arbejdsgiver, kan du få udbetalt disse, mens du holder ferie. Husk at melde ferie til jobcentret senest 14 dage, før den starter. Du skal også huske at oplyse om ferien på dit dagpengekort.