PFF - Pædagogernes Forhandlingsfællesskab
Pædagogernes Forhandlingsfællesskab er en særlig konstruktion mellem Kommunernes Landsforening, Socialpædagogerne og BUPL, hvor vi har fælles overenskomst på området. Socialpædagogerne og BUPL varetager i fællesskab medlemmernes interesser inden for det forebyggende og dagbehandlende område.
Socialpædagogerne og BUPL indgik i 2002 for første gang en fælles overenskomst på det forebyggende og dagbehandlende område (PFF).
Der var et fælles ønske om at få en overenskomst, der kunne dække en række pædagogiske stillinger indenfor området og skabe mulighed for at samle nye typer af tilbud, som hverken var omfattet af Socialpædagogernes eller BUPL's overenskomster.
For bedre at kunne koordinere og varetage de konkrete forhandlingsopgaver er der i alle kredse og fagforeninger et lokalt sekretariat for PFF.
Sekretariatet varetager blandt andet forhandlinger om oprettelse og ændringer af tilbud, forhandling om honorering for arbejdstid og aftaler om lokal løndannelse.
Pædagogernes forhandlingsfællesskab (PFF) er noget særligt
I dit nye job bliver du omfattet af en fællesoverenskomst, der er indgået mellem Kommunernes Landsforening (KL) Socialpædagogerne og BUPL.
Det betyder helt konkret, at du også kommer ind i et nyt fællesskab med både BUPL og Socialpædagogerne.