På hovedet i flyttekasserne
Der er ændrede åbningstider på kredskontoret og telefonen, mens vi kommer på plads med de sidste ting efter flytningen.
Ombygningen og etableringen af nye kontorer på kredskontoret i Ringsted er ved at nærme sig afslutningen. Det betyder, at kredskontoret i Nørre Alslev lukker, og alle medarbejdere rykker til Jættevej 50 i Ringsted, hvor Socialpædagogerne Sjælland og Øernes kredskontor vil ligge fremadrettet.
Men for at vi kan komme helt på plads med strøm, internet, skriveborde og stole, er det nødvendigt med et par lukkedage på kredskontoret, for lige nu står alle på hovedet i flyttekasserne.
Håndværkerne har været i gang i nogle uger i Ringsted, og i Nørre Alslev er flyttekasserne ved at blive pakket.
Ændrede telefon– og åbningstider
- Fredag 30. januar holder vi lukket både på telefon og på kredskontorerne i Ringsted og Nørre Alslev
- Mandag 2. februar til onsdag 4. februar er telefonerne åbne som normalt, men kredskontoret i Ringsted holder lukket for fremmøde. Kontoret i Nørre Alslev er lukket permanent.
- Fra torsdag 5. februar satser vi på at være klar til at åbne på kredskontoret i Ringsted, så vi kan byde velkommen igen for.
Her finder du os
Kredskontoret for Socialpædagogerne Sjælland og Øerne ligger på Jættevej 50, 1. tv, 4100 Ringsted. Det er nemt at komme dertil i bil, og der er masser af parkeringspladser udenfor.
Kommer du med offentlig transport, kører der tog til Ringsted, og så går der busser fra stationen, som stopper et par hundrede meter fra kredskontoret.
Kontakt os - og følg med
Telefonnummer: 72486500
Mailadresse: sjaelland@sl.dk
Socialpædagogerne Sjælland og Øernes facebookside: Facebook
Telefon- og åbningstider: Se her
Vi glæder os til at se dig i Ringsted.
Vi skal nok komme på plads.