Artboard 1 no disagree x error
Skift site

Refleksion er et af de vigtigste værktøjer

Selvom jeg altid har været i besiddelse af en udmærket evne til at reflektere, var det først under uddannelsen til social- og specialpædagog, at det for alvor gik op for mig, at refleksion er en evne, der skal læres og trænes.

Thorbjørn Wagner-August

21. dec 2021
Refleksion_CB_40185828_1128x600.png
Fagligt fokus

På grund af min turbulente opvækst har jeg tidligt måttet begynde at reflektere meget over mit liv for at klare mig. Jeg fik derfor ofte ros i skolen, på uddannelser og på arbejdspladser for have en god refleksionsevne.

Da jeg i min sidste praktik som social- og specialpædagog stødte på en vejleder, der mente, at jeg ikke selv var i stand til at definere, hvilke refleksioner der er relevante, gik jeg først i baglås.

Jeg brystede mig med, at jeg lige præcis var god til at vurdere, hvilke refleksioner der var relevante at arbejde videre med. Sagt på en anden måde, så var jeg vant til at få lov til at definere, hvad der er relevant viden for mig selv såvel som andre. Set i bakspejlet en naiv og arrogant holdning at bære rundt på.

Irriteret gik jeg med på præmissen, at jeg skulle fylde min observations- og refleksionslog med alle observationer og refleksioner, som jeg kunne finde i mit daglige arbejde. Jeg var overbevist om, at det ville være spild af min tid, og at jeg hurtigt ville gøre det klart for min vejleder, at han tog fejl i at diktere min arbejdsproces.