Psykisk arbejdsmiljø
Det psykiske arbejdsmiljø handler om de psykiske og sociale påvirkninger, vi møder på arbejdspladsen, som har betydning for vores trivsel og helbred.
Et godt psykisk arbejdsmiljø har stor betydning for medarbejdernes trivsel og udvikling og for hele arbejdspladsens kvalitet
1. november 2020 trådte bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø i kraft, som præciserer og regulerer arbejdsgivers forpligtelse til at sikre et sikkert og sundt psykisk arbejdsmiljø.
Et godt psykisk arbejdsmiljø kan føre til udvikling, engagement, arbejdsglæde, trivsel og kvalitet. Et belastende psykisk arbejdsmiljø kan føre til stress, dårligt samarbejde, højt sygefravær, personale-gennemtræk og dårlig kvalitet.
Et godt og udviklende psykisk arbejdsmiljø er bl.a. kendetegnet ved, at:
- Der er balance mellem krav i arbejdet og ressourcer.
- Den enkelte har indflydelse på eget arbejde, fx på pædagogiske metoder og tilrettelæggelse af arbejdstid.
- Arbejdet giver mening og har værdi for den enkelte, der kan se sig selv bidrage til at opfylde arbejdspladsens mål og visioner.
- Arbejdet er forudsigeligt, således at relevante informationer gives på det rigtige tidspunkt for at undgå uvished og utryghed.
- Der er faglig og social støtte fra både kolleger og ledere.
- Der gives belønning, fx ros, anseelse, anerkendelse, løn eller mulighed for udvikling/læring i jobbet i form af uddannelse og nye opgaver.
Stress rammer individuelt, men skal løses i fællesskab
Stress er et arbejdsmiljøproblem, der skal tages alvorligt. En stor andel af socialpædagoger føler sig ofte stressede, og stressrelateret sygefravær er et stort problem – både for dem, der bliver syge, og for arbejdspladserne.
Der er mange forhold på arbejdspladsen, der kan give anledning til stress. Det kan fx være forandringer, nye arbejdsopgaver, øget arbejdspres eller udskiftning i personalegruppen. Som regel kan vi godt håndtere kortere perioder med stress – men langvarig eller kontinuerlig stressbelastning påvirker arbejdsindsatsen, livskvaliteten og helbredet negativt. Det betyder også, at stress og stressrelateret sygdom skal forebygges i fællesskab på arbejdspladsen.
En problematik, som er særlig relevant for socialpædagogisk arbejde, er manglende balance mellem krav og ressourcer. Socialpædagoger har en høj faglig etik og ansvarsfølelse over for de mennesker, de arbejder med. Manglende tid kan derfor resultere i et konstant stressende krydspres mellem hensynet til borgeren på den ene side og den begrænsede tid på den anden.
Der er heldigvis mange gode redskaber til at arbejde med forebyggelse af stress på arbejdspladsen. På arbejdsmiljøweb kan du fx finde ti stressværktøjer og fem gode råd om stress som inspiration til arbejdet. Du kan også finde materialer om restitution og pauser, som er et vigtigt redskab i forebyggelsen af stress.
Social kapital og arbejdsmiljø
Arbejdspladsens sociale kapital er de sociale og faglige relationer, vi udvikler, når vi løser vores arbejdsopgaver sammen. Det gælder både relationerne mellem ledere og medarbejdere – og mellem medarbejdere og ledere indbyrdes. Jo mere disse relationer bærer præg af tillid, retfærdighed og samarbejdsevne, des højere er den sociale kapital på arbejdspladsen.
Arbejdspladsens sociale kapital har stor betydning for trivslen på arbejdspladsen, ligesom forskning har vist, at høj social kapital kan medvirke til at mindske risikoen for vold og trusler i arbejdet.
På arbejdsmiljøweb kan du finde viden om og redskaber til arbejdet med social kapital
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udviklet tre spørgeskemaer, som kan hjælpe med at afdække social kapital på arbejdspladsen
Mobning på arbejdspladsen
Det bedste værn mod mobning er et generelt godt psykisk arbejdsmiljø. Hvis I arbejder med at have realistiske krav i arbejdet, en retfærdig arbejdsdeling og en god omgangstone, får mobning svære kår.
Mobning har meget alvorlige konsekvenser. Især for den mobbede, som kan opleve en negativ påvirkning af både trivsel, arbejdsglæde og helbred, samt utryghed og usikkerhed omkring sin arbejdssituation. Men også kollegerne og arbejdspladsen som helhed bliver ramt. Derfor er det vigtigt at forebygge mobning og forholde sig aktivt til personkonflikter, samarbejdsvanskeligheder og dårlig omgangstone – inden det udvikler sig til mobning.
Læs mere, og find gode redskaber til at forebygge mobning:
Uønsket seksuel opmærksomhed
Fra borgere
Forskning viser, at en del medarbejdere på social- og sundhedsområdet udsættes for uønsket seksuel opmærksomhed fra borgerne. Det kan have store konsekvenser for den enkelte medarbejder, som er udsat for krænkende adfærd. Derfor skal det forebygges.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) m.fl. har udgivet en guide til at åbne for tabuerne om borgernes seksuelle adfærd. Guiden indeholder konkrete eksempler på, hvordan fem forskellige arbejdspladser har løst deres problemer med uønsket seksuel opmærksomhed, samt forslag til øvelser, dialogkort og øvrige redskaber til at arbejde med spørgsmålet på din arbejdsplads. Find guiden her
Fra kolleger eller ledere
Det sker også, at den uønskede seksuelle opmærksomhed kommer fra kolleger eller ledere. Det har store konsekvenser for den medarbejder eller leder, som udsættes for krænkende adfærd. Arbejdet med krænkende handlinger er tabubelagt og svært at tale om. Derfor er forebyggelse af krænkende handlinger udfordrende og kræver, at man på arbejdspladsen insisterer på dialog og åbenhed.
På arbejdsmiljøweb kan du finde inspirationshæftet STOP – Forebyg og håndter krænkende handlinger af seksuel karakter, som samler konkrete værktøjer til at skabe dialog, klarhed og tryghed på arbejdspladsen. Du kan også finde inspiration i Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger, der beskriver årsager og konsekvenser af krænkende handlinger, samt giver forslag til, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med forebyggelse.
Forandringer på arbejdspladsen
Forandringsprocesser, fx i forbindelse med nedskæringer, ændrede arbejdsopgaver eller omstruktureringer, er et vilkår på mange arbejdspladser, særligt i den offentlige sektor. Forandringer kan have en negativ betydning/konsekvens for medarbejdernes trivsel, tryghed og arbejdsglæde, hvilket kan føre til bl.a. stress, udbrændthed, søvnproblemer og sygefravær.
Ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø er det afgørende for at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø i forbindelse med forandringer, at medarbejderne involveres aktivt, at forandringsprocessen opleves som retfærdig, og at arbejdspladsen yder den nødvendige sociale støtte undervejs.
På arbejdsmiljøweb kan du finde pjecen Skab robuste forandringer – med fokus på trivsel, som giver gode råd til bæredygtige forandringsprocesser.