Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Din arbejdsmiljørepræsentant

Brug din arbejdsmiljørepræsentant (AMR), hvis du har spørgsmål til arbejdsmiljøet.

Tilbage til arbejdsliv og vilkår

Socialpædagogerne har omkring 1.200 medlemmer, der er valgt som arbejdsmiljørepræsentanter for deres kolleger

Arbejdsmiljørepræsentanter indgår i et tæt samarbejde med tillidsrepræsentanter og ledere om at sikre medlemmerne gode og sunde arbejdsmiljøforhold på arbejdspladsen.

Arbejdsmiljørepræsentanten arbejder for et sundt og sikkert arbejdsmiljø – både det fysiske og det psykiske. Du kan altid gå til din AMR, hvis du har spørgsmål til arbejdsmiljøet, input eller brug for hjælp. 

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle indebærer blandt andet at:

  • Hjælpe dig med, at arbejdsskader registreres, dokumenteres og anmeldes, og forebyggelse iværksættes
  • Have øje for, at der er et sundt og sikkert arbejdsmiljø for os alle
  • Handle på de henvendelser, som har betydning for arbejdsmiljøet
  • Sikre, at der altid er opdaterede arbejdspladsvurderinger (APV) og trivselsundersøgelser, og at der udarbejdes handleplaner på baggrund af disse

AMR bliver inddraget, når der sker ændringer på arbejdspladsen, som kan have indflydelse på arbejdsmiljøet.

Hvad kan du selv gøre?

  • Sige til, hvis du oplever problemer med arbejdsmiljøet
  • Komme med gode idéer og forslag til, hvordan vi kan forbedre arbejdsmiljøet
  • Være aktiv og ærlig, når du skal udfylde APV og trivselsundersøgelser
  • Involvere dig, når arbejdsmiljøet er på dagsordenen

Hvis du er arbejdsmiljørepræsentant

For dig, der er AMR, har vi samlet en række informationer på siden Arbejdsmiljørepræsentant.

Bliv medlem