Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Arbejdspladsvurdering (APV)

Arbejdspladsvurdering er et vigtigt led i arbejdet med at sikre høj trivsel og lavt sygefravær på arbejdspladsen. Find værktøjer til at lave en APV på jeres arbejdsplads.

Få hjælp til at lave en APV

Vi har udviklet forskellige værktøjer som hjælp til jeres APV på socialpædagogiske arbejdspladser. På arbejdspladsen kan I bruge værktøjerne, når I gennemfører den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV). I kan også bruge det som inspiration i forhold til de APV-materialer, I anvender på nuværende tidspunkt.

Værktøjerne består af to dele:

Mere om APV
Arbejdstilsynet har en oversigt over arbejdsmiljøproblemstillinger for døgninstitutioner og hjemmepleje, samt APV-tjeklister:

Formål

Formålet med arbejdspladsvurderinger er, at arbejdspladserne minimum hver 3. år foretager en kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold. Det gælder både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Efter kortlægningen på arbejdspladsen skal I udarbejde og gennemføre en APV-handlingsplan, som er en plan for, hvordan I håndterer og forebygger risikofaktorer og problematiske forhold. Det kan både være faktorer og forhold, I skal håndtere her og nu, og det kan være mere langsigtede forebyggende indsatser.

Kortlægningen er i princippet kun en indsamling af data, som kan give jer en her-og-nu status på arbejdsmiljøet. Den skaber ikke i sig selv nogen forandringer. Det er først, når I bruger data fra kortlægningen til at sætte aktiviteter i gang, at der kan ske forbedringer af jeres arbejdsmiljø. De efterfølgende processer efter kortlægningen - analyse, vurdering, udarbejdelse af handleplan og efterfølgende handlinger - er afgørende for en succesfuld APV indsats.

Når I først har udarbejdet en APV-handleplan, er det en god idé, at I bruger den både som dokumentation og som et løbende arbejdspapir, der giver jer et overblik over den samlede arbejdsmiljøindsats. Det vil sige, at hver gang, I på arbejdspladsen finder arbejdsmiljøforhold, I skal arbejde med, skriver I dem ind i APV-handleplanen. APV-handleplanen bliver dermed det centrale dokument, som I løbende og systematisk bruger til at samle op på, hvad I har besluttet at gøre ved dem. APV-handleplanen kan tages op løbende af Arbejdsmiljøgruppen, MED-udvalget eller lederne, og den skal som minimum tages op hvert år med den samlede personalegruppe til den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Lovgivningen

Arbejdspladsvurderingen (APV) er virksomhedens eget redskab og skal hverken sendes til eller godkendes af Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet vil dog, som led i sin almindelige tilsynsvirksomhed, kontrollere om I har en skriftlig arbejdspladsvurdering. Derfor skal arbejdspladsvurderingen opbevares på arbejdspladsen, og alle medarbejdere og ledere skal vide, hvor de kan finde den.

Lovgivningen indeholder en række krav til arbejdspladsvurderingen (APV):

Alle arbejdspladser med ansatte skal udarbejde/revidere en APV mindst hvert 3. år.

APV’en skal være skriftlig.

APV’en skal være tilgængelig på arbejdspladsen, så både ledelsen, medarbejderne og Arbejdstilsynet kan læse den.

APV-processen består normalt af fem faser:

1. Identifikation og kortlægning af virksomhedens samlede arbejdsmiljø

2. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer

3. Beskrivelse af virksomhedens sygefravær

4. Prioritering af løsninger på virksomhedens arbejdsmiljøproblemer og udarbejdelse af en handlingsplan

5. Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen

Den enkelte arbejdsplads må selv vælge de metoder og redskaber, som arbejdspladsen vurderer vil virke bedst.

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) skal inddrages i processen. Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om hele APV-processen.

Arbejdspladsvurderingen skal løbende føres ajour, når der fx sker forandringer, bygningsændringer, ny teknologi, nye borgergrupper, væsentlig ny lovgivning, der påvirker arbejdet, arbejdsmetoder, arbejdets organisering og/eller arbejdsprocesserne. Det kan også være nødvendigt, at I ajourfører når I får ny viden eller nye erfaringer.

Arbejdspladsvurderingen er på den måde en løbende proces.

For uddybning af de lovmæssige krav kan I se AT-vejledningen på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Trivselsaftale på det offentlige område

Ved overenskomstforhandlingerne i 2008 blev det aftalt, at der skal ske en kortlægning af trivslen og udarbejdes handlingsplaner i forlængelse heraf. Den aftale er videreført i OK 2013 og OK 2015. I nogle kommuner og regioner ses trivselsundersøgelsen som den psykiske del af APV’en.

I den forbindelse er der to ting, I på arbejdspladsen skal tænke på. For det første skal I sikre, at I ikke foretager to næsten ens undersøgelser inden for en kortere periode. Det giver utilfredshed og en oplevelse af spild af tid. For det andet skal I vurdere, om alle forhold omkring det psykiske arbejdsmiljø er dækket ind af trivselsundersøgelsen. Hvis ikke det er tilfældet, skal I afdække dem på anden vis.

Det kan være svært på den enkelte arbejdsplads i kommunen eller regionen at få indflydelse på, hvad indholdet og formen er for såvel APV-som trivselsmålingerne, da de oftest iværksættes centralt af H-MED. Uanset hvordan formen og indholdet er fastlagt centralt, kan I dog på den enkelte arbejdsplads selv bruge APV-handleplanen som et løbende omdrejningspunkt for jeres arbejdsmiljøindsats. 

Spilleregler

Inden I går i gang med APV-indsatsen, er det hensigtsmæssigt, at der bliver aftalt fælles mål, proces og spilleregler for, hvordan APV-indsatsen skal forløbe, og hvordan I kan anvende APV’en i jeres samlede arbejdsmiljøindsats.

Spillereglerne kan fx være svarene på disse spørgsmål

  • Hvad er målet med arbejdspladsvurderingen?
  • Er der nogle forhold, som vi vil sætte ekstra fokus på?
  • Hvem skal deltage i hvilke dele af arbejdet og med hvilket ansvar/ hvilke kompetencer?
  • Hvem planlægger og tilrettelægger?
  • Er der ud over arbejdsmiljøorganisationens medlemmer behov for flere nøglepersoner i processen?
  • Hvornår skal vi gennemføre arbejdspladsvurderingen?
  • Hvordan bliver eventuelle problemer registreret, prioriteret og løst, samt af hvem?
  • Hvilke metoder og redskaber skal vi anvende?
  • Hvor megen tid og hvor mange ressourcer skal vi afsætte til at gennemføre de enkelte aktiviteter?
  • Hvordan opsamler vi erfaringerne?
  • Er der behov for ekstern bistand og i givet fald til hvad?
  • Hvordan sikrer vi, at processen ikke går i stå – og hvem har ansvaret for at APV-arbejdet bliver fastholdt?
Om anonymitet

Specielt de psykiske forhold på arbejdspladsen kan gøre spørgsmålet om anonymitet relevant ved anvendelse af spørgeskemaer. Hvis I skal afdække følsomme forhold som chikane, mobning og vanskelige relationer til kolleger eller ledere, vil anonyme besvarelser være en fordel. Der er mange, som vil have svært ved at give ærlige svar, hvis deres personlige svar kan ses af kolleger og ledere.

Det kan dog være svær at bevare anonymiteten, når I efter en kortlægning af arbejdsmiljøet skal finde frem til, hvad I kan gøre for at ændre på eventuelle belastende forhold i det psykiske arbejdsmiljø. Her er det nødvendigt, at I skaber en ramme, hvor der er tryghed, mod og mulighed for at være åben om de ting, I sammen skal tage hånd om. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med hjælp udefra i den proces.  

Omfang og indhold

Omfanget og indholdet af arbejdspladsvurderingen afhænger blandt andet af arbejdets art, de konkrete arbejdsmiljøforhold og virksomhedens størrelse og organisering.

På de socialpædagogiske arbejdspladser vil der ofte være brug for særligt fokus på belastninger som vold, trusler, mobning og andre former for krænkende adfærd. Derudover på håndtering og støtte i forhold til følelsesmæssige krav i arbejdet, arbejdspres og udfordringer i forbindelse med alene-arbejde uden for almindelig dagstid. Der kan desuden være et særligt dilemma på arbejdspladser, der skal håndtere, at arbejdspladsen både er brugernes hjem, samtidig med at der skal sikres en god, sund og sikker arbejdsplads for medarbejderne.

Som arbejdsplads vælger I selv, hvordan I gennemfører arbejdspladsvurderingen. Det gør det muligt at finde en metode, der passer til jeres organisation, kultur og traditioner for samarbejde på arbejdspladsen.

Arbejdspladsvurderingen skal typisk kortlægge påvirkninger, farer og belastninger inden for følgende områder:

  • Fysiske forhold
  • Ergonomiske forhold
  • Kemiske og biologiske forhold
  • Psykosociale forhold
  • Ulykkesrisiko
  • Sygefravær.
Sagkyndig bistand

Hvis I på arbejdspladsen har brug for sagkyndig bistand, når I skal udarbejde arbejdspladsvurderingen, eller når I skal løse arbejdsmiljøproblemer, kan I inddrage arbejdsmiljøsagkyndige rådgivningsvirksomheder. Især i forhold til det psykiske arbejdsmiljø kan det være svært selv at vurdere, hvad der er på spil.

”Hvis en virksomhed ikke selv har tilstrækkelig indsigt til at gennemføre APV’en, skal den hente hjælp fra eksterne rådgivere. Arbejdsmiljøorganisationen skal høres, inden virksomheden henvender sig for at få hjælp”. (AT vejledningen)