Effektive metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD

Indhold

Undersøgelser har gennem de seneste årtier i vidt omfang belyst dobbeltdiagnoseproblematikken og de kompleksiteter, der opstår, når mennesker har både stofmisbrug og psykisk lidelse. I Danmark har begrebet ’dobbeltdiagnose’ dog normalt ikke omfattet ADHD. Samtidig er forekomsten af ADHD-diagnosen væsentligt højere blandt personer i misbrugsbehandling end i den generelle befolkning.

Derfor er formålet med denne undersøgelse at undersøge, om der eksisterer nationale eller internationale behandlingsindsatser, som kan modnes og målrettes borgere med både stofmisbrug og ADHD, med henblik på udbredelse i den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark.

Metode

Undersøgelsen er baseret på en videnskortlægning af allerede eksisterende metoder. Der er blevet lavet en systematisk litteratursøgning efter viden om effekten af metoder til stofmisbrugsbehandling af borgere med ADHD, kvalitative interview med eksperter, praktikere, kommunale chefer og konsulenter inden for misbrugsområdet. Herunder to ekspertinterview og to fokusgrupper med praktikere og 10 interview med kommunale chefer og misbrugsbehandlere.

Konklusion

På baggrund af en systematisk litteratursøgning og interview med fagpersoner, konkluderer undersøgelsen følgende:

• Strategier for og opmærksomhed på fastholdelse skal indgå i de metoder, som tilbydes målgruppen.
• Det er helt centralt, at der også indtænkes og bliver skabt grundlag for tværsektorielt samarbejde i metodeudviklingen.
• Den organisatoriske sektoropdeling skaber store udfordringer for behandlingen. Enten bør samarbejdet med psykiatrien styrkes, eller der må udvikles alternative organiseringer og tværsektorielle indsatser, som virker.
• Indsatser til målgruppen kan med fordel tage udgangspunkt i de evidensbaserede kognitive metoder, som allerede anvendes i den sociale stofmisbrugsbehandling (såsom psykoedukation, kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaler).
• Der er i praksisfeltet interesse for supplerende metoder såsom mindfullness, kunstterapi, træningsterapi, musikterapi, NADA-akupunktur m.m., hvor evidensen for målgruppen dog endnu ikke er understøttet.
• Med udgangspunkt i målgruppens behov for koordinerede indsatser efterspørger praksisfeltet flere casemanagers, forløbskoordinatorer eller koordinerende kontaktpersoner.

Litteratursøgningen peger på, at der er begrænset skriftlig dokumentation for virksomme metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD. Dog bliver følgende fire forskellige metoder vurderet som lovende i forhold til den aktuelle danske behandlingskontekst:

• Integreret kognitiv adfærdsterapi (ICBT)
• DAT-baseret færdighedsprogram
• Belgiske guidelines/best practice-anbefalinger
• EGG-biofeedback eller neurofeedback.