Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Privatansat: Tillidsrepræsentant

Hvis du er ansat på en privat arbejdsplads, der har indgået overenskomst, og hvor der er beskæftiget mindst fire medarbejdere, kan I vælge en tillidsrepræsentant.

Vælg en tillidsrepræsentant

Vi anbefaler stærkt, at I gør brug af muligheden for at vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten vil få tilbudt uddannelse og vil kunne bistå i forbindelse med lønforhandlinger. Tillidsrepræsentanten vil også være det naturlige bindeled til ledelsen, hvis der opstår konflikter på arbejdspladsen.

Hvis du er omfattet af overenskomsten mellem Socialpædagogerne og Dansk Erhverv Arbejdsgiver, kan tillidsrepræsentanterne få løn under TR-kurser og TR-møder afholdt af Socialpædagogerne. Udgiften finansieres gennem Samarbejds- og Uddannelsesfonden, som arbejdsgiverne skal betale til.

Bliv medlem