Gå til indhold
Socialpædagogernes logo

Hvad laver socialpædagoger

Socialpædagogerne repræsenterer den største faggruppe på det sociale område. Vores medlemmer arbejder hver dag for at støtte mennesker med handicap og psykiske lidelser samt udsatte børn, unge og voksne til et liv med kvalitet, udvikling og muligheder.

Hver dag løfter socialpædagoger en professionel socialpædagogisk opgave for mennesker, som i en kortere eller længere periode af deres liv har behov for særlig støtte. Det gælder støtte til børn, unge, voksne, der er socialt udsatte, har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse mv. Det er en indsats, som er vigtig for at skabe velfærd for alle.

Med afsæt i socialpædagogisk faglighed arbejder socialpædagoger med at styrke borgernes sociale kompetencer samt deres psykiske og/eller fysiske funktionsniveau, livskvalitet og mestring af eget liv.

Socialpædagoger bidrager til at øge borgernes forudsætninger og muligheder for at deltage i samfundet og sociale fællesskaber, f.eks. ved at støtte borgernes adgang til uddannelse og beskæftigelse, samt understøtte borgerne i at få og trives i egen bolig.

For at se denne video skal du give tilladelse til de nødvendige cookies.
Giv tilladelse her

Socialpædagogernes faglighed forandrer liv

Socialpædagogisk arbejde kræver socialpædagogisk faglighed. Mange socialpædagogiske arbejdspladser har stærke faglige miljøer. Men der er fortsat alt for mange eksempler på, at mennesker i udsathed, med en psykisk lidelse eller et handicap ikke møder den tilstrækkelige faglighed.

Bliv medlem