Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu
TTEMA: Studerende

Mens du uddanner dig, sikrer vi dine løn og arbejdsforhold

Et særligt fag kræver en helt særlig fagforening

Som forbund arbejder Socialpædagogerne for at skabe de bedste rammer for, at du kan lykkes under dit studie på pædagoguddannelsen og i dit kommende arbejde. Som socialpædagog arbejder du med at give mennesker et liv med mening og livskvalitet. Det kræver noget særligt.

Spørgsmål og svar

Hvad er PLS?

PLS er en studieorganisation og fagforening for pædagogstuderende.

PLS er skabt af pædagogstuderende og drives af pædagogstuderende.

PLS kan svare på spørgsmål om, hvad du skal gøre, hvis du blandt andet bliver syg eller gravid under dit studie. Hvis du bliver gravid, er der fx forskel på, om du er i praktik eller på uddannelsen, når du går på barsel.

Når du melder dig ind i PLS, så har du samtidig mulighed for at blive gratis medlem af medlem af Socialpædagogernes fagforening og få gratis faglige kontante tilbud, mens du er under uddannelse.

Du kan melde dig ind i PLS via dette link: pls.dk

Hvad er forskellen mellem fagforening og a-kasse?

Fagforeningen kender dit fag og dine rettigheder og arbejder for attraktive løn- og arbejdsvilkår for dig og andre medlemmer.

Fagforeningen hjælper dig aktivt, hvis du har nogle uoverensstemmelser med din arbejdsgiver, eller du bare har brug for råd og vejledning fx i forbindelse med lønforhandlinger eller jobskifte.

A-kassen er din økonomiske sikkerhed. Som medlem af en a-kasse betaler du et kontingent hver måned, som er en forsikring på, at du kan få udbetalt dagpenge, hvis du bliver ledig.

Meld dig ind i Socialpædagogernes a-kasse: sl.dk/indmeldelse

Hvad koster det at være medlem?

Jeg er under 30 år:
Når du er under 30 år, kan du få gratis a-kasse, hvis du opfylder en række betingelser som er:

  • Du er ikke fyldt 30 år
  • Du er ikke under revalidering eller modtager nogen anden ydelse fra det offentlige.
  • Du tjener maks 294.807 kr. om året. Det svarer i gennemsnit til 24.567 kr. pr. måned.

Du skal søge om gratis a-kasse.

Kontakt medlemsservice på telefon: 7248 6000 for at høre nærmere.

Meld dig ind i Socialpædagogernes a-kasse: sl.dk/indmeldelse

Jeg er over 30 år:
Det koster 381 kroner om måneden at være medlem af a-kassen. I særlige tilfælde kan du søge om fritagelse til a-kassen.

Kontakt medlemsservice på telefon 7248 6000 for at høre nærmere.

Meld dig ind i Socialpædagogernes a-kasse: sl.dk/indmeldelse

Hvornår skal jeg melde mig ind?

Vi anbefaler, at du melder dig ind i PLS, når du starter på din uddannelse. Via dit PLS-medlemskab er du gratis medlem af Socialpædagogernes fagforening, mens du er under uddannelse. Og du kan også vælge at blive gratis medlem af Socialpædagogernes a-kasse. PLS og Socialpædagogernes a-kasse har hver sin administration. Det betyder, at du skal lave en indmeldelse både til PLS og til Socialpædagogerne.

Du kan melde dig ind i PLS via dette link – og få gratis fagforening hos Socialpædagogerne: pls.dk

Du kan melde dig ind hos Socialpædagogernes a-kasse her sl.dk/indmeldelse

Er du i tvivl om, hvordan du melder dig ind så kontakt medlemsservice på telefon 7248 6000 for at høre nærmere.

Tips til dig som snart er færdiguddannet eller nyuddannet

Vi har samlet en række brugbar viden for dig som snart dimitterer eller som er nyuddannet. Få bl.a. en lynhurtig gennemgang af, hvad du skal have styr på for at kunne få dagpenge, når eksamenerne er overstået i pjecen "Fik du spurgt om det hele". Få råd fra andre nyuddannede og meget mere.

Se mere her

Hvor længe skal jeg være medlem, før jeg kan få dagpenge, når jeg afslutter min uddannelse?

Du skal være medlem af a-kassen et år, før du afslutter din uddannelse, så har du ret til dagpenge dagen efter din sidste eksamen.

Meld dig ind i Socialpædagogernes a-kasse: sl.dk/indmeldelse

Hvor meget må jeg tjene om året, når jeg har gratis a-kasse under mit studie?

Du må maks tjene 294.807 kr. (inkl. din SU) om året, det svarer i gennemsnit til 24.567 kr. pr. måned for at have gratis a-kasse.

Du skal være opmærksom på, at fritagelsesperioden ikke følger kalenderåret, men den periode, hvor du har din fritagelse.

Det betyder, at hvis din fritagelse startede den 2. september 2023, så løber den til den 2. september 2024. Det er i den periode, du maks må tjene 294.807 kr. (inkl. din SU)

Hvor længe kan jeg have gratis a-kasse

Du har gratis a-kasse et år ad gangen.

Vi forlænger automatisk dit gratis medlemskab og skriver til dig.

Du skal give os besked, hvis du

  • Får syge- eller barselsdagpenge
  • Kommer på revalidering
  • Holder orlov fra studiet
  • Afbryder uddannelsen
  • Arbejder meget og din indtægt (løn + SU tilsammen) er større end 24.567 kr. i gennemsnit om måneden.

Opfylder du ikke en eller flere af betingelserne, skal du efterbetale kontingentet til a-kassen.

Du kan maks have fritagelse i 5 år, så det skal du være opmærksom på, hvis du har taget en anden uddannelse og haft gratis a-kasse tidligere.

Jeg er meritstuderende kan jeg få nedsat kontingent?

I nogle tilfælde kan du få nedsat kontingent som meritstuderende. 

Kontakt os og hør nærmere om dine muligheder. 

Kontakt medlemsservice på telefon: 7248 6000 

 

Gratis ansvarsforsikring til unge mellem 18-25 år

Er du mellem 18-25 år og medlem af Socialpædagogerne, er du helt automatisk omfattet af den gratis ansvarsforsikring for unge. Ansvarsforsikringen dækker, hvis du kommer til at skade andre eller deres ejendele

  • Gælder alle medlemmer fra 18 til og med 25 år, uanset kontingenttype
  • Forsikringen koster ikke noget for medlemmerne, da det er Alka, der finansierer forsikringen
  • Selvrisiko på 1.000 kr.
  • Dækker indtil du fylder 26 år – derefter har du mulighed for at tegne en Forbunds Ungdomsforsikring hos Alka

Billige forsikringer

Er du under 30 år og medlem af Socialpædagogerne, kan du få en særlig ungdomsforsikring (Forbunds Indbo Ungdom) hos ALKA til en af markedets laveste priser. Den dækker, hvis du får stjålet dine ejendele, eller hvis du laver skader på andre eller deres ting. Du kan også sammensætte din indboforsikring med andre forsikringer efter lige netop dine behov.

Vælg mellem:

  • Ungdomsforsikring (dækker alle dine ejendele – også din cykel)
  • Ungdomsforsikring + Elektronikforsikring (til alle dine gadgets)

Alkas indboforsikring er i okt. 2023 kåret til Bedst i Test af Forbrugerrådet Tænk.

Bestil en Forbunds Ungdomsforsikring

Få en helt særlig opbakning både under og efter studie

Vi anbefaler studerende at melde sig ind i Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) og Socialpædagogernes a-kasse. Det sikrer dig nemlig både fagligt, juridisk og økonomisk.

Som medlem af PLS, er du gratis medlem af Socialpædagogerne, og du kan også vælge gratis a-kasse hos Socialpædagogerne under særlige vilkår.
Meld dig ind hos pls.dk 
Er du allerede medlem af PLS, så meld dig ind i a-kassen

Infomøder på dit uddannelsessted

Vi besøger dit uddannelsessted i løbet af 7. semester. På mødet får du råd og vejledning om jobsøgning og overgangen fra studieliv til ny-i-job. Vi har også en kollega med fra a-kassen, som kan fortælle dig, hvordan du skal forholde dig, hvis du ikke får job, når du afslutter din uddannelse.
Se hvornår vi besøger dit uddannelsessted

Din løn, når du er i praktik

Vores lønkonsulent har lavet en side til dig, der er i tvivl om, hvad du skal have i løn, når du er ude i praktik som pædagogstuderende.
Se lønsatserne for studerende

Individuel rådgivning

Vi vil altid gerne hjælpe dig, hvis du er i tvivl om dine muligheder. Kontakt medlemsservice på tlf.: 7248 6000 eller mail medlem@sl.dk.

Dagpenge, når du afslutter uddannelsen

Melder du dig ind i Socialpædagogernes a-kasse senest et år før sidste eksamen, har du ret til dagpenge allerede dagen efter, at du afslutter din uddannelse. Hvis du ikke har været medlem af Socialpædagogernes a-kasse minimum det sidste år af din studietid, skal du melde dig ind senest 14 dage efter endt uddannelse. Så har du ret til dagpenge en måned efter sidste eksamen.

Husk, vores tilbud om gratis a-kasse, mens du er studerende. Og husk at tilmelde dig på jobnet.dk dagen efter, at du har afsluttet uddannelsen. Husk også at ansøge om dagpenge. Det gør du ved at gå ind på Mit SL- klikke på ’selvbetjening’ og dernæst ’meld dig ledig hos a-kassen’. Herefter åbner formularen ’ansøgning om dagpenge’, som du skal udfylde. Du er velkommen til at kontakte a-kassen, hvis du har brug for hjælp tlf.: 7248 6000.

Medlemsfordele for studerende

Som studerende og medlem af Socialpædagogerne kan du få glæde af en række faglige og kontante fordele. Fordele som skaber lidt overskud i studielivet – også i et presset studiebudget.
Læs mere om vores tilbud til studerende

Hvor og hvordan arbejder Socialpædagoger?

I denne pjece kan du som studerende blive klogere på hvor og hvordan socialpædagoger arbejder, og hvilken forskel socialpædagoger gør for samfundets mest udsatte borgere. Denne viden kan måske hjælpe dig, når du skal vælge retning på pædagoguddannelsen.

Hver dag løfter landets socialpædagoger en professionel socialpædagogisk opgave for mennesker, som i en kortere eller længere periode af deres liv har behov for særlig støtte. Det gælder støtte til børn, unge, voksne, der er socialt udsatte, har en psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse mv. Det er en indsats, som er vigtig for at skabe velfærd for alle.

Læs pjecen "Værd at vide om Socialpædagoger"