Sammen om den rette indsats

I disse år oplever vi et paradigmeskift på børne- ogb ungeområdet, hvor mange kommuner omlægger indsatsen, ofte inspireret af Herning-modelllen. 

Herning-modellen, som den i de fleste socialfaglige munde kaldes, er en svensk inspireret model, der har til formål at sikre udsatte børn og unge en bedre vej til en mere selvhjulpen tilværelse. Bagtæppet er et normaliserings- og hverdagslivsperspektiv, hvor indsatsen omkring de udsatte børn og unge sker med udgangspunkt i, at disse børn og unge skal have mindst mulig indgribende indsats med tæt inddragelse af familie og netværk.

Mange kommuner har implementeret modellen med en indsatstrappe med fem trin. De fem trin udgør forebyggelse, hjemmebaserede indsatser, anbringelse i slægt eller netværk, anbringelse i forskellige typer af familiepleje samt anbringelse i døgninstitutionstilbud. 

Når Herning-modellen, Sveriges-modellen, ’Tæt på familien’, eller hvad de enkelte kommuner har valgt at kalde netop deres udgave, implementeres, er det helt afgørende, at disse modeller indeholder en indsatstrappe, der kan bære. 

Og her står vi på mange områder ved en skillevej i forhold til udsatte børn og deres familier. Vi kan vælge at satse på dem, eller vi kan vælge at lade være. Vi kan vælge at satse på en bæredygtig indsatstrappe, eller vi kan vælge at lade være. Så enkelt er det. Vi er i Socialpædagogerne selvfølgelig helt overbeviste om, at vi skal satse med alt, hvad vi har. Og det skal vi gøre sammen. Sammen med andre fagfolk, familie og netværk, politikere, civilsamfundet og erhvervslivet. Og ikke mindst sammen med de udsatte børn og unge, det hele handler om.