Artboard 1icon_burger icon_checkmark_red icon_checkmark icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Sekretariatschef

Er du en stærk leder med et markant medlemsfokus? …og vil du være den nye topleder i Socialpædagogernes forbundssekretariat? Så er du måske vores nye sekretariatschef.

Du bliver:

  • Den øverste administrative leder for ca. 110 dygtige og dedikerede medarbejdere, enhedsledere og vicesekretariatschefer på forbundssekretariatet, hvor de vigtige sager er mange og vanskelige – og omgangstonen let og uformel.
    Som sekretariatschef har du det overordnede ansvar for sekretariatets økonomi, drift og udvikling. Vi har de seneste år arbejdet med vores organisation og ledelse, og du træder ind i et rigtig velfungerende sekretariat, der er parat til videre udvikling.
  • Det afgørende bindeled mellem den politiske og den administrative organisation, hvor rollerne er klare og veldefinerede. Som sekretariatschef er du sparringspartner for formand og forretningsudvalg – og oversætter de politiske prioriteringer til konkret handling. Du indgår i et tæt, dagligt samarbejde med forbundsformanden. 
  • En vigtig motor i vores ambition om at sikre endnu bedre sammenhængskraft i organisationen, så det centrale og lokale niveau er afstemt og supplerer hinanden på den bedst mulige vis til glæde for vores medlemmer.

Vi forestiller os bl.a., at du kan og vil stå i spidsen for en fortsat udvikling af forbundssekretariatet, så vi hele tiden er i stand til at matche omverdenens krav. Du har ledererfaring, erfaring fra at arbejde i en politisk styret organisation, og du er visionær og helhedsorienteret i din tilgang til ledelsesopgaven.

Du kan læse den fulde job- og personprofil (pdf). Du kan søge stillingen nedenfor.

Kontakt gerne formand Benny Andersen, på tlf. 4055 0982, eller partner i Genitor, Martin Isenbecker, på tlf. 2565 9231, for yderligere information eller spørgsmål.

Ansøgningsfristen udløber den 03.03. 2020. Forventet tiltrædelse den 01.05 2020.

SØG STILLINGEN (Genitor)

Socialpædagogerne er fagforening for ca. 39.000 socialpædagoger. Medlemmerne løfter en professionel socialpædagogisk opgave over for mennesker, som i en kortere eller længere periode af deres liv har brug for særlig støtte.