Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Sagsbehandler til Socialpædagogerne Kreds Sydjylland

Da en af vores medarbejdere går på barsel, søger vi en sagsbehandler i et barselsvikariat med tiltrædelse d. 1. juni 2021 eller efter aftale, på Kreds kontoret i Esbjerg

Dine primære opgaver:

Vi søger en sagsbehandler der har viljen og lysten til at arbejde for medlemmerne i kreds Sydjylland. Arbejdet vil omfatte:

  • Telefonisk rådgivning og vejledning af medlemmer og tillidsvalgte i løn og ansættelsesforhold
  • Sagsbehandling i ansættelsesforhold
  • Sagsbehandling af lønaftaler
  • Klarlægning af forhandlingssager til de faglige konsulenter
  • Administrative opgaver i forhold til dine øvrige kompetencer
  • Administrative ad hoc-opgaver

Dine kompetencer:

Vi forventer en sagsbehandler, der er:

  • Servicemindet helt ind i DNA´et og trives med megen telefonisk kontakt til medlemmerne
  • Struktureret i sin arbejdsform
  • Fortrolig med IT-systemer
  • Kan formidle komplicerede emner i skrift og tale
  • Fleksibel, engageret, imødekommende og evner altid at se muligheder
  • Arbejder selvstændigt, men samtidig en udpræget teamplayer med en hjælpende hånd når det er nødvendigt
  • Kender egne begrænsninger, da vi arbejder under rådgiveransvar

Vi forventer, at du har et afklaret forhold til fagbevægelsen og socialpædagogernes værdigrundlag. Vi er en politisk ledet organisation, der til stadighed er i forandring og klar til nye udfordringer, så vi forventer at du matcher dette.

Vi er åbne overfor forskellige uddannelsesbaggrunde, men forestiller os, at du f.eks. er kontoruddannet inden for HR eller tillidsrepræsentant med administrative kompetencer. Det vil være et plus, hvis du kender til lovgivningen inden for ansættelsesret, og har forståelse for overenskomster indenfor det offentlige område. Vi vil tilpasse introduktionsperioden så den passer dig.

Har du andre administrative kompetencer vil vi højst sandsynligt finde matchende opgaver.

Vi søger en engageret person, der trives med at have en travl hverdag, hvor ikke to dage er ens - og vi er en arbejdsplads der lægger vægt på en uformel kollegial omgangstone, hvor man formår at hjælpe andre eller selv at bede om hjælp. Du vil indgå i et fagligt team med de tre faglige konsulenter.

Ud over at være del af et team, vil du indgå i et tæt samarbejde med øvrige kollegaer, ledelse og politisk valgte. Kredskontoret består af en kontorleder, tre faglige konsulenter, en administrativ sekretær, en kontormedhjælp og en medarbejder, der er henført til central ledelse. Herudover består den politiske ledelse af en kredsformand og tre faglige sekretærer.

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Introduktionsperiode, og erfarne kollegaer der glæder sig til at arbejde sammen med dig
  • Der vil være mulighed for en stor grad af selvtilrettelæggelse af arbejdet inden for kredsens åbningstid. Der kan forekomme enkelte lange arbejdsdage i forbindelse med enten møder i Forbundshuset i København eller medlemsmøder om aftenen

Vilkår

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem SL og HK privat.

Stillingen er på 37 timer.

Da der er tale om en begivenheds ansættelse kan slut tidspunktet for vikariatet ikke oplyses, men formodentlig ultimo 2022.

Yderligere information

Ved spørgsmål kan du kontakte kontorleder Anne-Dorthe Jeppesen på mail adj@sl.dk eller tlf. 50 84 68 59 (dog ikke d.  29., 30. og 31. marts)

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV senest d. 16. april kl. 12.00. Ansættelsessamtale forventes afholdt mandag d. 26. april.

Kort om os

Socialpædagogerne Sydjylland er én ud af ti kredse i Socialpædagogernes Landsforbund. Kredsen organiserer ca. 4100 socialpædagoger, familieplejere, ledere, medhjælpere m.m. i kredsens geografiske område. Kredskontoret har adresse på Randersvej 38, 6700 Esbjerg. Læs mere om os på: www.sl.dk/Sydjylland

Søg stillingen her