Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Sagsbehandler til kredskontoret Socialpædagogerne Bornholm

Socialpædagogerne Bornholm søger en engageret og fleksibel sagsbehandler til vores kredskontor i Storegade 38, 3700 Rønne. Vi ønsker stillingen besat pr. 1. september 2021 eller snarest herefter

Vi søger en sagsbehandler der har viljen og lysten til at arbejde på et lille kredskontor bestående af en formand og en ansat, hvor hovedfokus er på høj lokal medlemsservice og sagsbehandling.

Dine primære opgaver: 

  • Telefonisk og personlig rådgivning og vejledning af medlemmer og tillidsvalgte.
  • Sagsbehandling i forhold til løn og ansættelsesforhold
  • Sagsbehandling ift. familieplejemedlemmer
  • Klarlægning af forhandlingssager
  • Administrative opgaver
  • Koordinering af aftaler
  • Klarlægning af budget
  • Ad hoc-opgaver

Dine kompetencer:

Vi forventer, at du:

  • Har relevant uddannelse, eller erfaring fra lignende stilling
  • Kan arbejde struktureret og løsningsorienteret
  • Er rutineret IT bruger både i forhold til Office-pakken og WorkZone, og derudover har mod på, og er interesseret i at lære nyt i forhold til et nyt medlemssystem
  • Er servicemindet og en god formidler
  • Fleksibel og ambitiøs
  • Kan trives i en politisk og dynamisk styret organisation hvor vi loyalt arbejder for og med de beslutninger som træffes både centralt og lokalt 

Vi er en fagforening, og forventer at du har et afklaret forhold til fagbevægelsen og socialpædagogernes værdigrundlag, og at du er klar til stadighed at udvikle på dine arbejdsopgaver.

Hvem er vi?

Vi er et lokalt kredskontor, som foruden os består af 9 andre kredse, og Socialpædagogernes Landsforbund (SLC) Vi er den mindste kreds og organiserer omkring 450 medlemmer. Vi forsøger at være tæt på medlemmerne og deres hverdag og arbejder i et stærkt lokalt forankret fællesskab. På kontoret arbejder en fuldtidsfrikøbt kredsformand, en fuldtids ansat, samt lidt vikardækning i perioder. Bestyrelsen består foruden formanden af 4 medlemmer. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside: https://bornholm.sl.dk.

Socialpædagogernes vision

Socialpædagogerne ønsker et solidarisk samfund, hvor alle mennesker har mulighed for at leve et godt liv og være en del af samfundet. Den socialpædagogiske faglighed skal være synlig og anerkendt for sine resultater. Socialpædagogikken skal indgå i mange dele af samfundet, fordi den gør en forskel for den enkelte borger og betaler sig for samfundet. Socialpædagoger skal have et indholdsrigt arbejdsliv, med ordentlige løn- og ansættelsesforhold, og opleve høj trivsel på arbejdspladsen. Ingen skal være nødt til at forlade faget.

Vilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem SL og HK privat. Stillingen er på 37 timer.

Yderligere information

For yderligere information er du velkommen til at kontakte kredsformand Bitten Sohn Thomsen på mail bth@sl.dk eller på tlf.: 2027 1146.

Ansøgning

Send din ansøgning vedlagt CV senest d. 11. august 2021. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33 og 2. samtaler i uge 34.

Søg stillingen her