Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu
OK2018_logo_trans_560.png

Konfliktvejledning: Sådan gør du (udvidet version)

Hvis de aktuelle overenskomstforhandlinger ender i konflikt, er her en vejledning, som svarer på en række af de spørgsmål, som typisk dukker op i forbindelse med konflikt

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen. Mange spørgsmål rejser sig ved udsigten til en eventuel konflikt: Hvad får jeg udbetalt? Hvad med ferie? Hvad hvis jeg er vikar eller deltidsansat?

Du finder svar på disse spørgsmål og en række andre i vores konflikt ABC – et opslagsværk, hvor vi har samlet svar på en række spørgsmål som opstår, hvis konflikten opstår.

Spørgsmål og svar om konflikt

Afspadsering

Der skelnes mellem påbegyndt og ikke-påbegyndt afspadsering.

Påbegyndt afspadsering:
Påbegyndt afspadsering afbrydes, når konflikten iværksættes, og medlemmet bliver omfattet af denne.

Ikke-påbegyndt afspadsering:
Afspadsering, som er aftalt, men ikke påbegyndt, kan ikke påbegyndes, mens konflikten løber.

Optjening:
Der optjenes ikke ret til at afspadsere under konflikt.

Anciennitet

Der optjenes ikke anciennitet i den periode, konflikten varer. Det gælder i relation til både opsigelsesvarsel og løn.

Dette hænger dels sammen med, at overenskomstens parter i konfliktsituationen er frigjort fra de forpligtelser, der følger af den kollektive overenskomst, dels med at ansættelsesforholdet i konfliktsituationen i princippet anses for ophørt.

Efter konfliktens ophør genindtræder medlemmerne i den løn- og opsigelsesanciennitet mv., som de havde optjent inden konflikten.

ATP

Der vil ikke blive indbetalt hverken arbejdsgiver- eller eget ATP-bidrag for medlemmer omfattet af konflikt. For medlemmer i nødberedskab vil der blive indbetalt normalt ATP-bidrag.

Barselsorlov

Når man er i konflikt (strejke eller lockout), begynder man sin barselsorlov på samme måde, som når man er i arbejde. Dog skal man i alle tilfælde henvende sig til sit lokale kredskontor.

Medlemmer, der er på barselsorlov, modtager ikke løn fra arbejdsgiveren under strejke og lockout.

De har derimod ret til barselsdagpenge ifølge barsels-loven og skal derfor ved konfliktens start henvende sig til borgerservice i bopælskommunen og anmode om at få dagpenge.

Såfremt kommunen ikke umiddelbart vil udbetale dagpenge, vil forbundet udbetale konfliktunderstøt­telse, indtil sagen går i orden.

De medlemmer, der efter overenskomsten er berettiget til fuld løn under (en del af) barselsorloven, vil af forbundet få udbetalt forskellen mellem dagpengebeløbet og konfliktunderstøttelsen.

Når konflikten afsluttes, genetableres ansættelsesforholdet. Det betyder, at man igen vil modtage løn fra arbejdsgiveren som under normale arbejdsforhold.

Bibeskæftigelse

Du har ret til at have beskæftigelse ved siden af din hovedbeskæftigelse og kan fortsat varetage denne under konflikten. Det gælder dog ikke, hvis bibeskæftigelsen udføres som led i hovedstillingen eller ligger inden for det konfliktramte arbejde. Se dog også afsnittet om Mødepligt.

Bolig

Funktionærbolig eller tjenestebolig skal ikke fraflyttes under konflikten.

Deltidsansatte

Deltidsansatte, der er ansat på en konfliktramt arbejdsplads, er omfattet af konflikten og skal derfor ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Oppebærer man supplerende dagpenge, mistes retten hertil under konflikt.

I stedet for supplerende dagpenge vil der være ret til konfliktunderstøttelse efter samme retningslinjer som for fuldtidsbeskæf­tigede.

Efterløn

Er du på efterløn, kan du uden begrænsning have lønarbejde mod fradrag time for time efter de samme regler, der gælder for dagpenge. Det betyder, at der skal foretages fradrag i efterlønnen, hvis du er omfattet af konflikt. Fradraget skal foretages med gennemsnittet af arbejdstimerne i de sidste 4 uger inden konfliktens begyndelse.

Du kan få udstedt efterlønsbevis under en konflikt, og du kan også overgå til efterløn, selvom du ikke er dagpengeberettiget på grund af konflikten.

Du opfordres til at kontakte Socialpædagogernes A-kasse, såfremt du skal eller overvejer at gå på efterløn.

Efteruddannelseskursus

Ved arbejdsgiverbetalte efteruddannelseskurser skal man på forhånd sikre sig arbejdsgiverens tilsagn om løn under kurset. Hvis arbejdsgiveren ikke giver garanti for sædvanlig aflønning i kursusperioden, skal kursister, der er omfattet af konflikten, øjeblikkeligt forlade kurset medmindre der er indgået en særlig aftale med forbundet.

Når man vender tilbage fra kursus, indgår man i konflikten ligesom alle andre og modtager konfliktun­derstøttelse fra det tidspunkt kurset er forladt.

Ferie

Retten til at afholde ferie er afhængig af, om ferien er planlagt eller ej, og hvornår den er aftalt til.

A. Planlagt - ikke planlagt ferie

  1. Hvis din ferie er planlagt til påbegyndelse senest samtidig med konfliktens start, skal du afholde den som planlagt, uanset konflikten. Du får udbetalt sædvanlig løn under ferien.

    Det vil sige, at du afvikler ferie, som om der ikke er konflikt.
  1. Hvis du derimod er planlagt til at skulle påbegynde ferie, mens konflikten løber, er din ferie suspenderet, og den kan således ikke afholdes som planlagt.
  1. Ikke planlagt ferie kan ikke afholdes under konflikten.
  1. Afspadseringsdage sidestilles med arbejdsdage. Det vil sige, at hvis du har planlagt af­spadsering umid­delbart før plan­lagt ferie, og ferien påbegyndes efter konfliktens start, kan den ikke afvikles. Det betyder samtidig, at din ferie suspenderes, da ferien i modsat fald ville påbegyndes under konflikten (jævnfør punkt 2).

 B. Afholdelse af ferie efter konflikten

Hvis du har fået suspenderet din ferie som følge af konflikten, skal du indgå en ny aftale om afholdelse af ferie med din arbejdsgiver. Kan hoved­ferien, på grund af konflikten, ikke afholdes i ferieperioden (1. maj til 30. september), kan den efter aftale lægges udenfor ferieperioden.

Ved konfliktens ophør genopstår de arbejdsplaner, der ville have været gældende, hvis der ikke havde været konflikt. Det betyder, at hvis du ifølge en arbejdsplan skulle have været på ferie, kan du indtræde i ferien. Du skal aftale med din arbejdsgiver, hvornår den ferie, der lå under konflikten, skal afvikles. Du kan også vælge at indgå en aftale med din arbejdsgiver om at afholde hele ferien på et senere tidspunkt.

C. Andet

Hvis forligsmanden udsætter konflikten, kan du afholde ferie i den periode, hvor konflikten er udsat.

Du optjener ikke ret til ferie med løn eller feriepenge under konflikten, men Socialpædagogernes Landsforbund udbetaler dig feriegodtgørelse af konfliktunderstøttelsen.

D. Ikke afholdt restferie

Hvis du på grund af konflikten ikke har mulighed for at afholde din restferie inden ferieårets udløb, har du mulighed for enten at få restferien udbetalt eller at lave en skriftlig aftale med din arbejdsgiver om, at ikke afholdt ferie overføres til afholdelse i det følgende ferieår.

E. Ikke afholdte feriefridage (6. ferieuge)

Hvis du på grund af konflikten ikke har mulighed for at afholde dine feriefridage (6. ferieuge) inden ferieårets udløb, kan du vælge enten at få dem udbetalt eller at overføre dem til afholdelse i næste ferieår.

Forhold til ikke konfliktramte områder

Den varslede konflikt kan medføre et øget antal opgaver hos de arbejdsgivere og ved de institutioner, der ikke er omfattet af konflikten. Alle medlemmer, der ikke er udtaget til konflikt, er pligtige til på vanlig vis at udføre sit arbejde og må ikke påtage sig andet og mere arbejde, end hvad de sædvanligt har beskæftiget sig med, ligesom sædvanligt arbejd­stempo skal opretholdes. Opstår der tvivl om, hvorvidt en ny opgave eller en øget opgavemængde er konfliktramt arbejde, skal du i første omgang følge arbejdsgiverens anvisninger og herefter kontakte din TR eller kredsen.

Fleks/skånejob

Hvis du er ansat i et fleks/skånejob i henhold til overenskomsten, vil du være omfattet af konflikten på lige fod med dine kolleger.

Forligsmanden

Organisationerne har pligt til at underrette Forligsmanden, når der er afsendt konfliktvarsel. Hvis forhandlingerne herefter sker under Forligsmandens overvågning eller ledelse, omfattes forhandlingerne af Forligsmandslovens regler. Dette giver bl.a. Forligsmanden mulighed for at udsætte en konflikt på livsvigtige områder i 2 x 2 uger, hvis det skønnes, at der er mulighed for at forlige parterne.

Den varslede konflikt kan herefter tidligst begynde på 5. dagen efter udløbet af de 2 uger.

Forligsmanden har mulighed for at fremsætte et mæglingsforslag, som herefter bringes til urafstemning blandt de stemmeberettigede medlemmer. En eventuel konflikt kan i tilfælde af mæglingsforslagets forkastelse tidligst begynde på 5. dagen for afgivelse af svar på mæglingsforslaget.

Forstandere og andre ledere

De overenskomstansatte forstandere og andre overenskomstansatte ledere er omfattet af konflikten på samme vilkår som øvrige overenskomstansatte.

Det påhviler lederen i samarbejde med tillidsrepræsentanten at foretage indberetninger om de ansatte, der sendes i strejke, til regionen eller kommunen.

Vedrørende reglementsansatte/tjenestemandsansatte ledere henvises der til afsnit om reglementsansatte/ tjenestemandsansatte.

Genoptagelse af arbejdet

Efter Hovedaftalen skal arbejdet genoptages straks og uden unødigt ophold, når konflikten afsluttes.

Arbejdet udføres efter de arbejdsplaner, der er gældende på tidspunktet for arbejdets genoptagel­se. 

Du er forpligtet til selv at holde dig løbende orienteret om, hvornår konflikten ophører, således at du overholder din arbejdstidsplan.

Fællesoverenskomsterne

Såfremt der varsles konflikt for medlemmer, der er ansat på:

  • Overenskomst på det forebyggende og dagbehandlende område
  • Overenskomst for pædagoger i særlige stillinger,
  • Overenskomst for ledende værkstedpersonale mv.,
  • Overenskomst for pædagogisk uddannet personale ansat i lederstillinger og/eller
  • Overenskomst for omsorgs- og pædagogmedhjælpere

vil forbundet sammen med de øvrige organisationer der har del i fællesoverenskomsterne tage stilling til, hvilke særskilte initiativer, der skal tages på dette område.

Ikke-medlemmer

Se Uorganiserede

Ikke-konfliktramt arbejde

Medlemmer, der ikke er omfattet af konflikt, og grupper der undtages, må ikke påtage sig mere ar­bejde end sædvanligt.

Indmeldelse i fagforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund har besluttet at indmeldelse skal være sket senest 6 måneder før en evt. konflikt effektueres. Indmeldte efter denne dato kan derfor ikke opnå konfliktunderstøttelse.

Dog er medlemmer, der på et senere tidspunkt bliver overført fra andre forbund eller for første gang får arbejde indenfor området normalt også berettiget til konfliktunderstøttelse. Det beror dog på en konkret vurdering.

For vikarer gælder samme regler. Konfliktunderstøttelsen beregnes på en særlig måde for timelønnede vikarer. (Se under Vikarer). I konfliktramte områder må ledige stillinger ikke besættes efter konfliktens start. (Se under Stillingsopslag/skift)

Iværksættelse af konflikten

Konflikten starter fra døgnets begyndelse, altså fra kl. 00 den dag, hvortil det er varslet, med mindre der er aftalt andet, eller forligsmanden har udsat konflikten. (Se under Forligsmand).

Kommunale tjenestemandsret

Vil arbejdsgiverparterne indklage de reglementsansatte/tjenestemandsansatte for arbejdsvægring i forbindelse med konflikten, eller skulle der opstå spontane arbejdsnedlæggelser blandt tjenestemænd, skal sagerne indbringes for Den Kommunale Tjenestemandsret. Tjenestemandsretten kan alene idømme bøder, irettesættelse eller advarsel.

Konfliktramt arbejde

Afgrænsningen af, hvad der er konfliktramt arbejde, har stor betydning i specielt føl­gende tilfælde:

  • På strejkeramte eller lockoutede arbejdspladser, hvor der er en del reglements/tjenestemandsansatte.
  • På bo-afdelinger, der ikke i sig selv er omfattet af strejken eller er lockoutet, men hvor beboerne til hverdag arbejder på et nu konfliktramt værksted.
  • I forbindelse med ændringer i anbringelsesformen/ stedet for brugere, der hidtil har bo­et/arbejdet på en konfliktramt arbejdsplads.

Det er en anerkendt og fasttømret regel i Arbejdsretten, at organiserede overenskomstansatte ar­bejdstagere har ret til at nægte at udføre arbejde, der er omfattet af en lovlig konflikt.

Retten til at nægte at påtage sig konfliktramt arbejde, det vil sige strejkeramt arbejde, gælder også tjene­stemandsansatte og reglementsansatte. Man kan ikke finde en regel om dette, men retten er et udslag af en anerkendt solidaritetsopfattelse.

Forbundets medlemmer må ikke påtage sig konfliktramt arbejde. Forbundet har ret til i givet fald at ekskludere medlemmer, der overtræder et sådant forbud.

Hvad er konfliktramt arbejde?

Det, der ofte volder de største problemer, er konstateringen af, hvornår et arbejde kan anses for at være konfliktramt.

Den altovervejende hovedregel er, at den ikke-konfliktramte ansatte kun må udføre sit sædvanlige arbejde.

Hvad er sædvanligt arbejde?

Det er:

  • At der arbejdes med det sædvanlige antal klienter (eventuelle udsving i antallet skal ligge indenfor normaludsving).
  • At man ikke må påtage sig overarbejde, selv om man i sygdomsperioder eller spidsbelastningssituationer normalt er pligtig til at påtage sig et vist overarbejde.
  • At man ikke må acceptere, at allerede fastlagte feriedage, afspadseringsdage o.l. omrokeres af arbejdsgiveren.
  • At en reglements- eller tjenestemandsansat underordnet ikke er pligtig til at lade sig konsti­tuere i en overordnet konfliktramt ansats stilling.
  • At en tjenestemandsansat person ikke er forpligtet til at lade sig forflytte, hvis det kan sandsynliggøres, at forflyttelsen står i forbindelse med konflikten.
  • At en reglements- eller tjenestemandsansat ikke må arbejde efter en plan, der er tilrettelagt alene med sigte på strejken.

Herudover må medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund ikke videreføre arbejde eller samarbejde med ansatte, der uden at være pligtige til det udfører arbejde, der er omfattet af konflikten.

Konfliktkontingent

Fra tidspunktet for strejkens iværksættelse opkræves et konfliktkontingent af samtlige aktive medlemmer, svarende til et ekstra forbundskontingent pr. måned, så længe konflikten varer (det samlede kontingent minus bidraget til arbejdsløshedsforsikringen). De af Socialpædagogernes Landsforbunds medlemmer, der er udtaget til konflikt, skal ikke betale det forhøjede kontingent (konfliktkontingent), men blot det almindelige månedlige kontingent.

Konfliktkontingent vil blive opkrævet sammen med det ordinære kontingent. Strejke og/eller lockout kan tidligst iværksættes den 1. april 2018.

Hovedbestyrelsen kan efter strejkens ophør udskrive ekstra kontingent. Medlemmer der er fritaget for strejkekontingent:

  • Efterlønsmodtagere
  • Kontanthjælpsmodtagere
  • Medlemmer, der under længerevarende sygdom og barsel modtager dagpenge
  • Arbejdsløse (også medlemmer på supplerende dagpenge)
  • Passive, pensionister og æresmedlemmer

Særligt økonomisk svagt stillede medlemmer kan efter konkret ansøgning til SL centralt fritages helt eller delvist for strejkekontingent

Konfliktunderstøttelse

Konfliktunderstøttelsen udgør et beløb svarende til seneste løn (grundløn + kvalifikationsløn + funktionsløn + særydelser, men uden  pension) beregnet ud fra senest modtagne lønseddel.

Det skal dog bemærkes, at hovedbestyrelsen løbende under en konflikt vil vurdere og tage stilling til konflikt-understøttelsens størrelse under hensyntagen til konfliktens omfang (hvor mange medlemmer er udtaget til konflikt/lockout) og konfliktens længde.

Betingelserne for modtagelse af konfliktunderstøttelse i forbindelse med OK 2018 vil være:

  • At man er medlem af Socialpædagogerne,
  • at man er indmeldt i SL inden den 1. oktober 2017. Dog gælder det, at medlemmer, som overflyttes fra andre forbund eller for første gang får arbejde indenfor området på et senere tidspunkt end den 1. januar 2018, også er understøttelsesberettigede,
  • at oplysningsskemaer til beregning af konfliktunderstøttelsen er korrekt udfyldte,
  • at man ikke genoptager arbejdet, før det er vedtaget,
  • at man følger reglerne for fremmøde og meddelelse af forfald i forbindelse med møder og ak­tiviteter,
  • at man ikke skylder kontingent
Lockout

Arbejdsgiverne kan ifølge de arbejdsretlige regler lockoute (hjemsende) overenskomstansatte medlemmer, der arbejder på arbejdspladser, som ikke er omfattet af den strejke, organisationen har varslet. Arbejdsgiverne kan altså, hvis de ønsker at udvide konflikten, hjemsende de ansatte på institutioner, hvor organisationerne ikke har varslet strejke.

Mødepligt

Når man er omfattet af konflikt, betyder det ikke, at man har fri. Der vil i henholdsvis centrale og lokale kompetente forsamlinger blive truffet beslutninger om møder og andre aktiviteter, hvor der vil være mødepligt for alle medlemmer i konflikt.

Det er vigtigt, at alle strejkende deltager aktivt i opbygningen af den faglige solidaritet, der er ud­gangspunktet for, at vi kan gennemføre en slagkraftig overenskomstkonflikt.

Nødberedskab

Nødberedskab er det beredskab, som skal aftales mellem Socialpædagogernes Landsforbund og arbejdsgiveren for at undgå, at der opstår livstruende situationer på de arbejdspladser, der er berørt af strejken.

I hovedaftalerne står der:

  • "Arbejdsstandsning kan ikke omfatte pædagoger, som parterne er enige om ved aftale at undtage fra retten til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning".

Til hovedaftalerne er der tilføjet et protokollat med bemærkning til hovedaftalens bestemmelser om nødberedskab:

  • "Der er mellem parterne enighed om, at der i givet fald skal indgås en aftale, der som minimum sikrer et nødberedskab indenfor de områder, der vil blive berørt af en arbejdsstands­ning".

Omfanget af et nødvendigt beredskab er vanskeligt at afgøre. Beredskabet skal aftales med arbejds­giverne.
Medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund arbejder på meget sårbare områder og med mennesker, der som regel ikke har forældre/familier, der kan møde op og overtage pasningsforpligtelsen.
Det er forbundets opfattelse, at nødberedskabet skal sikre brugerne mod livstruende episoder. Vi skal også tænke på, at en vigtig del af strejkens mulighed for succes afhænger af befolkningens forståelse for konflikten. En sådan forståelse kan være vanskelig at skabe, hvis det kan påpeges, at svigt i nødberedskabet har været den direkte årsag til en tragisk episode.
Et nødberedskab på eksempelvis en døgninstitution for børn og unge eller et værksted, daghjem eller dagcenter for fysiske eller psykiske handicappede kan aldrig være et bestemt beredskab, organiseret, etableret på samme måde og af samme størrelse. Det er derfor vanskeligt at give en "standard-recept".

Proceduren
Overenskomstens parter indgår aftale i henhold til hovedaftalen med protokollat. Denne aftale vil formentlig i formen se ud på følgende måde:

  • Et generelt afsnit, der omhandler aflønning af beredskab og en af­grænsning af, hvilke funktioner der må udføres af nødberedskabet.
  • Et afsnit om lokale aftaler, om det præcise omfang af nødberedskabet på hver enkelt arbejdsplads.
  • En bestemmelse om, at lokalaftalerne indgås mellem KL/RLTN og den enkelte kommune/region på den ene side og på den anden side forbundet og den enkelte kredsbestyrelse.

Nødberedskabet består af overenskomstansat personale. Reglements- og tjenestemandsansatte, indgår således ikke i nødberedskabet, men antallet af disse grupper og deres arbejdstid indgår i vurde­ringen af nødberedskabets størrelse.

Institutionsledere/forstandere
Forbundet vil bestræbe sig på at sikre, at de overenskomstansatte institutionsledere, der er medlemmer af Socialpædagogernes Landsforbund, bliver omfattet af nødberedskabet. 
De institutionsledere/forstandere, der er reglements-/tjenestemandsansatte, skal følge retningslinjerne for regle­ments- og tjenestemandsansatte i øvrigt. Det er vigtigt at fastslå, at institutionslederne ingen kompe­tence har overfor nødberedskabet. Det har alene pågældende forvaltningschef.

Uorganiserede må ikke indgå i nødberedskabet
Nødberedskabet skal kunne forhindre, at klienterne bliver udsat for akutte nødsituationer. Nødbe­redskabet må ikke have karakter af en "barberet" normal-normering.
De medlemmer, der indgår i nødberedskabet, skal aktivt medvirke til at forhindre "strejkebryderi", og at andre personalegrupper/alternative foranstaltninger påtager sig strejkeramt arbejde.
Konstateres noget sådant, skal de pågældende medlemmer i første omgang ved direkte kontakt til "strejkebryderne" forsøge at overtale dem til at lade være. Hvis dette ikke lykkes, skal strejkebryde­riet omgående rapporteres til kredsbestyrelsens beredskab.

I det hele taget - ved akutte situationer - kontakt omgående kredskontor.

Omsorgsdage

Omsorgsdage kan ikke varsles eller afholdes under konflikten. Medlemmer, der har påbegyndt om­sorgsfravær inden konfliktens start, vil få strejkeunderstøttelse på lige fod med deres kolleger fra det tidspunkt, hvor strejken iværksættes.

Opsigelse fra arbejdsgiverens side

Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt.

Før konflikten:

En arbejdsgiver kan opsige en medarbejder med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår, selv om en del af opsigelsesperioden kommer til at løbe i konfliktperioden.

Under konflikten:

Også under en konflikt kan en arbejdsgiver opsige medlemmer. Det skal ligeledes ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår. Heraf følger blandt andet, at der skal foreligge tvingende årsager ved afskedigelse af en tillidsrepræsentant eller anden medarbejderrepræsentant, der er omfattet af den særlige tillidsrepræsentant-beskyttelse.

Under en overenskomstmæssig konflikt er det ikke sagligt at opsige medlemmer med den begrundelse, at der er konflikt. Det gælder, selv om medlemmerne er ansat tids- eller opgavebegrænset.

Opsigelse fra medlemmets side

Der skelnes mellem opsigelse før en konflikt og opsigelse under en konflikt.

Før konflikten:

Hvis et medlem har sagt sin stilling op, før konflikten begynder, får opsigelsen virkning efter sit indhold. Løber opsigelsesperioden under konflikten, bliver medlemmet, hvis pågældende er medlem af den konfliktende organisation, omfattet af konflikten på samme måde som andre medlemmer.

Under konflikten:

Hvis en medarbejder siger sin stilling op under en konflikt, skal det ske med sædvanligt varsel og på sædvanlige vilkår.

Reglementsansatte

Se Tjenestemænd og reglementsansatte

Stillingsopslag/ stillingsskift

I forbindelse med konflikten er de enkelte arbejdspladser samtidig omfattet af blokade. Det medfører, at ledige stillinger ikke kan besættes, så længe konflikten varer. Der er intet til hinder for, at stillinger søges og besættes før eller samtidig med konfliktens start.

Alle andre stillinger end de, der er omfattet af konflikten, kan medlemmer søge og besætte som normalt.

Såfremt man ønsker at fratræde sin stilling under en konflikt, skal man sørge for at få det skriftligt bekræftet af arbejdsgiveren og samtidig underrette sin faglige organisation herom.

Strejkebrydere

Forbundet opfordrer medlemmer til at udvise fasthed under konflikten. Således må det overvå­ges, om andre organisationers medlemmer udfører strejkeramt arbejde.

Konstateres det, at medlemmer af en anden faglig organisation udfører konfliktramt arbejde på vo­res område, kontakter kredsen pågældende fagforening lokalt. Giver dette ikke umiddelbart resultat, indberettes forholdet til forbundet, som herefter vil rette henvendelse til pågældendes forbund.

Det er oplagt, at alternative anbringelsesformer som professionel familiepleje, opholdssteder mv. kan misbruges af arbejdsgiverparterne til at bryde en strejke iværksat på eksempelvis døgninstitutioner.

Det organiserede personale, der arbejder med disse alternative anbringelser (socialrådgivere, pæda­gogiske konsulenter, familieplejere osv.), har ret til at nægte at påtage sig arbejde med alternative anbringelser, der ligger ud over det sædvanlige antal eller direkte har karakter af overflytning af klienter fra en konfliktramt institution.

Medlemmer, der arbejder i disse funktioner, har pligt til at nægte at udføre strejkearbejde.

I det øjeblik strejke bliver en realitet, vil forbundet rette henvendelse til de relevante personaleorganisationer og arbejdsgiverparter med henblik på at undgå strejkebryderi ved brug af alternative anbringelser. Der kan også tænkes andre initiativer såsom annoncer i lokalpressen mv.

Bemærk: Det betragtes som strejkebryderi, såfremt ikke-strejkeramte institutioner/alternative anbringelsessteder mv. overtager klienter fra strejkeramte institutioner.

Forbundets lokale kredse skal kontakte andre relevante personaleorganisationers lokale bestyrelser. Det vil være en god foranstaltning at opsøge de alternative anbringelsessteder - de primærkommunale for­valtninger mv. med henblik på at underrette disse om konfliktens omfang, nødberedskab og for at påvirke personalet til ikke at deltage i strejkebryderiet.

Strejkevarsel

Forbundets hovedbestyrelse beslutter og udtager strejkeområder. Det vil af varslerne fremgå, hvilke med­lemsgrupper/typer arbejdspladser, der omfattes af arbejdsstandsningerne. På tilsvarende vis kan arbejdsgiverne beslutte at varsle og iværksætte lockout.

De berørte arbejdspladser vil blive orienteret herom. Hvis man er i tvivl om, at ens arbejdsplads er omfattet af konflikten, bør kredsen kontaktes.

Når der er truffet beslutning om at afsende strejkevarsel, vil disse blive fremsendt til de berørte arbejdsgiver-organisationer samt forligsinstitutionen. Ligeledes vil der tilgå den øvrige fagbevægelse en orientering om strejkevarslet, ligesom de lokale jobformidlingscentre får den nødvendige besked, således at der ikke anvises arbejdskraft til de berørte institutioner.

Personalegrupper, der ikke er omfattet af arbejds-standsninger, skal på normal vis møde frem på arbejdspladserne og udføre deres sædvanlige arbejde.

Tjenestemandsansatte og reglementsansatte skal følge de regler, der er angivet under afsnittet - Tjenestemænd og reglementsansatte.

Studerende

De studerende i lønnet praktik er i henhold til Hovedaftalen ikke omfattet af en eventuelt konflikt, men skal møde på arbejde.

Den studerende må ikke påtage sig ekstraarbejde som følge af konflikten og må ikke indgå i nødberedskabet.

De studerende, der er i observationspraktik på konfliktramte arbejdspladser, følger personalet på den pågældende arbejdsplads.

De studerende skal i øvrigt rette henvendelse til PLS (studieorganisation) vedrørende deres stilling under konflikten og få vurderet, hvilke konsekvenser strejken kan få for deres uddannelsesforløb.

Sygdom

Reglementsansatte og tjenestemænd skal møde på arbejdspladsen, når sygdommen er overstået. Sygelister føres som normalt. Reglementsansatte og tjenestemænd skal have løn af arbejdsgiveren under sygdommen, uanset strejken. 

Overenskomstansatte medlemmer, der er omfattet af konflikten og ved dennes start er sygemeldte, modtager konfliktunderstøttelse på lige fod med øvrige.

Bliver et medlem, der er omfattet af konflikten, syg under konflikten, gives der meddelelse herom til kredsen, jf. eventuelle lokale retningslinjer.

Medlemmer, der er sygemeldte ved konfliktens ophør, skal omgående meddele dette til arbejdsgive­ren, og man vil så være berettiget til løn under sygdom, jf. overenskomstens regler.

Tjenestemænd og reglementsansatte

Tjenestemandsansatte og reglementsansatte skal møde på arbejde, selv om institutionen er konfliktramt (en del indgår formentlig i nødberedskabet), men må ikke påtage sig konfliktramt arbejde.

Det, der ofte volder de største problemer, er konstateringen af, hvornår et arbejde kan anses for at være strejkeramt arbejde. 

Den altovervejende hovedregel er, at ansatte, der ikke er i konflikt, kun må udføre sit sædvan­lige arbejde .

Til slut en enkelt tommefingerregel:

Hvis en tjenestemand eller reglementsansat modtager et skriftligt pålæg om at påtage sig en opgave med den begrundel­se, at det drejer sig om en livstruende situation, skal ordren udføres først - sagen rejses bagefter, hvis der er tvivl om pålæggets berettigelse. 

Herudover må medlemmer af forbundet ikke videreføre arbejde eller samarbejde med ansatte, der uden at være pligtige til det udfører arbejde, der er omfattet af konflikten.

Uorganiserede

Skal gøres bekendt med, at de ikke nyder nogen af de organiseredes rettigheder under konflikten. De kan ligeledes ikke deltage i de strejkendes arrangementer mv. (Se endvidere Strejkebrydere).

Vikarer

Timelønnede vikarer kan modtage understøttelse fra a-kassen, såfremt de opfylder de normale vilkår herfor, og såfremt de ikke på tidspunktet for konfliktens iværksættelse er beskæftiget på en kon­fliktramt arbejdsplads.

Det anbefales derfor, at arbejdspladsens leder, såfremt hun/han normalt ansætter/afskediger vikarer, skriftligt meddeler vikaren, at der ikke er mere arbejde pr. den sidste arbejdsdag forud for konflik­tens start. Herefter kan de som nævnt modtage dagpenge fra a-kassen på normale vilkår.

Timelønnede vikarer, der er medlem af den faglige organisation, men ikke er medlem af a-kassen, vil kunne få udbetalt konfliktunderstøttelse. Betingelsen herfor er dog, at de er indmeldt SL inden den 1.oktober 2017. (Se dog undtagelser under "Indmeldelse i fagforeningen").

Understøttelse udgør ligeledes et beløb svarende til den maksimale dagpengesats udregnet efter det antal timer, der i gennemsnit er beregnet på grundlag af lønsedlen for den seneste måned. Arbejdspladsens leder og tillidsrepræsentant skal attestere oplysninger om indtægten.