Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Konference 7. maj kl. 9.00-12.30: Kompetencer og rekruttering til fremtidens socialområde

Socialpædagogerne inviterer til digital konference om ”Kompetencer og rekruttering til fremtidens socialområde”, hvor vi sætter spot på, hvordan vi sikrer kvalitet og den rette faglighed på socialområdet. Tilmeld dig nedenfor.

2021 står til at blive et år med socialpolitikken i fokus. Barnet Først er for nyligt lanceret, og evalueringerne af det specialiserede socialområde og pædagoguddannelsen er godt i gang. Det er rigtig godt, for der er massivt behov for, at vi får set socialområdet efter i sømmene og skabt rammerne for, at udsatte borgere og mennesker med et handicap møder den højeste faglige kvalitet. Det er afgørende for deres livsmuligheder og livskvalitet.

Så hvordan ruster vi det samlede specialiserede socialområde til fremtiden i forhold til uddannelse og rekruttering?

De spørgsmål vil vi finde svar på sammen med vores social- og ældreminister, Astrid Krag, og vores uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, og en bred række ordførere, eksperter og meningsdannere.

Konferencen blev streamet via vores Facebook-side, og du kan stadig nå at se den her.

Du kan få et overblik over konferencens hovedpointer her.

Programmet for konferencen finder du her. (pdf)

Moderator: Lene Johansen, tidl. journalist på Deadline
Tid og sted: Fredag den 7. maj, kl. 09.00-12.30 på Facebook Live
Kontaktperson: Eskild Høegh-Andersen, eha@sl.dk