Vejle kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den største forskel er, at jeg kan håndtere, eller i hvert fald er bedst kvalificeret (og uddannet) til at håndtere, når de mennesker som jeg arbejder med, ikke handler som ethvert andet menneske gør – eksempelvis når en beboer i mit tilfælde kører hen og slår hovedet ind i væggen eller bider sig selv hårdt i hånden, når en beboer rejser sig fra bordet, så stolen flyver baglæns og bagefter løber skrigende ind mod hans lejlighed, når den udviklingshæmmede samt demensramte kvinde skal til tandlæge, og dermed har behov for mere end en, der skal køre hende i hendes kørestol... Etc.. Samtlige af disse episoder (samt alle andre) bliver på min arbejdsplads håndteret af både faglært samt ufaglært personale. Jeg får ondt i maven, når jeg skriver, at episoderne faktisk oftere håndteres af ufaglært personale end faglært – vi er ofte (særligt i aftentimerne) 4 ufaglærte vikarer (som kommer direkte fra gymnasiet) og 2 faglærte på arbejde på det bosted, hvor jeg arbejder. Det er altid dybt problematisk og ender altid ud i "symptombehandling" frem for pædagogisk arbejde og "slukken af ildebrande" i hele huset, når en ufaglært eksempelvis har lavet en uhensigtsmæssig og voldsom magtanvendelse, da vedkommende mente, at hun var nødt til at bremse en beboer i at bide ham selv i hånden, eller i afmagt har "konfiskeret" en udadreagerende beboers kørestol, så han ikke længere kunne forlade lejligheden. Eller i skyld og skam har undladt at fortælle, at en af beboerne er faldet på gulvet under en lift-situation (hvor vedkommende ikke har fået den nødvendige oplæring grundet tidsmangel)... For at svare på det reelle spørgsmål henviser jeg til de første sætninger, jeg skrev; vi, faglærte, er bedre rustede til at håndtere de episoder, der forløber "ud over normalen" – episoder som forekommer flere gange i timen, hver dag, året rundt.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg er desværre i den situation at jeg er sygemeldt som socialpædagog pga PTSD. Jeg oplevede i høj grad en manglende faglighed blandt mine kollegaer som primært bestod af ufaglærte og unge vikarer. Den socialpædagogiske faglighed er med til at mindske konflikter. Da man med sin faglighed og viden forstår sin arbejdsopgave og det magtforhold, der er mellem borger og pædagog. Den socialpædagogiske faglighed er ikke kun vigtig for de mennesker, vi arbejder med, men specielt også vores kollegaer, som står med et kæmpe ansvar i at skulle håndtere/rede situationer, som bliver skabt pga manglede faglighed. Inden for mit felt var det specielt retten til selvbestemmelse og medbestemmelse, som skabte konflikter. 9 ud af 10 konflikter ville kunne være undgået på min tidligere arbejdsplads, hvis der var højere faglighed.
Privat ansat socialpædagog:
Med min faglighed har jeg de nødvendige forudsætninger for at se, hvor og hvordan jeg bedst muligt kan skabe forandring og udvikling i situationer, hvor det er vanskeligt at få øje på potentialet.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg ser ind bagved det menneske, jeg arbejder med. Jeg ser ikke kun, hvad det gør, men undersøger hvorfor de gør.