Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Ringkøbing-Skjern kommune

Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her

Kommunalt ansat socialpædagog:

Vi er så få pædagoger tilbage, og vi bliver desværre set ned på - nu hvor der næsten ingen uddannede er tilbage på arbejdet.
Jeg har en anden tilgang og teoretisk baggrund i forhold til arbejdet og det enkelte individ. Jeg kan koble den teori, jeg har lært gennem 3,5 år, på det praktiske. Jeg har et pædagogisk syn på tingene i hverdagen, hvilket gør, at jeg ser muligheder frem for begrænsninger - men også i forhold til hvad der er bedst for den enkelte, og hvad der virker.

Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:

Kommunalt ansat socialpædagog:

Jeg har nogle pædagogiske redskaber i min rygsæk via min uddannelse og anciennitet. Jeg har et stort kendskab til, hvordan den enkelte borger bedst kan mødes og støttes, med disse erhvervede handlemuligheder; jeg har fokus på stemmeføring, ordvalg, kropssprog, mimik og mestringer, som kan give borgeren ro og støtte. Jeg har flere gange oplevet, hvordan uuddannet personale har mødt frustrerede borgere og med deres tiltag har gjort situationen værre, hvor det faste personale har måttet træde til.

 

Kommunalt ansat socialpædagog:

Jeg prøver med mine kompetencer at se det hele menneske, at møde borgerne hvor de er. At se, de er andet end deres diagnose. Det har og er stadig svært for pædagogikken at få fodfæste igen, da det sundhedsfaglige område fylder rigtig meget, specielt efter coronakrisen.

 

Kommunalt ansat socialpædagog:

Synes, det er tydelig, at mine kollegaer ikke har en faglig pædagogisk baggrundsviden. De kan ikke argumentere med faglige begreber og har nogle gange svært ved at forstå min faglighed.

 

Kommunalt ansat socialpædagog:

Socialpædagoger kan understøtte og beskrive borgerens udvikling, så samarbejdspartnere klædes på til at vælge de rigtige støtteforanstaltninger på længere sigt. Socialpædagoger kan med deres faglighed arbejde (re)habiliterende med udgangspunkt i borgerens håb og drømme.