Kreds Nordsjælland
Nogle kommuner har vi kun modtaget få eller ingen medlemshistorier fra. Du har klikket på en af dem. Vi har derfor samlet en række medlemshistorier fra Kreds Nordsjælland, hvor kommunen ligger, som du kan gå på opdagelse i
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg læser historier til aftensmaden for, at beboerne kan koncentrere sig om måltidet ved, at de lytter til, hvad jeg læser, og de holder meget af det og spørger, hvis ikke jeg sidder klar med bogen.
Jeg vælger bøger, hvor vi kan grine, alvor, spændende, ny viden og opfriskning på færdigheder af deres viden.
Det jeg får ud af det er, at der ikke er konflikter inden måltidet, når de beboere, der ønsker det, samles i samme stue.
Vi taler undervejs, om hvad der er læst, hvis jeg vurderer et ord, om det kan kendes.
Efterfølgende taler vi om dagen og det læste. Beboerne har fået ro på, nogen har spist, andre har fået roen til ikke at få maden galt i halsen.
Jeg er pauseklovnen, og til tider overrasker jeg med nye spil, gåder, rim og remser, vandkamp, om sommeren og klæder mig ud på en sjov måde og præsenterer mig som vikar med navn.
Jeg spiller rollen i flere timer, beboerne griner, kommenterer til hinanden og mig, bekræfter at det er mig, og det kan der bruges mange dage og timer på, hvor de bekræfter, at jeg er tosset, sjov, dejlig, mærkelig til hinanden og mig.
Det har jeg mulighed for, da mine kollegaer giver mig lov, det gør jo, at min kollega skal løbe det stærkere, men det giver også ro til andre arbejdsopgaver, og vi reflekterer over bagefter, hvad det giver/tilfører huset, og vi har gjort en forskel og forandring i dagligdagen for vores beboere.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Privat ansat socialpædagog:
Alle har nogle gode intentioner omkring borgere med særlige behov. Det være sig politikere på landsplan som på kommunalt plan eller de enkelte ledere på bostederne. Det er desværre ikke altid, der er økonomi til at ansætte fagprofessionelle mennesker og dermed vælge den optimale løsning.
Man ansætter uuddannede på bosteder. Når man gør dette, mister man det professionelle syn i samarbejdet med den enkelte borger. Når der er færre socialpædagoger på bostederne, oplever vi, at det er en hæmsko for den faglige udvikling/sparring, og dermed kommer borgeren igen i klemme mellem økonomi og behov for udvikling. Det er en trist udvikling, både for teamet omkring en borger, men absolut også for borgeren selv.
Regionalt ansat socialpædagog:
Jeg er med min faglighed klædt på til at møde de unge mennesker og deres forældre. Jeg er bevidst om den referenceramme, vi arbejder ud fra på institutionen, og er i stand til at omsætte denne til praksis.
Jeg er meget optaget af de interpersonelle processer, som igangsættes hos mig i mødet med de unge og bruger aktivt supervisionen, som tilbydes.
Oftere er oplevelsen, at grøften mellem uuddannede og uddannede vokser. Vi står ikke på samme fundament, og valg træffes på et ikke reflekteret grundlag.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg tænker, at jeg fx med min neuropædagogiske viden er bedre rustet til at forstå visse borgeres måde at handle på frem for, som jeg synes at opleve, at andre fagligheder/ikke-uddannede tager udgangspunkt i deres egen erfaringsverden og dermed overser vigtige signaler fra borgeren.
Privat ansat socialpædagog:
Jeg arbejder empatisk og motiverende. Det kræver tid til nærvær. SSA'er, ergoterapeuter m.fl. har som regel en bunden opgave og forlader borgeren, når opgaven er løst, eller tiden gået. Pædagogen planlægger sin tid, så beboeren motiveres til dagens opgaver og arbejder med det hele menneske i deres hjem. Jeg oplever, at ikke-uddannede kolleger løser en opgave på deres arbejdsplads - som I mine øjne altså er beboerens hjem.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever en del uenighed i personalegruppen, da vi kun er tre uddannede pædagoger ud af ni, en social- og sundhedsassistent og resten ufaglærte. Meget af relationsarbejdet og det pædagogiske arbejde går tabt, da der ikke er kompetencer til at udføre arbejdet i en høj nok kvalitet.