Kreds Nordjylland
Nogle kommuner har vi kun modtaget få eller ingen medlemshistorier fra. Du har klikket på en af dem. Vi har derfor samlet en række medlemshistorier fra Kreds Nordjylland, hvor kommunen ligger, som du kan gå på opdagelse i
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg arbejder på et bosted, hvor der bor folk med senhjerneskader. Der er en bred tværfaglighed, der heldigvis supplerer hinanden godt i flere tilfælde. Omkring de borgere, der kan have udadreagerende adfærd, ser jeg desværre et tydeligt problem.
At der et væsentligt behov for struktur og genkendelighed - at borgeren kan opleve tryghed til det personale, der er omkring dem. Hvis det personale, der går ind i samværet, ikke selv føler sig sikker i sin navigation/den nødvendige faglighed, sker det ofte, at borgeren kan opnå utilsigtede valg - så personalet her og nu undgår en eventuel konflikt. Dette kan medføre frustrationer hos borgeren, der så bruger store ressourcer på at opnå denne gunstighed hos alle.
Jeg oplever så, at hvis jeg kommer ind efter sådan et forløb, kan jeg have svært ved at fastholde borgeren i blot basal hjælp. Det kan være svært blot at hjælpe med sonde, eller hygiejne, der er påkrævet. Hvilket kan give større mulighed for udadreagerende adfærd fra borgeren.
Jeg oplever altså for ringe forståelse for de pædagogiske tiltag - der kan synes som tryghedsskabende - som kan give ro til videreudvikling på sigt.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Regionalt ansat socialpædagog:
Efter 18 års erfaring som socialpædagog og løbende videreuddannelse på et døgntilbud for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, oplever jeg, hvordan min faglighed optimerer livskvalitet og udvikling og minimerer fysisk og psykisk ubalance hos de børn og unge, jeg tager ansvar for. Samtidig har min faglighed stærk indflydelse på arbejdsmiljøet, fordi den neuropædagogiske tilgang bl.a. minimerer eksempelvis udadreagerende adfærd hos brugerne, tilbyder personalet en vifte af handlemuligheder og guidelines for at skabe udvikling både fagligt og personligt.
For nyligt blev jeg uddannet konflikthåndteringsvejleder, og rollen giver i praksis gennem undervisning og dialog et unikt indblik i mine pædagogisk uddannede og ikke-pædagogisk uddannede kollegers forudsætninger for at bidrage og skabe trivsel og udvikling og med andre ord agere fagligt. Hvis jeg fra mit perspektiv skal fremhæve nogle markante forskelle på uddannet og ikke-uddannet personale, så må det selvfølgelig være manglen på den specialiserede viden, som nævnt ovenfor, men også evnen til perspektivering og selvrefleksion. Samt at omsætte viden til praksis.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den forskel, jeg søger at udrette, er fagligt gennemtænkt og argumenteret med udgangspunkt i den teoretiske viden, jeg har tilegnet mig via uddannelsen. Jeg oplever mine ufaglærte kollegaer som meget kompetente i dagligdagen, men når det kommer til faglig forståelse og begrundelse, halter det naturligvis efter, da de ikke har teori og praksiserfaring med i bagagen på samme måde, som jeg har.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den faglige sparring i hverdagen om vores borgere og refleksionen over vores pædagogiske praksis med borgerne. Der kan jeg godt føle mig udfordret.
At mine kollegaer uden eller med en anden uddannelsesbaggrund ikke altid har de samme "briller på som jeg selv".
Med vores pædagogiske faglighed kan vi komme bagom og ind til kernen af en eventuel problemstilling. Vi har en nysgerrighed på, hvad der ligger bag en given adfærd og problemstilling. Det er ikke altid, at mine uuddannede kollegaer har samme forståelse og samme "værktøjskasse" at gøre brug af, når der skal løses vigtige pædagogiske opgaver i forhold til borgerne.
Kommunalt ansat socialpædagog:
I arbejdet med omsorgssvigtede unge, tager kollegaer uden uddannelse ofte udgangspunkt i deres erfaring med deres egne teenagebørn, men de her unge mennesker har brug for meget mere end det. Omsorgssvigtede unge med problematikker i form af diagnoser og traumer har brug for en socialpædagogisk faglighed, en faglighed der kun opnås gennem uddannelse. Ellers bliver det en umulig opgave at være med til at støtte disse unge menneskers udvikling, så de bliver inkluderet og ikke ekskluderet i og af samfundet.
Privat ansat socialpædagog:
Der er faktisk næsten ingen uddannede pædagoger i stillingerne på min afdeling, udover mig. Hvilket betyder, at når vi lægger strategier, bliver fagligheden tit skudt helt ud til siden til fordel for tilfældige synsninger, og hvad der nu lige er nemmest.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg som fagperson udarbejder pædagogiske beskrivelser af vores elever, ud fra en KRAP’sk tilgang og deres modeller. Vi udarbejder udviklingstest, som vejleder os i, hvilket udviklingsniveau eleverne har, og hvad vi kan forlange af dem.
Laver livshistorier og udarbejder mål for deres skoleforløb og guider de uuddannede i, hvordan der skal arbejdes med målene i det daglige pædagogiske arbejde.
Vi har daglig sparring med vores medhjælpere og giver dem pædagogiske redskaber og metoder til at løse de udfordringer, vi oplever, og til hvordan vi udvikler vores elever. Gennem vores pædagogiske tilgang og måde at agere på kan vi ændre på elevernes adfærd eller hjælpe dem i den retning, vi gerne vil arbejde hen imod.
Vi analyserer adfærd, vi ønsker at ændre eller mindske hos elever, på personalemøder, hvor vi har mulighed for at gå i dybden med, hvad eleverne tænker og føler i de situationer, hvor deres mestringer bliver uhensigtsmæssige, samt vores egne tanker og følelser.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den helt store forskel ligger i, at min socialpædagogiske tilgang rummer det hele menneske og tager udgangspunkt i det hele menneske. Typisk søger jeg efter den enkeltes motivation, da det er nøglen til udvikling i en proces. Den sundhedsfaglige tilgang fokuserer mere på problemstillinger og løsninger - alt skal "fixes", helst hurtigt og helst med et "flueben" efter vagten. Jeg oplever, det begrænser muligheden for at mestre eget liv, hvis "her og nu-løsninger" får alt fokus frem for længerevarende helhedsindsatser.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Væsentligste forskel er, hvorledes den pædagogiske opgaveløsning gribes an. Uddannet personale har ofte flere forskellige parametre i spil, inden vi laver en interaktion med en borger, borgers pårørende eller andre professionelle. Dette kan eksempelvis være med afsæt i borgers indsatsmål, men hvor der samtidig vurderes at tage hensyn til borgers fremtidige plan for nyt dagtilbud. Og ud fra situationen laves der også risikovurdering, og der kan være et væld af hensynstagen til, hvordan, hvornår og hvem der skal lave interaktionen med pågældende borger. Dette kan være forskellige parametre, som inddrages af uddannet personale i en situation, som kræver handling med det samme, men kan også føre til en plan som igangsættes senere. Uuddannet personale kan, uden det er intentionen, let komme til at bringe borgere i belastning ved ikke at gøre samme overvejelser og tage samme hensyn.