Kreds Lillebælt
Nogle kommuner har vi kun modtaget få eller ingen medlemshistorier fra. Du har klikket på en af dem. Vi har derfor samlet en række medlemshistorier fra Kreds Lillebælt, hvor kommunen ligger, som du kan gå på opdagelse i
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg ser ofte, at vi med socialpædagogisk baggrund reflekterer på en anden måde. Vi har ofte en anden tilgang til borgeren, fordi vi er mere helhedsorienterede. Vi ser på hvilke udfordringer borgeren har, men tænker dernæst også på mestring og udvikling. Jeg oplever at have en anden forståelse for, hvordan det påvirker borgeren at have netop den udfordring, vedkommende har, det kan være såvel kognitivt som fysisk.
F.eks. kan jeg stå med en borger, som har både et fysisk og et mentalt handicap, hvor man umiddelbart ville tænke, at det fysiske er nemt at forholde sig til. Her kan man i hvert fald se sig ud af, hvad man kan hjælpe med. Nogle gange kan man dog komme til at hjælpe for meget og derved gøre borgeren mere uselvstændig. I stedet tager vi socialpædagoger udgangspunkt i, hvad borgeren mestrer, bakker op om dette, lægger evt. lidt mere på for også at hjælpe med succesoplevelser og styrket selvværd.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Det jeg har oplevet er, at vi er for pressede. De uddannede pædagoger har ikke tiden til at informere og vejlede ufaglærte kollegaer. Jeg arbejder med borgere, hvor det er meget vigtigt at bruge ikke-konfronterende pædagogik, at kunne rumme borgernes vrede og frustration. Både borgere og personale bliver svigtet i forhold til ovenstående.
I flere tilfælde skal de uddannede ud og “slukke ildebrand”, og den tid går fra andre borgere + personalet bliver yderligere presset på tid, som igen skaber flere frustrerede borgere. Flere sygemeldinger på grund af stress, udbrændthed, bl.a. det ikke at kunne yde borgerne det, vi ved vil være godt for den enkelte. Ingen kvalitetssikring!
Regionalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at fagligheden udfordres, når der kommer nye, uuddannede vikarer, der ikke kender eller har viden om de kognitive udfordringer og manglende eksekutive styringsfunktioner, som senhjerneskadede har. Det kan give konflikter, og for nogle borgere opleves det som svigt.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Vi ser ikke kun diagnosen, vi har en faglig bevidsthed om mentalisering, relationsdannelse, diverse pædagogiske redskaber og strategier, som kan sættes i spil alt efter den udsattes situation i den givne kontekst. Vi er altid undersøgende og nysgerrige på den udsattes udfordringer/dilemmaer og har forståelse for, at dagen i morgen kan være langt væk fra dagen i dag. Derudover er vi etisk bevidste omkring vores arbejde. Vores primære arbejdsredskaber, som er en del af fagets DNA, er iagttagelser, refleksion og kommunikation/dialog. Det ligger implicit i os socialpædagoger og kræver en konstant kognitiv bevidsthed i vores arbejdes udførsel.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den største forskel er, at jeg kan håndtere, eller i hvert fald er bedst kvalificeret (og uddannet) til at håndtere, når de mennesker som jeg arbejder med, ikke handler som ethvert andet menneske gør – eksempelvis når en beboer i mit tilfælde kører hen og slår hovedet ind i væggen eller bider sig selv hårdt i hånden, når en beboer rejser sig fra bordet, så stolen flyver baglæns og bagefter løber skrigende ind mod hans lejlighed, når den udviklingshæmmede samt demensramte kvinde skal til tandlæge, og dermed har behov for mere, end en der skal køre hende i hendes kørestol... Etc.. Samtlige af disse episoder (samt alle andre) bliver på min arbejdsplads håndteret af både faglært samt ufaglært personale. Jeg får ondt i maven, når jeg skriver, at episoderne faktisk oftere håndteres af ufaglært personale end faglært – vi er ofte (særligt i aftentimerne) 4 ufaglærte vikarer (som kommer direkte fra gymnasiet) og 2 faglærte på arbejde på det bosted, hvor jeg arbejder. Det er altid dybt problematisk og ender altid ud i "symptombehandling" frem for pædagogisk arbejde og "slukken af ildebrande" i hele huset, når en ufaglært eksempelvis har lavet en uhensigtsmæssig og voldsom magtanvendelse, da vedkommende mente, at hun var nødt til at bremse en beboer i at bide ham selv i hånden, eller i afmagt har "konfiskeret" en udadreagerende beboers kørestol, så han ikke længere kunne forlade lejligheden. Eller i skyld og skam har undladt at fortælle, at en af beboerne er faldet på gulvet under en lift-situation (hvor vedkommende ikke har fået den nødvendige oplæring grundet tidsmangel)... For at svare på det reelle spørgsmål, henviser jeg til de første sætninger, jeg skrev; vi, faglærte, er bedre rustede til at håndtere de episoder, der forløber "ud over normalen" – episoder som forekommer flere gange i timen, hver dag, året rundt.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg er desværre i den situatio,n at jeg er sygemeldt som socialpædagog pga. PTSD. Jeg oplevede i høj grad en manglende faglighed blandt mine kollegaer, som primært bestod af ufaglærte og unge vikarer. Den socialpædagogiske faglighed er med til at mindske konflikter. Da man med sin faglighed og viden forstår sin arbejdsopgave og det magtforhold, der er mellem borger og pædagog. Den socialpædagogiske faglighed er ikke kun vigtig for de mennesker, vi arbejder med, men specielt også vores kollegaer som står med et kæmpe ansvar i at skulle håndtere/rede situationer, som bliver skabt pga. manglede faglighed. Inden for mit felt var det specielt retten til selvbestemmelse og medbestemmelse, som skabte konflikter. 9 ud af 10 konflikter ville kunne være undgået på min tidligere arbejdsplads, hvis der var højere faglighed.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever, at min faglighed er vigtig, da jeg har teoretisk viden om pædagogiske tilgange til de mennesker, jeg arbejder til, med og for. Min faglighed gør, at jeg tænker og arbejder fagprofessionelt, og min relationskompetence tager altid udgangspunkt i en pædagogisk kontekst med det enkelte individs udfordringer for øje og for at sikre bedst mulig hensigtsmæssig udvikling ved en etisk respektfuld og pædagogisk tilgang. Den pædagogiske tilgang skal sikre dette,og dette ved jeg ud fra en faglig viden.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Socialpædagogikken er med til at se ressourcerne i de mennesker, vi har i hænderne. Vi har kompetencerne til at møde andre mennesker på en måde, så de føler sig set, hørt og forstået og heri får mulighed for at vokse på deres selvtillid og selvværd.
Kommunalt ansat socialpædagog:
I en travl hverdag er det sundhedsfaglige skal-opgaver, som bliver vægtet højest. Selvom det pædagogiske er mindst lige så vigtigt. Du kan ikke måle pædagogik via et skema, men du kan måle medicingivning, og om det bliver holdt. Og det bliver vægtet højt! For ellers får stederne påbud!