Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Kolding kommune

Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her

Kommunalt ansat socialpædagog:

Min faglighed har bidraget med en forståelse for mine borgeres livssituationer, hvad enten der er tale om kognitive eller sociale udfordringer eller en kombination. Evnen til at se bagom adfærd og se det hele menneske var jeg ikke i stand til som ufaglært. Noget så simpelt som anerkendelse af borgerens livsverden og -situation, ser jeg sågar mine samarbejdspartnere i andre faggrupper kæmpe med. Hvor udfordrende kan det så ikke være for en ufaglært?

Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:

Privat ansat socialpædagog:

Indgangsvinklen til arbejdet med udsatte borgere skulle gerne være ens, uanset om man er fagligt uddannet eller ej. For den væsentlige opgave i arbejdet sammen med mennesker, også udsatte mennesker, er at understøtte et meningsfuldt liv. Forskellen på, om man er fagligt uddannet eller ikke uddannet, kommer til udtryk ved den viden, som man har tilegnet sig gennem sin uddannelse. Her er de fornemmeste egenskaber nysgerrighed og refleksion, som i sidste ende skal komme gennem bevidste valg af metoder og tilgange.

 

Kommunalt ansat socialpædagog:

Jeg har den pædagogiske tilgang til borger, hvor jeg oplever, at andre handler ud fra det sundhedsfaglige og glemmer, at borgerne har brug for de pædagogiske rammer for at kunne klare en hverdag.