Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Hjørring kommune

Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her

Kommunalt ansat socialpædagog:

Den faglige sparring i hverdagen om vores borgere og refleksionen over vores pædagogiske praksis med borgerne. Der kan jeg godt føle mig udfordret.
At mine kollegaer uden eller med en anden uddannelsesbaggrund ikke altid har de samme "briller på som jeg selv".
Med vores pædagogiske faglighed kan vi komme bagom og ind til kernen af en eventuel problemstilling. Vi har en nysgerrighed på, hvad der ligger bag en given adfærd og problemstilling. Det er ikke altid, at mine uuddannede kollegaer har samme forståelse og samme "værktøjskasse" at gøre brug af, når der skal løses vigtige pædagogiske opgaver i forhold til borgerne.

Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:

Kommunalt ansat socialpædagog:

I arbejdet med omsorgssvigtede unge tager kollegaer uden uddannelse ofte udgangspunkt i deres erfaring med deres egne teenagebørn, men de her unge mennesker har brug for meget mere end det. Omsorgssvigtede unge med problematikker i form af diagnoser og traumer har brug for en socialpædagogisk faglighed, en faglighed der kun opnås gennem uddannelse. Ellers bliver det en umulig opgave at være med til at støtte disse unge menneskers udvikling, så de bliver inkluderet og ikke ekskluderet i og af samfundet.

 

Privat ansat socialpædagog:

Problemet hos os er, at der ikke er uddannede nok til at besætte stillingerne. Ved at de gerne ville have, at alle er uddannede, og at de gør alt, hvad de kan for at uddanne dem, de har, uden uddannelse. Men vi har borgere, der lider kraftigt under ikke at have nogen pædagoger i deres team.

 

Kommunalt ansat socialpædagog:

Min faglighed gør, at jeg kan gå mere i dybden i mit arbejde som pædagog på et bosted for udsatte unge. Jeg mærker, at faglighed også betyder noget for de unge.