Favrskov kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Kommunalt ansat socialpædagog:
For at give et eksempel kan jeg pege på en case fra egen praksis. Jeg er faglig leder på et bosted for voksne. Vores medarbejdere er uddannede pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter og sosu-assistenter. I forlængelse af arbejdet med specialet har vi haft stort fokus på borgerinddragelse gennem daglig dokumentation samt nedbringelse af magtanvendelser. Dette gennem konkrete pædagogiske strategier og metoder - heriblandt arbejdet med tryghedsplaner, mentalisering og selvagens. Vi har erfaret, at vi med udgangspunkt i disse begreber gennem bl.a. et konkret tiltag som borgerinddragelse i dokumentation har nedbragt og faktisk helt stoppet brugen af magtanvendelser. (…)
Der har over tid hersket en daglig arbejdsgang, hvor dokumentation var noget, man gjorde uden om borgeren og gerne på personalekontoret, når ens vagt var næsten færdig. Denne arbejdsgang har vi fjernet og taget den med ud til borgerne selv - borgerne dokumenterer selv deres dag ud fra delmål, de selv har været med til at udforme, og de kan se alt, hvad der bliver skrevet vedr. dem selv. Vi er ikke altid enige med borgerne i oplevelsen af, hvordan dagen er gået, men det er her, vi ofte oplever, at den fælles dokumentation giver mening. Denne tilgang til praksis har været grænseoverskridende for både personale og borger, da vi i særlig grad kommer til at arbejde med begrebet selvagens. (…) Overordnet kunne pædagogerne med deres faglighed koblet til relationel magt, interpersonelle forståelser kobles til en sparring ind i begrebet selvagens - en snak om, hvordan det i denne måde at arbejde på er muligt at bringe sig selv i spil i relationen og ikke blot tale om, hvad borgeren gjorde, men hvad man selv gjorde, som netop var en del af grunden til, at noget gik galt eller ikke lykkedes. Denne faglige tilgang gjorde det lettere for det pædagogiske personale at tage denne metode til sig som en del af deres værktøjskasse, en lethed vi ikke oplevede blandt det andet personale. Vi oplever at denne forskellighed ligger i de fagligt diskursive forståelser og tilgange.
(Dette er et uddrag)
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg oplever en yderst presset arbejdsplads, hvor mange gode kompetente pædagogiske personaler er sygemeldt eller rejst det seneste år.
De få faste kollegaer, der stadig “står”, har taget ekstra timer/dobbeltvagter/er blevet kaldt ind på fri og feriedage. De “står” snart ikke længere! Hvor længe kan borgere og medarbejdere holde til, at arbejdsplanen stort set altid er i gul?
Manglen på kvalificerede og uddannede medarbejdere gør, at borgernes hjem bliver en “svingdørs”-institution og ikke et trygt og genkendeligt hjem. Utallige mennesker med og uden erfaring er på hurtigt “visit”, nogle er der kun i deres tre-dages intro, og så fortrød de…..Borgerne bliver frustrerede.
Kommunalt ansat socialpædagog:
At jeg ser det hele menneske. Min faglige viden og indsigt gør, at jeg reflekterer over mine handlinger. Jeg er nysgerrig på, hvorfor borgeren agerer, som han gør, og stiller undrende spørgsmål.