Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Faaborg-Midtfyn kommune

Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her

Privat ansat socialpædagog:

Jeg oplever/ser tydeligt, at uuddannede kolleger ikke altid forstår de bagvedliggende grunde til at arbejde på en institution med omsorgsarbejde. De tror oftest, at det blot er et spørgsmål om at være "søde og holde om". Og de forstår ikke det grundlæggende pædagogiske arbejde.

Kommunalt ansat socialpædagog:

Jeg ser ofte, at vi med socialpædagogisk baggrund reflekterer på en anden måde. Vi har ofte en anden tilgang til borgeren, fordi vi er mere helhedsorienterede. Vi ser på, hvilke udfordringer borgeren har, men tænker dernæst også på mestring og udvikling. Jeg oplever at have en anden forståelse for, hvordan det påvirker borgeren at have netop den udfordring, vedkommende har, det kan være såvel kognitivt som fysisk.
F.eks. kan jeg stå med en borger, som har både et fysisk og et mentalt handicap, hvor man umiddelbart ville tænke, at det fysiske er nemt at forholde sig til. Her kan man i hvert fald se sig ud af, hvad man kan hjælpe med. Nogle gange kan man dog komme til at hjælpe for meget og derved gøre borgeren mere uselvstændig. I stedet tager vi socialpædagoger udgangspunkt i, hvad borgeren mestrer, bakker op om dette, lægger evt. lidt mere på for også at hjælpe med succesoplevelser og styrket selvværd.

Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner: