Aalborg kommune
Hvordan oplever socialpædagoger, at de med deres faglighed gør en forskel for udsatte mennesker, som er forskellig fra det, kolleger der ikke er uddannede eller har andre fagligheder, bidrager med? Se medlemmernes svar her
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg arbejder på et bosted, hvor der bor folk med senhjerneskader. Der er en bred tværfaglighed, der heldigvis supplerer hinanden godt i flere tilfælde. Omkring de borgere, der kan have udadreagerende adfærd, ser jeg desværre et tydeligt problem.
At der er et væsentligt behov for struktur og genkendelighed - at borgerne kan opleve tryghed til det personale, der er omkring dem. Hvis det personale, der går ind i samværet, ikke selv føler sig sikker i sin navigation/den nødvendige faglighed, sker det ofte, at borgeren kan opnå utilsigtede valg - så personalet her og nu undgår en eventuel konflikt. Dette kan medføre frustrationer hos borgeren, der så bruger store ressourcer på at opnå denne gunstighed hos alle.
Jeg oplever så, at hvis jeg kommer ind efter sådan et forløb, kan jeg have svært ved at fastholde borgeren i blot basal hjælp. Det kan være svært at blot hjælpe med sonde eller hygiejne, der er påkrævet. Hvilket kan give større mulighed for udadreagerende adfærd fra borgeren.
Jeg oplever altså for ringe forståelse for de pædagogiske tiltag - der kan synes som tryghedsskabende - som kan give ro til videreudvikling på sigt.
Klik og se, hvordan det står til med fagligheden i andre kommuner:
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den helt store forskel ligger i, at min socialpædagogiske tilgang rummer det hele menneske og tager udgangspunkt i det hele menneske. Typisk søger jeg efter den enkeltes motivation, da det er nøglen til udvikling i en proces. Den sundhedsfaglige tilgang fokuserer mere på problemstillinger og løsninger - alt skal "fixes", helst hurtigt og helst med et "flueben" efter vagten. Jeg oplever, det begrænser muligheden for at mestre eget liv, hvis "her og nu-løsninger" får alt fokus frem for længerevarende helhedsindsatser.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Væsentligste forskel er, hvorledes den pædagogiske opgaveløsning gribes an. Uddannet personale har ofte flere forskellige parametre i spil, inden vi laver en interaktion med en borger, borgers pårørende eller andre professionelle. Dette kan eksempelvis være med afsæt i borgers indsatsmål, men hvor der samtidig vurderes at tage hensyn til borgers fremtidige plan for nyt dagtilbud. Og ud fra situationen laves der også risikovurdering, og der kan være et væld af hensynstagen til, hvordan, hvornår og hvem der skal lave interaktionen med pågældende borger. Dette kan være forskellige parametre som inddrages af uddannet personale i en situation, som kræver handling med det samme, men kan også føre til en plan som igangsættes senere. Uuddannet personale kan, uden det er intentionen, let komme til at bringe borgere i belastning ved ikke at gøre samme overvejelser og tage samme hensyn.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Den store forskel for mig at se er, hvordan pædagoger sætter den anden i centrum. Vi har, som Løgstrup siger, et andet menneskes liv i hænderne. Vi bruger mentalisering, og forsøger at understøtte det andet menneskes selvledelse. Den tilgang gør, at vi møder andre mennesker med mindst mulig magtanvendelse. Vi kommer ikke for at disciplinere og opdrage, men for at hjælpe mennesker med at være sig selv. Andre har forstand på det somatiske og medicin, vi har forstand på mennesker. Og vores uddannelse gør, at vi er særligt dygtige til at hjælpe svage mennesker. Vi er nogle gange det svage menneskes eneste advokat. Pædagoger beskæftiger sig med mere, end det som kan måles og vejes. Vi viser vejen til den gode relation og den gode livsoplevelse.
Kommunalt ansat socialpædagog:
Jeg tænker, der er stor forskel på, hvordan vi arbejder med relationer, nærvær og konfliktnedtrapning. Mange ikke-uddannede fokuserer meget på det praktiske. Det skal selvfølgelig også fungere, men må efter min mening ikke overskygge nærværet med den enkelte og fællesskabet. Det kan også være svært at drøfte forskellige emner, da vi ikke alle har den samme faglighed med i rygsækken. Ledelsen de forskellige steder skal også være med til at synliggøre pædagogernes faglighed, for hvis det er ligegyldigt for dem, hvem der varetager de forskellige opgaver, så står pædagogerne næsten over for en umulig opgave i at få højnet fagligheden.