2021
14
januar
TRE134 Lønforhandling på arbejdspladsen (digitalt)
STED
Online
0
Startdato
14. januar 2021 kl. 08:15
Slutdato
15. januar 2021 kl. 16:00
TILMELDINGSFRIST
28. december 2020
ARRANGØR
Socialpædagogerne
Lønforhandling på arbejdspladsen
Målgruppe
Kurset henvender sig til tillidsrepræsentanter, der har behov for at blive klædt på til lønforhandlinger på arbejdspladsniveau. Det forudsættes, at deltagerne har indsigt i de faglige begreber på lønområdet svarende til det niveau, der undervises i på basisuddannelsen for tillidsrepræsentanter.
Formål
Kursets formål er at træne forhandlingsfærdigheder specielt med fokus på lønforhandlingen på arbejdspladsen. Alt for mange tillidsrepræsentanter oplever vanskeligheder ved at gennemføre lønforhandlinger på grund af manglende forhandlingserfaring eller usikkerhed overfor en modpart der siger, at der ingen penge er at forhandle om. Det vil vi arbejde med på kurset.
Indhold
Med udgangspunkt i Fællesaftale om lokal løndannelse arbejder vi med:
→ Lønpolitik eller lønpolitiske retningslinjer – hvad er forskellen og hvordan får vi sådan én?
→ Forberedelse af lønforhandlingen i dit bagland og med ledelsen – godt forberedt er halvt fuldendt
→ Hvor er pengene til lokale forhandlinger, når der ikke er aftalt forlodsfinansiering ved OK-forhandlingerne?
→ Lønberegning: Præsentation af værktøj til at holde styr på arbejdspladsens lønforbrug
→ Faserne i en lønforhandling
→ Din forhandlingsstil – og din modparts
→ Forhandlingsoplæg og udveksling af lønforslag
→ Hvad sker der når I ikke kan blive enige?
Såfremt der deltager privatansatte tillidsrepræsentanter i kurset kigger vi tillige på, hvordan der kan aftales lønsystemer inden for rammerne af overenskomsten mellem SL og Dansk Erhverv.
Undervisningsform
Kurset vil foregå som en vekselvirkning mellem oplæg, dialog og forhandlings-øvelser. Vi vil arbejde med forhandlingsøvelser der tager udgangspunkt i de udfordringer, tillidsrepræsentanter møder i hverdagen. Derfor bliver alle deltagere forud for kurset bedt om at indsende en hjemmeopgave, der beskriver tidligere oplevede vanskeligheder i en lønforhandling.
Max 24 deltagere
14.-15. januar 2021