Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

2021

28

januar

Temaaften (Webinar) med Storm Stensgaard om "Kunsten at brokke sig" 280121

STED

Webinar

0

Tid

Kl. 18:00 - 21:00

TILMELDINGSFRIST

25. januar 2021

ARRANGØR

Socialpædagogerne Storstrøm

Vi har fået mulighed for at kunne tilbyde vores medlemmer i at deltage i et webinar, som vores nabokreds, kreds Midtsjælland, afholder. Læs mere om webinaret herunder:

Så er det blevet tid til årets første temaaften (Webinar). Se med, når Storm Stensgaard kommer og holder foredrag om: Kunsten at brokke sig.

Foredraget stiller skarpt på en af danskernes yndlings beskæftigelser, nemlig brok. Vi brokker os meget, og det fylder meget i vores liv på godt og ondt, men kan vi blive endnu bedre til det? Kan vi brokke os mindre eller på en bedre måde? Kan vi med fordel anskue brok som en kunstform og/eller gå videnskabeligt til værks?

Med en humoristisk tilgang tager Storm afsæt i sin stressvidenskabelige baggrund og ser på, hvad brok egentlig er, hvad det koster os i forstyrrelser i forhold til trivsel, arbejdsro og arbejdsglæde, og hvordan vi kan håndtere det og omdirigere vores trang til brok, så det bliver konstruktivt, nyttigt og gavner kerneopgaven.

Storm er både forfatter, foredragsholder og familiefar, og hvor hans viden bygger på en uddannelse som stressrådgiver ved Majken Matzau, ledelsesrådgiver ved Christian Ørsted og cand. mag. i klassisk filologi med speciale i heroisk ledelse og tillidskultur. Storm er forfatter af bogen "Stressnavigation for Mænd" (2014). Når Storm ikke holder foredrag, så arbejder han til daglig med undervisning, kurser og personlig stressbehandling.

Vigtigt:
Temaaftenen bliver streamet som webinar virtuelt, så det er vigtigt, at din mail passer til den enhed, du vil anvende. Du vil dagen inden temaaftenen, modtage et link. Linket vil blive sendt til den mail, som du har modtaget denne indbydelse på. Ønsker du linket sendt til en anden mailadresse, bedes du skrive det i bemærkningsfeltet, når du tilmelder dig.
Husk,  at en god virtuel oplevelse kræver, at du benytter nogle høretelefoner eller headset, så får du en bedre lydoplevelse.

Vi glæder os til at se dig i det virtuelle univers.