Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

2021

20

maj

Temaaften om Udviklingshandicappede og demens

STED

Socialpædagogerne Midtsjælland
Jættevej 50, 1.tv.
4100 Ringsted

Tid

Kl. 17:30 - 20:30

TILMELDINGSFRIST

17. maj 2021

ARRANGØR

Socialpædagogerne Midtsjælland

Så er vi nået til den tredje temaaften i år (Webinar). Vær med virtuelt, når Marlene Theager VISO-konsulent kommer og holder foredrag.
 
Til denne temaaften bliver du introduceret til arbejdet med demens og udviklingshandicappede.

Man vil få indsigt i de symptomer, der kan vise sig, når mennesker med udviklingshandicap udvikler en demenssygdom, og vi skal se på hvordan, man kan foretage systematiske observationer og på denne baggrund tilpasse indsatsen ift. de etiske, omsorgsmæssige og pædagogiske udfordringer, der ofte opstår.

Aftenen vil byde på eksempler fra praksis og lægge op til overvejelser om overordnede pædagogiske principper og tilgange i det specialpædagogiske arbejde med mennesker med udviklingshandicap og demens.

Marlene Theager er VISO-specialist og specialpædagogisk konsulent v/Sødisbakke, Mariager. Hun er uddannet pædagog og har en diplom uddannelse i demens. Hun har undervist og rådgivet på demens-området i mange år og over hele landet.

Vigtigt:
Temaaftenen bliver streamet som webinar virtuelt, så det er vigtigt, at din mail passer til den enhed, du vil anvende. Du vil dagen inden temaaftenen, modtage et link. Linket vil blive sendt til den mail, som du har modtaget denne indbydelse på. Ønsker du linket sendt til en anden mailadresse, bedes du skrive det i bemærkningsfeltet, når du tilmelder dig. Du har også mulighed for selv at sende den videre til den ønskede mailadresse.

Husk, at en god virtuel oplevelse kræver, at du har et stabilt netværk og benytter nogle høretelefoner eller headset, så får du en bedre lydoplevelse.

Vi glæder os til at se dig i det virtuelle univers.