Artboard 1 no disagree x error
Skift site
Menu

Mod på ledelse 2022

24

okt

Sted

Severin Kursuscenter
Skovsvinget 25
5500 Middelfart

Tid

24. oktober 2022 Kl .09:00 - 27. januar 2023 Kl. 16:00

Arrangør

Socialpædagogerne

Tilmeldingsfrist

1. september 2022

Ledige pladser

Mod på ledelse 2022

– et afklaringsforløb for socialpædagoger med lederambitioner

Bemærk at tilmeldingen er bindende efter udløb af tilmeldingsfristen den 1. september 2022
 
Socialpædagogers kerneopgave er at give socialt udsatte og mennesker med særlige behov mulighed for et værdigt, meningsfuldt og selvvalgt liv med udgangspunkt i deres livssituation. Det kræver socialpædagogisk faglighed. Og det kalder på socialpædagogisk uddannede ledere.
 
Desværre oplever vi, at det bliver sværere og sværere at rekruttere ledere, som er forankret i den socialpædagogiske faglighed, til det specialiserede socialområde. Det sker samtidig med, at området står overfor et større generationsskifte blandt lederne, og hvor det kan være et stort og svært skridt for selv den dygtigste socialpædagog med lederambitioner og mod på ledelse at begive sig ud i en uvis fremtid som leder.
 
Socialpædagogerne ønsker at tage medansvar for, at det fortsat er muligt at rekruttere socialpædagogiske ledere. Samtidig ønsker vi at hjælpe de kommende ledere godt på vej. Derfor har vi i samarbejde med Komponent udviklet diplommodulet Mod på ledelse.
 
Mod på ledelse er for socialpædagoger, der ser en lederkarriere som en mulig fremtid, men gerne vil afklares på, om det er det rigtige valg, inden de tager skridtet fuldt ud. Mod på ledelse tager deltagerne igennem et forløb, hvor de både får afprøvet deres personlige forventninger og bliver præsenteret for de forskellige sider af ledelse som fag.
 
Mod på ledelse henvender sig også til socialpædagoger, der allerede har gjort op med sig selv, at de har modet, lysten og ambitionerne til at bruge deres stærke, socialpædagogiske faglighed til at gå foran som leder. Her kan Mod på ledelse hjælpe med til at blive klogere på, hvordan de sætter deres socialpædagogiske kompetencer i spil som en stærk faglig leder, og det kan blive det første kridt på vejen mod en egentlig lederuddannelse.
 
Endelig er Mod på ledelse henvendt til de ledere, der har spottet et ledertalent i medarbejdergruppen og ønsker at prikke til medarbejderen med et godt tilbud, der kan at hjælpe en vordende leder på vej.
 
Mod på ledelse afsluttes med en eksamen på diplomniveau til 5 ECTS-point og er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond. Mod på ledelse er sammensat, så det kan udgøre modulet "Faglig Ledelse" fra Den Offentlige Lederuddannelse (DOL).

Samlet kursusoversigt

Undervisningsdag 1 Hvorfor går jeg ledervejen? - 24. oktober 2022
Undervisningsdag 2 Rejsen fra medarbejder til leder - 25. oktober 2022
Undervisningsdag 3 Ledelse af medarbejdere - 15. november 2022
Undervisningsdag 4 Faglig ledelse på socialområdet - 14. december 2022
Vejledningsdag Vejledning på eksamensopgave - 20. december 2022
Eksamen - 26.-27. januar 2023
Bemærk, at undervisningsdag 1 og 2 gennemføres i sammenhæng som internat på Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart, mens dag 3, dag 4 og eksamen gennemføres på Hotel Fredericia som dagsforløb. Vejledningen gennemføres virtuelt på Microsoft Teams eller ZOOM
 
Sted: Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Hotel Fredericia, Vestre Ringvej 96, 7000 Fredericia
 
Målgruppe: Socialpædagoger, der har overvejelser om en lederkarriere                       
 
Kursuspris: Deltagelse i Mod på ledelse koster 14.600 kr.
Deltagelse er kun for medlemmer af Socialpædagogerne

Prisen dækker 4 undervisningsdage, heraf 2 med internat, forplejning på undervisningsdage, undervisningsmaterialer, udgifter til eksamen og JTI-test.
 
Tilmelding: Senest den 1. september 2022
Tilmeldingen er bindende efter udløb af tilmeldingsfristen den 1. september 2022

Bemærk, at tilmelding til Mod på ledelse gælder for alle undervisningsdage samt vejledning og eksamen.

Mod på ledelse 2022

Sted

Severin Kursuscenter
Skovsvinget 25
5500 Middelfart

Tid

24. oktober 2022 Kl .09:00 - 27. januar 2023 Kl. 16:00

Arrangør

Socialpædagogerne

Tilmeldingsfrist

1. september 2022

Ledige pladser

Pris medlemmer

14600 kr.

Tilmelding til: Mod på ledelse 2022