Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Sygdom

Fravær på grund af sygdom – herunder graviditetsbetinget sygdom – er lovligt fravær. Du skal dog være opmærksom på, at i nogle tilfælde kan dit fravær på grund af sygdom have en sådan længde eller en sådan hyppighed, at din arbejdsgiver opsiger dig

Hvorvidt du har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge afhænger af, hvad der er aftalt i forbindelse med din ansættelse.

Hvis det er aftalt, at du har ret til løn under sygdom, eller du er ansat på funktionærretlige vilkår, har du ret til løn under sygdom. Det vil sige, at du har ret til din sædvanlige løn og eventuelle faste tillæg under sygdom.

I tilfælde af sygdom skal du altid underrette din arbejdsgiver hurtigst muligt. Vi anbefaler, at det sker forud for normal arbejdstids begyndelse. Den nærmere procedure vil som regel være beskrevet i dit ansættelsesbevis eller i en personalehåndbog. Hvis der ikke på arbejdspladsen er fastsat særlige regler for sygemeldelser, er det i sygdagpengeloven fastsat, at meddelelse skal ske hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse.

Ved sygdom kan din arbejdsgiver på 4. sygedag forlange en lægeerklæring (friattest) og efter 14 dages sygdom en varighedsattest eller en speciellægeerklæring. Hvis din arbejdsgiver beder om en lægeerklæring, skal han betale for den.

Arbejdsgiveren vil typisk anmode dig om at fremsende lægeerklæringen inden en bestemt dato. Det er meget vigtigt, at du overholder fristen eller oplyser din arbejdsgiver om, hvorfor erklæringen ikke kan fremsendes inden fristen. I modsat fald kan din arbejdsgiver i nogle tilfælde bortvise dig.

Du skal være opmærksom på, at det er dig selv, der bærer risikoen for, at erklæringen fremsendes til din arbejdsgiver. Det gælder, selv om du har indgået en aftale med din læge
om, at han sender lægeerklæringen til din arbejdsgiver. Derfor anbefaler Socialpædagogerne, at du altid sørger for at få udstedt lægeerklæringen i forbindelse med lægekonsultationen.

Mulighedserklæring

Udover ovennævnte dokumentation for dit sygefravær kan din arbejdsgiver bede dig om at medvirke til at udfylde en mulighedsklæring.

En mulighedserklæring skal udfyldes i fællesskab af dig og din arbejdsgiver, for at skabe klarhed over hvilke arbejdsopgaver du evt. kan løse på trods af din sygdom.

Din arbejdsgiver kan kræve, at du møder op og bidrager til at udfylde en mulighedserklæring. Hvis din sygdom forhindrer, at du kan møde frem, har du pligt til at medvirke i en telefonsamtale, hvor erklæringen bliver udfyldt.

Når du og din arbejdsgiver har udfyldt side et i mulighedserklæringen, skal du tage erklæringen med op til din læge, som på side to giver sin lægefaglige vurdering. Bagefter skal du
aflevere mulighedserklæringen til din arbejdsgiver efter aftale.

Der er ingen regler for, hvor tidligt en arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring. Så selvom fraværet kun er kortvarigt, kan din arbejdsgiver bede om at få udarbejdet en mulighedserklæring hvis han eller hun vurderer det er nødvendigt.

Sygefraværssamtale

I sygedagpengeloven er der fastsat regler om, at arbejdsgiveren senest i 4. sygeuge skal holde en samtale med en medarbejder, der er sygemeldt. Pligten til at indkalde til samtale
gælder alle medarbejdere. Der skal bla. også holdes samtale med lønmodtagere, der er ansat på deltid, og lønmodtagere, der har flere arbejdsgivere, hvis lønmodtageren er sygemeldt i begge arbejdsforhold. I så fald skal hver enkelt arbejdsgiver indkalde til en samtale.

Formålet med sygefraværssamtalen

Formålet med sygefraværssamtalen er at styrke dialogen mellem arbejds giveren og den syge lønmodtager. Sygefraværssamtalen skal handle om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Sygefraværssamtalen kan fx. dreje sig om, hvorvidt du kan vende gradvist tilbage, hvornår der skal trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, fx. ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde mv.

Bisidder

Du har ret til at få en bisidder med til samtalen.

Tidspunktet for sygefraværssamtalens afholdelse og krav til indkaldelsen

Sygefraværssamtalen skal holdes senest 4 uger efter den 1. sygedag. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der er indkaldt til sygefraværssamtalen senest 4 uger efter den 1. sygedag. Fristen anses således for overholdt, hvis samtalen holdes samme ugedag som 1. sygedag, blot 4 uger senere.

Der stilles ingen formkrav til indkaldelsen til sygefraværssamtale. Den kan således ske på mest hensigtsmæssig måde, fx. pr. telefon, brev eller e-mail. Indkaldelsen skal ske med et rimeligt varsel over for dig, fx. nogle få dage. Hvis sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Hvis en telefonisk samtale ikke er mulig, holdes der ikke samtale.

Hvad er en fastholdelsesplan?

Hvis du er sygemeldt fra dit arbejde og mener, at du ikke kan vende tilbage i arbejde inden for 8 uger fra din første sygedag, kan du bede din arbejdsgiver om at få lavet en fastholdelsesplan. Om fastholdelsesplanen gælder i øvrigt:

  • Formålet med planen er, at I sammen beskriver, hvordan du hurtigst muligt kan vende tilbage til dit arbejde, enten på fuld tid eller på deltid som delvist sygemeldt. Når der ligger
    en plan, bliver det nemmere at føre den ud i livet og den kan justeres, hvis tingene ændrer sig.
  • Du kan når som helst i et sygeforløb bede om en fastholdelsesplan, altså også hen ad vejen, når du finder ud af, at du ikke vender tilbage inden for de 8 uger. Du kan for eksempel bede om at få lavet en plan samtidig med sygefraværssamtalen
  • Din arbejdsgiver kan afslå at lave en plan, hvis vedkommende vurderer, at det ikke er nødvendigt. 
  • Når du har fået en fastholdelsesplan, skal du tage den med til den førstkommende opfølgningssamtale, du skal til i din kommune, da den så vidt muligt skal indgå i din kommunes opfølgning af din sygemelding.

Arbejdsgiverens pligt til at give kommunen oplysninger på baggrund af sygefraværssamtalen

Arbejdsgiveren skal give oplysningerne til kommunen, så kommunen får mulighed for tidligt i sygeforløbet at vurdere, om der er behov for en særlig indsats og opfølgning over for lønmodtageren. Besvarelsen af spørgsmålene kræver, at der har været afholdt sygefraværssamtale, enten personligt eller via telefon. Er dette ikke tilfældet, skal arbejdsgiveren ikke give oplysninger til kommunen.

Hvis du ikke har ret til løn under sygdom, har du ret til sygedagpenge forudsat, at en række nærmere betingelser er opfyldt.

Sygedagpenge

Beskæftigelseskrav for lønmodtagere. For at kunne få dagpenge fra din arbejdsgiver ved sygdom skal du opfylde følgende beskæftigelseskrav:

  • Du skal have været ansat i de sidste otte uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver.
  • Du skal have været beskæftiget i mindst 74 timer i denne periode.

Arbejdsgiveren betaler sygedagpenge de første 30 dage af sygefraværet (arbejdsgiverperioden). Herefter overgår forpligtelsen til kommunen. For at kunne få dagpenge fra kommunen ved sygdom skal du opfylde et af følgende beskæftigelseskrav:

  • Du skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet alle dage i de sidste 26 uger før fraværet. I denne periode skal du have været beskæftiget i mindst 240 timer.
  • Du er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge.
  • Du har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse på mindst 18 måneder.
  • Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov.
  • Du er ansat i fleksjob.

Børns sygdom

Der er efter dagpengeloven ikke mulighed for at yde sygedagpenge til forældre, der må blive hjemme for at passe deres syge barn ved almindelig sygdom.
Reglerne om fravær ved børns sygdom afhænger af, hvad der er aftalt med din arbejdsgiver i din ansættelseskontrakt.
Hvis dit ansættelsesforhold er omfattet af en overenskomst, vil der typisk være fastsat regler om ret til frihed på barns første sygedag.